Blodet i bageriet

Til de amerikanske jøder og muslimer i FFEU (og andre interesserede), der ikke bryder sig om, at Danmark nu har forbudt slagtning uden bedøvelse, eks. halalslagtning:

Vi er en lille flok mærkelige mennesker heroppe i det mørke nord, der har besluttet at basere vores samfund på noget andet end religion. Det “noget andet” er eks. demokrati, videnskab, humanisme, uddannelse, velfærd, ligestilling, ytringsfrihed, osv. Og – desværre lidt for for nyligt – dyrevelfærd.

Jeg vil ikke påstå, at jeg kan sætte mig ind i, hvorvidt og evt. hvordan et forbud mod halalslagtning krænker jeres religiøse følelser. Hvis I siger, at det gør det, må jeg jo stole på jer. Og stole på at det er slemt. Men som I har bemærket, har vi besluttet at eks. dyrevelfærd og ytringsfrihed vejer tungere end hensyn til religiøse følelser.

Vi forbyder ikke halalslagtning for at genere eller provokere jer. Jeg synes sagen her er langt mere klar end Muhammedkrisen, hvor der kunne tales for og imod. Såvel EU som USA kræver at dyret er blevet bedøvet inden slagtning ved eks. lammelse (stunning) (EU-dokumentation og USA-dokumentation). Desværre såvel EU pånær Sverige og nu Danmark (og ikke-EU-medlem, Norge) som USA villige til at gøre en undtagelse for jeres religiøse følelser (Go, Skandinavien!).

Det er korrekt, at ved korrekt halalslagtning skal kniven være meget skarp og snittet lægges præcist for at medføre så lidt lidelse som muligt. Og jeg tror ikke, at nogen – hverken fagfolk eller forskere i EU/USA eller jødiske og muslimske lærde – ved præcist, hvad den mindst smertefulde metode er. Men jeg vælger altså at sætte min lid til førstnævnte.

Selv hvis halal-metoden skulle vise sig at forårsage mindre lidelse, tror jeg denne og andre sager med religiøs kritik, eks. sagen om omskæring, sender et grundlæggende budskab: Danmark er ikke et land, hvor man kan spille religions-kortet. Det betyder ikke, at man skal såre folks følelser, bare fordi man kan: jeg stoler på jer, når I siger, det betyder noget for jer. Det betyder bare, at religion på ingen måde har en særrolle i det danske samfund (eller i hvert fald, at det ikke burde have en særrolle).

Det er sjældent en god idé at gøre noget til en “dem og os”-diskussion eller fremføre “hvis ikke I kan lide lugten i bageriet…”-agtige argumenter, men jeg ved næsten ikke, hvad jeg ellers skal sige. Det er sympatisk og endda en god idé at I har lavet et institut for etnisk forståelse. Der er uden tvivl brug for mere forståelse og tålmodighed i verden. Men i denne specifikke situation er jeg ked af at måtte sige: hvis I vil stå fast på, at jeres religøse følelser er vigtigere, end hvorvidt dyr lider, så ønsker jeg ikke at forstå jeres etnicitet.

IMG_6722

PS. Jeg vil give Aminah Tønnsen for Islamisk Studiebogssamling ret i, at forholdene for og transport af dyr før de slagtes er meget vigtigere emner, men det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan forsøge at optimere på dette punkt.

PPS. Og påå-liiiiies, hvis nogen skulle komme i tanke om kære Marius: ét dyr vs mange millioner om året: det er overhovedet ikke en diskussion.

Reklamer

Det er singulariteterne der tæller

Hvordan er universet opstået? Ja, intet mindre end universets begyndelse på en pisse-mørk og lorte-våd regnvejsmandag (som jeg sagde til M. tidligere i dag: når man ikke tror på Gud, så er det altså lidt svært at sætte pris på, at de sidste fire gange jeg har cyklet, har det været i silende regn).

Mange troende siger, at Gud har skabt universet. Mange ateister (og sikkert også nogle troende) siger, at det ved de ikke. Et yderst fornuftigt og rimeligt ydmygt udsagn, har jeg syntes.

