Svampefnug Hipsterbukser

Jeg bliver ikke ældre ligesom jer andre. Jeg bliver yngre. En smalltalkende, Guldregnsbesøgende, medisterspisende version af Benjamin Button.

I hvert fald har Rikke overtalt mig (hej syndebuk) til at gå all-in på dette såkaldte hipsterfænomen (skal udtales nogenlunde således). Jeg er nu ejer af jeans så stramme, at der er elastik i dem! Ja, du læste rigtigt: graviditetsbukser til mænd. Dette er nyt for mig.

Kan man være den knapt så unikke hipster?

Så jeg har altså skægget, skjorterne og nu også bukserne. Går til fest i Jægersborggade og overvejer sågar at flytte til Vesterbro. Som Jessica (min amerikanske eks, fnug) sagde om hvide jeans (If I ever buy a white pair of jeans, shoot me!), er det vist nu på sin plads, at jeg siger:

Hvis jeg nogensinde får et lille overskæg, en termovest og et par alt for store briller, så skyd mig!

PS. Ja, du må gerne grine af mig, hvis du ser mig i mine nye….tights, er vel næsten et mere passende ord.

PPS. Kunne bedre lide de simple tider….dengang hipsters kun var noget, der sad på pigers numser.

Reklamer