Tid til noget nyt? (part deux)

Efter hvad der nu må være 3171. date, en hyggelig gåtur på Christianias volde, skulle hovedet lige renses lidt. Med halv dårlig samvittighed (ikke halvdårlig) og halv ærefrygt for marathonfolket, lykkedes det mig at finde vej til mit tophemmelige gemmested. Her kunne jeg lukke øjnene, få våde fødder og spekulere over hvordan jeg mon fik chokolade-pletten fra Champagnebrusen af den fine, hvide I Bike CPH-tshirt (måske en idé til en tøj-kollektion: Dine yndlings-tshirts med pletter på!…kan man blive andet end glad, hvis man ved at pletten stammer fra en Champagnebrus?).

Men det blev ikke til lukkede øjne længe, for i dag var der gæster i hulen, David (ikke ham med pandekagerne), som havde valgt at nyde søndagssolen med en joint. Meget chill, meget søndag og meget meget hyggeligt.

I skarp kontrast til daten, hvor det denne gang var mig, der lidt stift fik fyret en række jobinterview-agtige spørgsmål af, forløb samtalen med David meget afslappet, helt og aldeles naturligt. Vi talte om præcis de ting vi havde lyst til, uden bekymring om hvilket lys ens holdninger blev set i. Uden at se sig selv udefra.

Jeg ved ikke, om det var solstrålerne, der gav os energi, men det var de helt store emner, der blev vendt, eksempelvis samfund og styreformer. David er under den opfattelse, at demokratiet har spillet fallit. Ikke “blot” kapitalisme og det moderne populistiske politiske system, men demokrati som koncept. Han mener, at der er for store interesser, der ønsker status quo til at tro på at demokrati kan løse verdens problemer (fattigdom, forurening, osv.).

Og hans alternativ? Som jeg ikke mener er obligatorisk i en kritik, men naturligvis styrker ens sag. En form for lokal-styre, hvor den enkelte by, bydel, gade, boligforening, ja det enkelte menneske, er tvunget til at tage mere ansvar, til at tænke mere. Vi skal have fjernet alt det lort, der ligger og flyder nede i gården…hvordan gør vi det?. Få folk til at føle ansvar for det område de bor i, og de mennesker, de bor der med. Være mindre afhængig af systemet, gøre mere selv. Instant Hygge, anyone?
Og pointen, der hvor det adskiller sig fra klassisk demokrati, er, at det ikke nødvendigvis skal være flertallet, der træffer beslutningerne, men de folk, der har forstand på området, eller endda blot de folk, der brænder for det. Jeg nævnte eksplicit teknokrati flere gange, men han insisterede på, at det ikke var det, han talte om. Eksempelvis mener han, at det lige så godt kan være den lokale bondemand, der planlægger åens forløb som forskere fra DTU.

Han erkender, at det ikke løser alle problemer, men hans håb er, at hvis man kan få 20% af befolkningen til at tænke i de baner, så er der kritisk masse, der vil kunne vende udviklingen.

Jeg følger ham langt hen ad vejen. Og som med diskussionen om socialisme vs kapitalisme, så holder Churchills citat ikke nødvendigvis: bare fordi vi ikke har fundet det endnu, betyder det ikke, at det ikke eksisterer.

Så endnu engang stiller jeg spørgsmålet: er det tid til noget nyt?

2 tanker om “Tid til noget nyt? (part deux)

  1. Jeg kunne godt have taenkt mig til at at have vaeret der (maerkelige saetningsopbygning, ikke?)- interessant samtale, sikkert. Demokrati i saadan en anonym form er maaske död – Folk föler maaske, at de har ingen kontrol overfor tingene laengere, og hvis man ikke har kontrol, har man maaske heller ingen ansvarsfölelse. Extrem regionalisering er en ting vi kender godt hernede, med lokale beslutningprocesser, og samarbejde med större institutioner naar der handler sig om bredere geografiske omraader. Jeg kan godt lide princippet, men det kunne sagtens forbedres… Problemet er maaske, at folk ikke gider at tage ansvar, og at have en styr der bestemmer for os kan föles meget nemmere. Jeg har tit hört mennesker, der var meget hurdigt til at formulere kritikker, men havde overhovedet ikke lyst til eller kunne ikke engang overveje at tage “ansvar” – the keyword 🙂
    Kunne godt skrive mere, meget at sige, men jeg skal maaske lige husk, at at göre det paa dansk er slet ikke en god idé – for svaert – Vi snakker om det naar du kommer ned til ‘tilfaeldige’ Bryssel, hovestad af det meste anonyme og demokratiske u-ansvar 😉

  2. Han havde lige været din type, Colette! 🙂 Menneskeligt og politisk. Men ja, det er interessante tanker…så må vi se, om der er nogen der har nosserne til at eksperimentere med det.

Skriv en kommentar