Sure?

En samtale med V. på en bund af chokoladefondant (ja, det er the good stuff!) bragte et interessant spørgsmål op i mit hoved: hvor negativ kan man tillade sig at være (overfor andre)?

Så nu laver vi lige en test. Hvilke af følgende udsagn synes DU er negative på den der røvirriterende, dagligdagsklovn, bitre brokkehoved, hold-nu-din-kæft-måde og hvilke (om nogen) er bare acceptabelt negative?

  • Fuck, hvor er de der TDC-reklamer dog latterlige!
  • Jeg synes virkelig den vest er grim.
  • Det er altså lidt åndsvagt, at et køkkenbord ikke kan tåle vand.
  • Filmen var ok, men HOLD KÆFT hvor de to teenagetøser bagved var irriterende.
  • Hvis du siger ordet “rollemodel” én gang til, så kaster jeg mig – eller dig – ud foran et tog.
  • Hvornår åbner I en kasse mere!??
  • Jeg synes godt nok det lyder idiotisk, at I skal kæmpe mod nogle der burde være jeres ubetingede støtter.
  • Maden havde været god, hvis altså bare den var lavet ordentligt.
  • Journalister og tal…tsk tsk.
  • Hvorfor skal jeg se på den skide advarsel, når jeg nu HAR betalt for DVDen?

Jeg er meget bevidst om den hårfine grænse mellem de to typer negativitet, men jeg synes faktisk der er en forskel. Jeg er ligeledes godt klar over at for hård en omgangstone og for meget ironi kan føre til the dark side (fear leads to anger; anger leads to hate; hate leads to suffering, du ved), men måske er jeg villig til at tage chancen? Desuden ligger (i hvert fald den ene slags) negativitet dybt i mig – det er ikke noget, der bare kan fjernes med en hurtig attitudeændring eller klorbehandling af hjernen.

Den indre idiot, der brokker sig over at koncerten med hans yndlingsband ligger på en mandag, skal bare lukkes ned og holde mund. Men idioten, tossen, manden der brokker sig over, at folk ikke kan køre på cykel, får altså lov at blive hængende lidt endnu.

PS. Jo, selvfølgelig afhænger det også af HVORDAN man siger det, og om man generelt er glad eller bitter.