180 grader og en genial hane

Ingen kan lide at vende 180 grader. Det eksempel jeg husker bedst i nyere tid er, da jeg på nærmest fem minutter blev omvendt fra at være sprogfacist til at være sproghobbyist.

For ca. seks år siden var jeg med nogle venner til Portishead-koncert i KB Hallen. Vi var pissefulde og larmede som en flok bjerggorillaer. Da folk tyssede på os, gav jeg dem et surt blik, mumlede noget om, at vi havde betalt lige så meget for billetten som dem og fortsatte med at plapre løs. Senere i koncerten faldt vi lidt ned på jorden, men det var nok mere en kombination af alkohol og evt. begyndende skam, end fordi vi var kommet til fornuft.

Så nu vender jeg altså 180 grader igen. Bekender mine synder, undskylder, erklærer mig selv for en åndsbolle til den Portishead-koncert. For fuck! …hvor skal folk dog også holde deres kæft til en Yoav-koncert. En glimrende Yoav-koncert, endda. Indrømmet, de solgte halv-liters dåseøl og vi stod bagerst i salen, men hvorfor fanden gider man at tage til en koncert i DR-byen (ikke lige stedet man tilfældigvis kommer forbi, vel?) med musik, der kun holder, hvis man er helt stille, for at stå en hel koncert igennem og larme som en dum høne?

IMG_4609

PS. Props til Yoav for bare at smile let, flå lidt hårdere i sin guitar og spille lortet ud af stedet.

PPS. Kæft bare op til Slayer eller Prodigy.

PPPS. Yoavs nye album er også godt.