Joiner vinterkoret: hvor er Frk. Rigtig?

Kan man brokke sig over at have venner? Nej, det kan man vel ikke. Så skal man i hvert fald være en døgenigt. Og det gider jeg ikke være.

Men jeg vil heller ikke brokke mig. Blot konstatere, at jeg efter 2412 dates (plus det løse) – som så mange andre – godt kunne bruge en frk. Rigtig. Du ved, sådan en jeg kan lide, og en der kan lide mig. That’s it. Man skulle tro det var muligt, ik’?

[Intermezzo. Indsæt forebyggende liste:]

  • Mit liv er jo blevet åh-så godt. Jeg har slet ikke tid.
  • Jeg har været kræsen, sagt nej, afvist, slashet og skåret af mere eller mindre skøre årsager. Måske. Og bare rolig, jeg er skam også blevet slashet og skåret.
  • Jeg holder utroligt, ustyrligt måske usmagligt (men selvfølgelig ikke upassende!) meget af de pigevenner, jeg har fået gennem dating, særligt to, I ved hvem I er. Jeg ville ikke bytte jer for verden.
  • Når man leder finder man ikke en. Og så videre.

Men alligevel, oh du store Internetdating/Guldregnsgud. Holder du hende fanget i en kælder? Hende jeg skal lave braisseret ørneinderlår i stedet for frostpizza med. Hende der skal med til Uganda. Der har ommøbleret lejligheden, når jeg kommer hjem. Som tager med til UNKLE-koncert og læser højt fra Den Lille Prins.

Min liste er ikke såååå lang endda, jeg lover. Måske jeg skulle flytte i kollektiv.

PS. Jeg ved jo godt, at jeg har jinxet mig selv godt og grundigt med dette indlæg. Men måske det var meningen! (omvendt eller dobbeltomvendt psykologi? Dit træk, hr. Internetgud.)

Reklamer