Dommedag (eller til der ik’ er mere at grine af)

Som vi efterhånden allesammen må vide ender jorden om to dage: 21. december 2012. Pånær for folk i en lille landsby i Frankrig.

Et oplagt spørgsmål er vel: hvor meget kan man tillade sig at grine af folk? Oplagt sjovt er det vel også, at for en stor del af jordens befolkning – folk der tager deres religion seriøst – kan der ikke være meget at grine af, da de bare har en anden dato som dommedag (gad vide hvilken?).

Men ud over at det i hvert fald umiddelbart virker oplagt at grine af denne disse besynderlige mennesker, der mener, at verden ender i overmorgen (sætninger, der fungerer i teorien, men som man bare aldrig hører i praksis), hvilke andre mennesker kan man så tillade sig at grine af?

I princippet er det jo aldrig pænt at grine af nogen (med mindre de selv beder om det – så er det vel det høfligste at gøre), men der må være nogen, der er værre at grine af end andre?

Det er vel tit enten arrogance eller manglende situationsfornemmelse, når latter bliver ondsindet? “Vi griner af jer, fordi I er så dumme, at I tror jorden går under i overmorgen!”. Og det er da dumt (mon ikke der i modsat fald var nogen udenfor religiøse kredse, eks. i banken der ville have rådet Poul og Lisbeth til at de da bare kunne få pengene i stedet for at låne dem, nu hvor jorden alligevel går under om to dage?).

Årsagerne til at folk siger og tror på fjollede ting som at jorden går under 21. december 2012 – vel at mærke uden at have noget som helst andet belæg for det end en gammel bog – kan vel overordnet inddeles i arv og miljø. Enten fødes med folk med et vist anlæg for blåøjethed, naivitet, godtroenhed, manglende intelligens, decideret dumhed. Eller også institutionaliseres, indoktrineres og hjernevaskes de. I mange tilfælde begge dele. Ja, og her sidder vi jo.

Jeg kommer ikke uden om min egen til tider modbydelige humor, der er på andre folks bekostning, men hvis jeg nu skal give mig selv en løftet pegefinger og forsøge at sætte en formel på, hvem det er ok at grine af, så må det være noget med, om man selv er herre over det. Og om man er stærk eller svag.

Heldigvis er det en win-win (lose-lose): hvis jorden går under i overmorgen, er der ingen af os snævertsynede, arrogante røvhuller tilbage at grine af. Hvis ikke, kan vi fortsætte med at cykle i modvind lidt endnu. Til der ik’ er mere at grine af.

IMG_4695

PS. Nogle mennesker griner aldrig af andre. Jeg kan kun have dyb undren OG respekt for dem.

Reklamer