Ubetinget hippiehed

Det er vist på tide, jeg fortæller lidt om it-hippierne. Maitri hedder de. Eller “vi” må jeg hellere sige, selvom jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle kalde mig selv en hippie. Eller, drømt om det, jo, troet på, nej. Men de næste par minutter lader vi i hvert fald lige som om.

Med i det er jeg i hvert fald. Og hvad er det så, jeg er med i? For mig at se er vi en, lige nu, lille gruppe mennesker, i en eller anden form under kategorien nørder (og en yogapige!), der er gået sammen for at sige:

  • Verden er ikke lige godt skruet sammen på alle punkter. Det vil vi gerne være med til at ændre.
  • It-konsulenter (som mig selv) er ofte overbetalte.
  • Arbejdsforholdene for it-konsulenter kan være crap.
  • Kvaliteten af it-konsulenters arbejde er ikke altid lige god, ofte pga. pres fra kunden.
  • Der er plads til dig og brug for dig, selv om du ikke kan (eller vil) arbejde 40 (50) timer om ugen.

Den korte version er, at vi vil tjene nogle penge, til en anstændig pris og på en ordentlig måde, sætte nogle af dem til side i en fond, og – når der står penge i fonden – bruge pengene til at arbejde gratis for velgørende formål. Hvor stor en procentdel, hvem der gør hvad, hvad et velgørende formål er, og hvem der stikker af med pengekassen til Haiti, kommer vi forhåbentligt meget tættere på i morgen på et kort 12-timers intermezzo hos Peer i Valby.

Præcis hvad min rolle i Maitri bliver, ved jeg mere om i morgen aften efter mange fine ord og kosmiske kram (17-18: pause, kage og yoga, jeg sagde det jo!). Men jeg kan mærke, at dette nok er det, der kommer tættest på at have givet reel, længerevarende mening i mit liv. Noget at brænde for.

Forresten, så er Maitri sanskrit og betyder ubetinget venlighed. Tal om højt op.

Kan man bygge it med kærlighed?

PS. Det er ikke resourcebaseret økonomi, men som altid, små skridt.

Reklamer