Det klør

Over det hele. Efter..

  • Fototur i Murmansk
  • Tokyos metro og Shinkansen
  • Drikke øl og mojitos i trykkende varme i en swimmingpool i et meget varmt land.
  • Amatørcowboysurfing i et meget varmt lands vand – uden hajer!
  • Spise den bedste Maafe et sted i Vest/Midtafrika.
  • Helikoptertur over Antarktis
  • Drikke perfekt te hos Ghazanfar i Lahore
  • Spise afsindig stærk tikka hos Amit i Bombay
  • Besøge Tjernobyl
  • Vandre i de norske fjelde
  • Vandre i bjerge overalt
  • Pan-American Highway (syd for Darién Gap), Sideways-style
  • Besøge ITER når det er færdigbygget.
  • Scootertur i Vietnam!
  • Varmluftsballon over en afrikansk slette og hvorfor ikke Namibia?
  • Høre ond, elektronisk musik på fabric i London – og nu vi er ved det, smid et Boilerroom oveni.
  • Køre tværs over Mongoliets højsletter i en stor, fed Jeep.
  • Drikke en alt for lille, men perfekt kold pilsner på en perfekt varm juli-aften i Paris.

Det er nu lidt over 11 måneder siden, jeg gjorde det, der burde være obligatorisk hvert år.

IMG_4231

Reklamer

Land af vask og ost

Albanien. Her er et land hvis indbyggere elsker smeltet ost (djath) næsten lige så meget som de elsker Mercedes. Og ikke mindst at få vasket (lavazhet) deres Mercedeser: Vores land sejler, og jeg bor i et blikskur, men hvad gør det, hvis min bil er ren!?

På første dag i Tirana blev jeg holdt i hænderne af to gamle mænd, fik elevatorblikket adskillige gange af samme unge fyr hånd i hånd med en anden fyr, mens de lige skulle spørge om noget. Jeg blev kysset to gange på hver kind og var millimeter fra at blive kysset på munden af en charmerende ung mand med to kun fortænder og halvrådne af slagsen. Under aftensmaden blev jeg naturligvis omfavnet og kysset på kinden af en lille gadesælgende dreng. Barcelona og Buenos Aires, gå hjem og vug: homoeventyret starter og slutter i Tirana.

På tredje dag i de albanske alper Nordalbanien fandt jeg ud af præcis hvor tæt man kan komme på at kaste op af en person, der stinker af hvidløg. Altså ud over hele kroppen. Det hjælper ikke at bumle rundt i en varm furgon samtidig. Jeg fandt også ud af, at man i denne del af landet med pæn sandsynlighed vil blive slået ihjel for at kigge på bondemandens kone (der naturligvis tilbringer morgen til aften i køkkenet for at lave mad til alle gæster). Rart at folk går op i noget, men alligevel.

På femte dag i Albanien fandt jeg ud af, at det minimum på ét punkt er præcis ligesom Vietnam. Masser der bevæger sig med offentlig transport (bus eller furgon) skal underholdes og hvilken bedre måde end folkesange blandet med techno skruet op på max volumen.

Generelt kan man sige om Albanien:

  • Det er ufatteligt smukt: bjerge og strande som på film.
  • Det er ufatteligt billigt: en tier er en fair pris for en pizza, ik’?
  • Folk er nogle ufatteligt store miljøsvin: ja, mor til fire, lær dine børn at kaste bananskralder, slikpapir og tomme chipsposer ud af vinduet på den kørende bus. Det er helt rigtigt.
  • Vær ikke bange for stenskred og væltede lastbiler på små bjergveje: buschaufføren skal nok finde en vej udenom!
  • Hvis man kan lide piger i høje hæle, korte shorts, palietter og i det hele taget ting der blinker og dytter, er Tirana stedet at opholde sig (*host host* – ingen nævnt, ingen glemt).

Hvad Albanien mangler i infrastruktur og strukturfacisme, gør de op for i hjælpsomhed, venlighed og åbenhed. Gange 10. Du går på bar, bestiller to øl, får pludselig gratis rejer og to store øl, du ikke har bestilt. Du tænker: Så fint de lige plovede os der, indtil du opdager, at de faktisk ikke engang vil have penge for de første to øl, du bestilte.

Bare lad være med at tage billeder af gamle mennesker. De knytter næven og råber af dig, fordi de tror, du er spion fra det kommunistiske styre (soooooom døde for 22 år siden)

Endeligt vil jeg sige, at maden i Albanien er dårlig. Så er det sagt. Den er dog som sagt også billig og fuld af smeltet ost, hvilket vel må være en formildende omstændighed. Skulle du alligevel forsøge dig med lidt grøntsager eller måske bare et par vindruer, så forbered dig på en dag eller to på kummen med den forkerte konsistens bagi. Her kan lykken dog pludselig ramme som et lyn lige midt i maven med en hånd for panden og passende lavmælte stønnelyde, der – hvis resten af Albanien og evt. dit selskab har gjort, hvad de skulle – gør, at du næsten glemmer, hvorfor du sidder der.

Faleminderit, er vist det man ville sige på shqip.

IMG_7313