Tommeltot søges

Hvis flertallet synes, det er ok at køre over for rødt ved højresving, skal det så være lovligt?

Hvis flertallet synes, det er en dårlig idé at betale skat, skal vi så droppe det?

Hvis flertallet synes, vi burde indføre dødsstraf, skal vi så gøre det?

Hvis flertallet synes, vi skal bruge alle pengene på at forske i Kecksburg UFO-hændelsen, skal vi så gøre det?

Jeg kan ikke undgå at studse over, at man igen og igen og igen – de sidste mange år – på det lovmæssige område ikke har hørt meget andet end, at vi nu har gennemført de nødvendige stramninger for at imødekomme <indsæt nyligt drama folket kræver hævn for>.

Hvor mange stramninger skal der til? Det er ofte flertallet, der ønsker stramningerne, men skal flertallet bestemme alt? Hvor går grænsen? Hvor stramt kan det blive? Det er et eksempel.

Hvilke typer af beslutninger skal træffes af flertallet? Og hvilke skal ikke?

Churchill og sikkert mange andre fulde af fornuft har bedt os om at passe på demokratiet. Det er noget værd, for det er hvem vi er. Men husk at vi også er bindegale, ignorante, irrationelle mennesker. Mennesker der skifter mening som vinden blæser.

Det er klart, at det irriterende korrekte svar ligger i sprog og semantik: Hvad betyder “skal”? Det kommer an på, hvem du spørger. Hvad er fornuftigt og godt for et samfund? Hvordan forklares godt uden en absolut som religion?

Men jeg synes det interessante korrekte svar er pist borte.

Jeg har en enorm trang til at sætte formel på ting. Kan det virkelig passe, der ikke er en formel til det her? Giv mig i det mindste en tommelfingerregel!

IMG_3369

PS. Problemstillingen er endda uden at overveje, om flertallet blot er 51%.

PPS. Jeg beklager de mange ubesvarede spørgsmål. Det er dårlig stil ikke at forsøge at besvare nogle af dem selv. Til dette har jeg ingen god grund.

PPPS. Jeg mener intet elitært eller fordømmende med mit indlæg. Blot en oprigtig nysgerrighed og søgen efter input til svar på spørgsmålet.

Reklamer

9 thoughts on “Tommeltot søges

    • Havde en lang diskussion om dette i går, hvor jeg argumenterede for teknokrati fremfor demokrati.

      Formålet må være at lave et system, hvor der ikke pludselig kan træffes irrationelle beslutninger, fordi politiker X får latterlig idé Y eller ikke kan lide befolkningsgruppe Z. Udfordringen bliver at formulere, hvad der er (ir)rationelt.

      • Problemet med teknokrati er, at hvem skal bestemme, hvad der er det rigtige? Hvilken økonomisk skole er den rigtige og den bedste for samfundsøkonomien? Der var en ganske interessant artikel i Politiken der påpeger, at den danske finanspolitik udspringer af Finansministeriet. Og de er ikke just Keynes-tilhængere. Efter sigende skulle vi faktisk have effektivt teknokrati og embedsmandsvælde pt, fordi de nye ministre er unge og uprøvede. Citat fra artiklen: “De er født af den samme tænkning i Finansministeriet.” Artiklen kan læses her: http://politiken.dk/politik/ECE1933711/laererne-kaemper-imod-de-moerke-trillinger/
        Så summa summarum:
        Flertalsdemokrati: Lige nu ville de give flest stemmer til Venstre og DF ville blive Danmarks tredjestørste parti.
        Teknokrati: Eksperter og embedsmænd vil aldrig kunne blive enige om, hvad der er den rigtige vej for velfærden, økonomien, forsvaret, etc.
        Elitært demokrati: De borgere, der har sat sig ind i, hvad de forskellige politiske partier står for, har stemmeret.
        Jeg er tilhænger af den sidste model. Skulle DF eller Enhedslisten risikere at komme til magten via den sidste model, så er det i det mindste folkets rationelle og oplyste valg. Og så er det vel på tide at overveje at emigrere. Eventuelt til Zimbabwe.

      • Og hvem afgører så, hvornår en person har sat sig ind i, hvad de forskellige politiske partier står for? Giver det ikke præcis de samme problemstillinger som ved teknokrati?

        Wikipedias forklaring på hvad et “demokrati” er, er:

        “Democracy is a form of government in which all eligible citizens have an equal say in the decisions that affect their lives.”

        Så via “eligible” er der faktisk plads til, at det kun er en elite, der har stemmeret, som du beskriver, men for mig er det misvisende at kalde den slags et demokrati. Det er ikke hvad jeg tror de fleste mennesker forstår ved et demokrati.

        Så synes jeg hellere man skal være ærlig og indrømme, at vi vil kun have, at folk med forstand på område X træffer vigtige beslutninger vedr. område X. Det er for mig et teknokrati, men jeg tror, vi er ude at pule ord her.

  1. Jeg er overbevist om, at man kan lave et system, der på retfærdig vis afgør, hvorvidt folk har sat sig ind i de forskellige partiers partiprogram og dermed kan få ret til at stemme. Det er vel ikke værre end indfødsretsprøven?
    “Eligible” citizens svarer vel til Grundlovens § 29, stk 1:
    “Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.”. Jeg kan ikke se noget problem i, at umyndiggjorte borgere ikke kan stemme. Kan du?

    Hvem bestemmer, hvem der er ekspert? Jeg har set DF ignorere, overhøre og miskreditere op til flere forskellige eksperter. Så vil jeg dog hellere have, at den (oplyste) del af befolkningen, bestemmer hvem der er eksperter.

    • Du rykker vel bare problemet “en gang tilbage”: hvem afgører, hvem der er den oplyste del af befolkningen? Er det via “Er du god nok til at være teknokrat”-prøven? Hvem afgører, hvad denne skal indeholde og bedømmes? Hvem afgører, hvem der er umyndiggjort?

      Egentlig tror jeg vi er enige langt hen ad vejen, for hvor meget der ikke findes præcise, objektive svar på disse spørgsmål, mener jeg også, vi kan gøre det bedre end i dag, hvor det desværre må være tydeligt for de fleste, at populisme og ikke viden om emnet er vejen frem for at have noget at skulle have sagt.

      Jeg skal være den første til at afgive min stemmeret på alle andre områder end toast, dyster elektronisk musik og ænder.

  2. I modsætning til dig, så tror jeg på, at det kan lade sig gøre at lave et system der med så meget retfærdighed som muligt kan vurdere, om folk er oplyste nok til at stemme. Hellere det, end et løbsk teknokratsystem, hvor nepotisme ganske hurtigt vil være den afgørende faktor i, hvorvidt folk ville blive anerkendt som ekspertteknokrat – nepotisme ville dermed blive altafgørende for beslutningskompetence på hele samfundets vegne. Så derfor: Hellere elitært demokrati. Og nu – nok om det og mere om ænder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s