Helt vildt unikke snefnug og krydret røv

Ja, så du har også lagt mærke til, at der ikke sker en skid på bloggen. Men hvad skal du også bruge knapt så unikke snefnug til, når det vrimler med helt vildt unikke snefnug udenfor!?

OK, der er måske ikke nok til snemænd og hemmelige ishuler, men der er nok til at kaste en snebold i nakken på en, du bryder dig om (eller en du hader, hvis du tør).

Gå ud!

IMG_4938

PS. Der er også pissekoldt og ubehageligt udenfor, så jeg forstår godt, hvis det bare bliver en hurtig tur og så ind til kakao og hjemmebagte pebbernødder. Mums! (men holder nu stadig på at brunkager sparker pebbernødders krydrede røv)

Reklamer

Hvem gjorde hvad?

Lad os starte lørdagen med et lille eksperiment: tænk tilbage på noget, du husker rigtigt godt fra din barndom. En sommerdag med grill i haven, den beige Volvo, duften af brunkager i køkkenet, Midt om Natten i hovedtelefonerne, følelsen af at ae din hund mod hårene, nabodatterens orange kjole. Du bestemmer.

Overvej nu disse to ting:

  1. Når din hjerne rekonstruerer minderne, så er det bare en del af processen. Til at udfylde hullerne bruger du forventninger, synspunkter, fordomme og viden om hvordan du tror, dit minde må have set ud, lydt, lugtet, føltes, smagt.
  2. Der er ikke ét atom i din krop i dag, der var i din krop, da den begivenhed fandt sted. Stof flyder fra sted til sted og samler sig midlertidigt til at være….dig. Hvad du end er, er derfor ikke det stof, du er lavet af.

Så ikke nok med, at jeg ikke ved, hvad der er faktum, og hvad jeg gætter mig til, men det er ikke engang den samme person, der gætter!

Jeg lover at resten af weekenden nok skal blive simplere.