Og det synes jeg sådan set stadig. Men jeg må sige, at Hamza Tzortzis taler godt for sin sag. Det vil være bedst, hvis du selv hører, hvad han har at sige, men hvis du ikke gider det, forstår jeg det godt. I så fald må du stole på mig. Han uddyber det kosmologiske argument.

Det kosmologiske argument (som William Lane Craig også tit bruger) kan beskrives nogenlunde sådan her:

  1. Alt hvad der eksisterer har en årsag.
  2. Universet begyndte at eksistere.
  3. Derfor har universet en årsag.

Ifølge argumentet, kræver universets eksistens altså en forklaring, og en “Første Årsag” til skabelsen af universet – generelt antaget at være Gud – skulle være denne forklaring.

Hamza siger, at der kan være tre grunde til, at universet eksisterer:

  1. Universet er opstået ud af ingenting. Denne mulighed afviser han, da han siger, at noget ikke kan opstå ud af intet (han refererer bl.a. til Stephen Hawking og siger, at “kvantum-vacuum-fluktuationer” ikke er intet).
  2. Universet har skabt sig selv. Dette afviser han, da det er et paradoks og ikke logisk muligt.
  3. Universet har en årsag.

Han konkluderer derfor, at den tredje grund er den eneste mulige, men siger med det samme, at det ikke er ensbetydende med, at den årsag er Gud.

Her kan man spørge sig selv, om man kan forestille sig andre muligheder end disse tre til at universet eksisterer? Eller om spørgsmålet overhovedet giver mening: svarer det til at spørge om rund er flottere end blå?

Han giver nu følgende argumenter for at Gud er den mest sandsynlige årsag til universets begyndelse:

  • Givet Occam’s Razor, er det mest sandsynlige, at årsagen er én (der er ikke flere årsager).
  • Årsagen kan ikke selv have en årsag (givet absurditeten i uendelig regression).
  • Den må være ikke-materiel og eksistere udenfor tid og rum, da den skabte tid og rum.
  • Den må være magtfuld, da den skabte hele universet.
  • Den må være intelligent, da den skabte alle naturlovene i universet og dét at skabe naturlove antyder intelligens.
  • Den er i stand til at træffe valg, fordi den valgte at skabe netop dette univers. Altså har årsagen en vilje og er i stand til at have et forhold til den materielle verden (eks. mennesker?).

Jeg forstår, hvad han mener med alle punkterne, men jeg er ikke enig. Eksempelvis ift. at årsagen må være magtfuld: kan årsagen ikke have været lille og “ubetydelig” (eller bare den vigtigste ting der nogensinde er sket) men startet en meget lang kædereaktion, der gjorde det muligt at skabe noget, der ville kræve meget magt at skabe med én handling, nemlig naturlovene og tid og rum, som vi kender det?

Jeg synes faktisk, han gør et godt forsøg (og er i al fald meget veltalende), men jeg er uenig i, at – givet disse argumenter, så skulle den mest sandsynlige forklaring til universets begyndelse være, at Gud har skabt det. Som minimum kan man vel sige, at det ikke er særligt ydmygt, at påstå netop dén forklaring er den mest sandsynlige, når selv verdens førende forskere sikkert vil sige, at de knapt nok har en idé om årsagen. Og der hvor filmen nok knækker for de fleste ateister: det er ikke bare en eller anden Gud, der har skabt unverset, men ifølge Hamza, specifikt Allah.

Denne del af diskussionen, hvilken Gud der har skabt universet (og dermed er den sande Gud), udtaler troende sig normalt omkring ud fra deres specifikke hellige bog, i dette tilfælde Koranen. Nogle muslimer gør eks. dette ved at sige, at givet at Koranen giver specifikke forudsigelser vedr. eks. menneskers forplantning eller hvordan bjergene er opstået, som ingen mennesker kunne have vidst, da Koranen blev skrevet (omkring år 700 fvt.), så må det være Guds ord, og da der ydermere står i Koranen står, at Gud har skabt universet, må det derfor være Gud, der har skabt universet.

Dette er i sig selv en meget interessant del af diskussionen, men den tror jeg vi gemmer til en anden pisse-mørk og lorte-våd regnvejsmandag.

PS. Jeg kan forresten fortælle, at jeg er en Kafir. Hvad dette kommer til at betyde for Guds dom over mig, ved jeg endnu ikke, men spændende er det.