Du må kalde mig Berit, Max eller Palle Strøm hvis det allerede findes, men mangler der i talesprog ikke en eller anden teknik til at sætte attributter – metadata, hvis vi skal blive fancy – på et ord eller en sætning, der kan udvide beskrivelsen af det ord eller den sætning? Altså, ud over bare at sige en ekstra sætning.
Et eksempel:
Jorden bliver måske ramt af en altødelæggende asteroide.
Hvis man nu eks. ønsker at sige noget yderligere om sandsynligheden i sætningen, har man forskellige muligheder. Man kan eks. bruge bestemte ordvalg (den teoretiske/boglige metode) til at forklare:
Med “måske” mener jeg “der er en marginal risiko”.
Lægge tryk på bestemte ord – rugbrødssmetoden:
Jorden bliver måske ramt af en altødelæggende asteroide!!
Eller kombinationen:
Sandsynligheden er næsten lig nul for, at jorden bliver ramt af en altødelæggende asteroide!
Men hvad nu hvis man ønsker at sige noget om, hvor veldokumenteret udsagnet er? Hvor privat det er, hvor stor tillid man har til det, eller hvilke ord der rimer på asteroide og ikke er beskidte?
I diskussioner – især diskussioner på mørke steder i såvel tid som i rum som i sind – er det ikke altid muligt at nå frem til sin pointe, før modparten har mistet tålmodigheden eller bare vil høre sig selv tale. Hvis man kunne markere eller præfikse ord eller sætninger med source: NASA, privacy-level: friends, confidence: mjaaah eller non-dirty-words-that-rhyme-with-asteroide: []….ja, hvad så? Så kunne vi måske skære lidt mere ind til benet.
Måske noget med farver på pap, usynlige streger i luften eller lugten af forskellige citrusfrugter?
PS. Eller er det kropssprog? Hvordan indikerer man høj tiltro til et udsagn med kropssprog?
Det knapt så unikke snefnug 