Kræft efter folkeskolen

Hver tredje dansker får kræft, stod der i pamfletten.

Hvis det er sandt, slog det mig, så bliver jeg – alle, vel – nødt til at se sådan her på kræft:

  • Nogen skal i gymnasiet, andre på handelsskolen.
  • Nogen kan lide sushi, andre kan ikke.
  • Nogen køber en ladcykel, andre en bil.

Vi skal alle uddannes, spise og transporteres…

Man har altid vidst, at det bare er at komme i gang og vælge sin måde at dø på, for det kommer jo nok ens vej uanset. Men når tallet er en tredjedel, så er kræft ikke bare noget “nogen får”.

Hvad skal du efter folkeskolen?

Hmmm ja, jeg’ ik’ helt sikker, men jeg regner med at skulle have kræft.

IMG_5272

PS. Det her må ikke misforstås, hvis du har kræft eller kender nogen, der har kræft: det var en lettelse for mig, da jeg pludselig indså ovenstående, for ingen har jo lyst til at være alene med deres sygdom (eller med noget andet). Og lige lidt ved jeg selvfølgelig godt det kommer til at hjælpe, hvis (når) jeg selv får kræft, eller kender nogen der gør.

Reklamer