Er suboptimalt ok?

Det kan ikke være anderledes end at ens eget barn (nej, ikke mit) naturligvis er vigtigst.

Men når nogle forældre vælger at sende deres barn i privatskole, så er problemet jo, at de gode pointer og idéer der måtte være ved privatskoler (og det synes jeg faktisk forældrene i artiklen har) og er afgørnde for, at forældrene valgte privatskolen fremfor folkeskolen, aldrig bredes ud til samfundet som helhed.

Valget falder (endnu engang) på individdet fremfor gruppen. Hvordan hjælper man til at gøre folkeskolen bedre ved at vælge den fra? Det må være de andres problem, eller?

Det er ikke fordi alle partout skal passe ind den kasse, jeg kiggede op af, da jeg var barn (dette er en indskudt bemærkning: jeg husker overordnet min folkeskoletid som glimrende – pånær når man kom på den forkerte side af et Jumbofængsel). Pointen er, at der skal være samme muligheder for alle, og det har jeg svært ved at se, hvordan man opnår ved at danne mindre klubber.

Joakim Øster fra artiklen foreslår tilskud til fattige forældre til at sende deres barn i privatskole, og jeg er enig i, at man på den måde kan minimere den økonomiske del af forhindringen. Men kernen, som jeg ser den, er ikke penge, men videns- og holdnings-deling. Den vanvittige musiklærers idé – der viser sig at holde stik – om at børn der starter dagen med en obo-fanfare bliver 11% bedre til gruppearbejde, når aldrig ud til alle.

Men, hvad nu hvis jeg ikke ønsker, at mit barn skal være 11% bedre til gruppearbejde?

Jamen, har du ikke det problem uanset om du sender dit barn i privat- eller folkeskole?

Jo, men i privatskolen skal er der færre meninger og holdninger: færre der skal blive enige.

Det er sandt. Men velkommen til samfundet.

Det er umuligt at optimere i matematisk forstand, når alle skal passe i samme kasse. Men måske suboptimalt også er ok?

PS. Jeg er sikker på, du kan opstille scenarier, hvor jeg ville sende mit barn i privatskole. Og jeg er sikker på, at skattetryk og cykel vs bil er luft ift. hvad der er det bedste for ens barn. Men nu sidder jeg jo her uden barn. Og hvis ikke jeg skulle kritisere, hvem skulle så?

PPS. I særtilfælde – som Mogens Fosgerau fra artiklens – har jeg ikke noget imod man gør noget…særligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s