Hjemme. Træt uden at være ødelagt. Glad uden at være ekstatisk.
Det var en god Roskilde. Den bedste i tre år. Minimalt emo.
Hvorfor? Fordi vejret var godt, musikken fed og vennerne fantastiske galninge. Og fordi jeg tillod mig selv Roskilde på min måde. Teenagefestede når jeg havde lyst, var en gammel mand og læste min bog når jeg havde lyst. Man gider ikke altid sine venner (og øl/hvidvin/gin/vodka/rom…) og de ikke en – duskeglov.
Musikken
The Shins fra distancen og et par søde nordiske eksemplarer på græsset udenfor Arena skabte en glimrende opvarmning til den bedste Roskildetorsdag i mands minde. The Cure var et behageligt baggrundslydspor til et endnu mere behageligt eventyr i krogene omkring Orange. Modeselektor vild fest og hårdt pumpede tæknonæver i vejret. Når man går tilbage til lejren og føler sig fuld uden at være det, ved man, noget er gået godt den aften.
Rangleklods var muligvis den musikalsk største oplevelse (fuck mig, den mands stemme er som sukker på en honningmad med syltetøj på!), og jeg kan ikke vente med at se dem til STRØM (Strøm Strøm!) igen til august. M83 spillede (som et par andre) for lavt men var som i vinters på Vega derudover suveræne og endeligt, mens resten af verden rockede med Bossen eller stenede med Bån Aj’va’ (budumtji), spillede 120 Days en mørk og ond koncert for omtrent 120 mennesker deroppe et sted bagved på Odeon. Faretruende godt.
½ + ½ + 1 + 1 + 1 + 1 = ikke én eneste dårlig koncert!* Ikke dårligt, ikke dårligt overhovedet.
Og så lige en relativt lille men dog vigtig opsang, Roskilde: før I fokuserer på det faktisk flere steder meget fine More Than Music (og $3 millioner til Bruce Springsteen – virkelig!?) – to ting:
- Afsæt mere end én bus til at hente folk ved indgang Syd og Vest (søndag).
- Køb lige et par ruller ekstra toiletpapir og få chokoladebussen til at køre et par ekstra ture. Det er simpelthen et for dumt (og nasty) sted at spare. Rent ulveheld at jeg for første gang havde valgt selv at tage en rulle med.
Men…
Sejlersko, teenagekram, djævlehorn, stråhatte, vagtsten, solceller, lydmure, laserlys, mexicanske cowboyhyl, helkropssoveposer, dansk (k)rap, hvidvinskaos og det efterhånden obligatoriske samlingspunkt, anlæg og bardisk: til alt og alle der var en del af det….tak fordi I fløj med Cubana!
(Lad os overveje at gøre det igen næste år)
*Når man er et gammelt snefnug og året 2012 er fredag pausedag og søndag gå-hjem-dag. Derfor ingen musik disse to dage.