Tykkeanden

Jeg har besluttet mig for, jeg ikke vil være tyk. Sådan rigtig tyk. Det håber, jeg er noget, man kan beslutte sig for. For jeg er så småt på vej. Fucking indhentende tid.

Det er sjovt og måske lidt charmerende kikset på den lidt hjælpeløse dreng der lige er flyttet hjemmefra-agtige måde at sige, at man lever af frysepizza, toast, chips og pommes frites. Men jeg kan afsløre, at man får en fin, halvrund mave af det (fin, men ikke skinnende endnu…ad). Også selv om man var et aktivt barn med kæppe og ketchre, har en god grundform og yadda yadda yadda.

Nina og Maria fra min gymnasieklasse sagde vist nok engang, at det kan være charmerende, når en fyr er lidt kraftig. Når han ikke er stærk, men lidt rund i det. Min kæreste mener, at der generelt er højere krav til mænd end til kvinder, om at de skal være fit. Jeg er ikke helt sikker, men rigtig stærk bliver jeg nok aldrig – til det, elsker jeg salt for meget.

Her til morgen løb jeg min anden tur på en uge. Jeg løber aldrig. Jeg hader at løbe. Jeg er ikke typen, der løber, og jeg er ikke typen, der elsker at presse mig selv. Jeg hader det. Men jeg kan se behovet for det. Af mange grunde, bl.a. den fine, halvrunde, endnu ikke skinnende grund.

Men jeg er altså (endnu?) ikke blevet sådan en, der lige løber en tur, når der er en halv time, jeg ikke ved hvad jeg skal lave i. Jeg er ikke blevet en, der skal træne op til hverken halv- eller hel-marathon. Jeg er derimod stadig sådan en, der lige retter lidt i denne tekst, før jeg tager løbeskoene på. Så…

• Der skal stadig spises Lossepladsen, men der skal også spilles squash.
• Der skal stadig ædes pizza, både frost og rigtig, men der skal også rulles med mavehjul.
• Der skal stadig frådes chips, men der skal også løbes tur. Én gang om ugen? To gange om ugen? Hmm…

PS. Jeg husker tydeligt, hvordan gymnasieklassen i 2.g. storgrinede af mig, fordi jeg fortalte, hvor mange chips og hvor meget Cola, jeg i 7.-8. klasse kunne spise og drikke uden at tage på, men det kunne jeg altså ikke rigtig mere. Dér lærte jeg hvad stofskifte er og hvilken vej det går…åh ja, hvem der bare havde sit stofskifte fra 2.g tilbage.

PPS. Overskriften er en intern joke fra gymnasiet: tyggeanden var en “opfindelse” fra en bog med vanvittige japanske opfindelser. Tyggeanden kunne tygge din mad for dig. Jeg kunne desværre ikke finde et billede af tyggeanden, men måske et billede af en kæmpe oppustelig and er lige så godt?