Nok sutteklud ved tværsum 6?

Måske 2013 bliver året, hvor jeg får gjort noget ved punkterne på listerne i stedet for bare at lave flere punkter og flere lister?

Gu gør det ej! Alle ved, at året der “bliver året”, ikke bliver året.

Jeg (nok snarere, du) gider egentlig ikke diskutere liste/målopfyldelsesteknik (selvfølgelig gør jeg det*). Og jeg er egentlig nogenlunde tilfreds med min evne til at nå mine mål. I 2011 var der 8 grønne, 5 gule og 8 røde smileyer. I 2012 bliver det 10 grønne, 8 gule og 5 røde.

Der hvor jeg kunne (burde) kritisere mig selv er ikke min evne til at nå mine relativt beskedne mål. For når man er strukturfacist og åh-så disciplineret, så er det tit bare at følge opskriften og implementere.

Men kommer jeg nogensinde til virkelig at tage en chance? Gøre noget farligt eller fjollet? Prøve Himmelskibet, hoppe i vandpytter på Strøget, få en andetatovering, lære at danse, kun bestille banana split på den perfekte romantiske aften, kun spise chips til julemiddagen, eller stikke af fra den kedelige cocktailfest og have sex i elevatoren (er der ikke snart nogen, der holder en cocktailfest, så man kan stikke af fra den)?

Måske er bloggen blevet en slags sutteklud, hvor dét at skrive om tingene føles som at udleve dem? Det ville være bizart men forklare en del. Eller kan man lægge en rationel plan for at blive modig, gøre noget vanvittig, så’n lette overgangen? (Du ved, 17.15-18.00: gør noget skørt!) (overgangen til hvad? Hvornår er nok nok?)

Jeg fik endnu engang at vide i dag, at jeg giver mig selv for mange tæsk. Måske gør jeg det pga. simpel jantelov. Måske er det den socialdemokratiske opvækst eller mine nørdevenners til tider spøjse ydmyghed, der smitter af. Måske er det masochisme. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg ved, det er min stil.

Men hvis du vil gøre noget åndsvagt, så gå dog for helvede ud og gør det, i stedet for bare at sidde her og snakke om det! Du har fuldstændig ret, og det kan du bande på jeg vil gøre! Nu har jeg i hvert fald skidt meterologerne et stykke og købt den største pakke Jumpin’ Jacks (for 2000 kroners Jumpin’ Jacks, tak), den lokale farvehandel kunne diske op med.

2013 er et skævt (for voksne: ulige) år, så det er også et farligt år. Det er et af de år, hvor man får lyst til at regne tværsummen af cifrene ud, fordi man ikke kan finde ud af, hvad man ellers skal bruge dem til. Og fordi tværsummen er et mere trygt tal end 2013.

* Nogle tager deres vigtigste punkter ét efter ét eller fem ad gangen og går i gang med det hele på én gang, for så ved de, at de får gjort noget ved det. Andre laver en liste med 20 ting og kigger på listen ca. en gang om dagen, og sørger så for at lave det nødvendige mikro- og makroadministration der skal til før punkterne på listen går i opfyldelse.

PS. Måske 2013 alligvel bliver året? Hvor jeg finder ud af, hvad balancen skal være mellem at lægge mit liv på Internettet og lade visse tanker og ord forblive private.

PPS. Måske det passer meget godt med tallet og året 2013’s lidt dystopiske klang, men hvor meget jeg end vender og drejer det, så ser jeg aldrig bloggen – eller nogen af os – være mere end bare næsten ærlige. Godt nytår.

Omkuld

Jeg vil gerne snakke. Jeg vil gerne snakke og tale for, at hvis man holder det simpelt, så bliver det godt og nemt og sjovt. Hvad er simpelt? Børn.

Eksempelvis synes jeg man bør sige sjovt i stedet for morsomt. Faktisk bør man sige vi i stedet for man, skal i stedet for bør og helt sikkert i stedet for eksempelvis. Altså:

Jeg synes helt sikkert, vi skal sige sjovt i stedet for morsomt*.

Jeg synes det er sjovt, når voksne opfører sig barnligt. Måske af den simple grund, at børn gør flere åndsvage og uventede ting end voksne. To af de voksne, jeg kender, der er mest barnlige er, skudamuda og Maria (Maria kender jeg ikke rigtigt, men hun virker bims i låget…fedt!) Jeg er desværre selv ret akavet omkring børn. Gad vide hvorfor.

Derudover…er også voksensnak, så det bliver…Og så har jeg fået en ny elkedel. Den er grim.

Jeg har også fået en kasse fuld af hvidt fnuller. Det er en julegave, nogen har sendt forkert, så jeg får desværre ikke lov at beholde den. Æv.

Husk! Flere kastanjedyr. Også selv om de er lavet af kartofler.

Bindestreger er ok (kan være, ville jeg have skrevet, men come on!) men for det meste ret grimme. Lad os lade være med at bruge dem. Ting der står i ét ord er SÅ meget federe! (beklager det fancy udenlandske tegn, men lige dén er vigtig)

Klistermærker er også ret fede, og lige nu overvejer jeg seriøst at bruge nytårsaften udenfor med 10 graders frost, en flad engangslighter og tre bæreposer med heksehyl og Jumpin’ Jacks (Nats, kommer du og hjælper?).

Og så synes jeg, vi skal huske at røre ved sne og vælte omkuld i sne. Og bruge ordet omkuld noget mere.

Og selvfølgelig synes jeg du skal cykle i sne (lad nu være at vente på den åndsvage bus, der alligevel ikke kommer).

* sjovt i stedet for sjovt, fungerer ligesom ikke, vel?

PS. Jeg vil gerne rette en sønderrivende kritik mod den samlede nørdestand (og nok også lidt min far), der har hjernevasket mig og fået mig til at tale og skrive som en 74-årig jurist. Til jer der til daglig er tvunget til at læse og høre på det: Undskyld!

PPS. PS (og PPS’er) og ()’er er undtaget fancytegnsreglerne.