Tråd

I det nye tusmørke sidder jeg og glor. Ankommet fra det gamle.

En mørk morgen på cykel ud af Åboulevarden er du og jeg en del af et fællesskab. Jeg har lige hilst på dig, overhalet dig. Sammen ser vi øjnene på de silhouetter, som mørket kun næsten formår at holde skjult. Vores dystre tanker, vrede, kedsomhed, håbløshed, jalousi, afmagt, frygt. Alle er de væk for en stund med vores tråd og bremsen. Når vores flok zigzaggende men mærkeligt tæt finder rytmen og bemægtiger sig vejen. Jeg drejer af. Tak for turen.

Måske er det ikke et fællesskab der kan grine. Men et fællesskab der altid vil være der. Et af dem der forstår. Et af de naturlige. Når nu ikke alt i livet kan være det.

IMG_8392

Reklamer

Når cykler lyder som geværer

Når cykler lyder som geværer
Der parkeres, gives plads
Kort på styr de vendes grundigt
Du’ vel egentlig bar’ tilfreds

Når vejen den er skæv
Pilskæv, måske forkert
Når du føler, vejer, måler
Trasker rundt og inspicer’

Pluds’lig står du der i mørket
Hvor vejen slutter og intet ende har
Lad os se hvad tiden bringer
Mon ik’ det føles rart

Når spejle åbnes og bli’r mål
Navne lånes, månen leger
Et forladt kvarter derude
Og vi ved jo hvem der sejrer

Så hvis gevær der mon virker?
Si’r bangbang og drejes ind
Det tror jeg godt du ved, min ven
Dit helt eget
I dit mørke, blanke sind