Åbent brev til J

Jeg forstår dine Roskildefrustrationer. Det gør jeg virkelig. Jeg forstår, at du synes, at Roskilde er blevet poppet, og at vi popper med. Lefler for masserne.

Hele verden er blevet mere poppet. Flere remixes, mere mashup, mere junk og skrald, alt skal bare være hurtigt, let og sjovt. Og jo, jeg er i princippet også imod den udvikling. Men jeg har også indset, at jeg kun har én chance for at gøre det godt. For at more mig og have et godt liv. Jeg vil gerne være med til at ændre verden, men jeg vil gerne gøre det parallelt med, at jeg spiller mashups på Roskilde. Er det en selvmodsigelse? Ikke for mig.

Bør jeg være mere tro mod mine idealer? En bedre ven? Absolut. Men man skal vælge sine kampe. Og jeg har valgt ikke at lade Roskilde være en af dem.

Jeg har ikke ét nr. liggende på Jukey, jeg ikke kan lide.