Omkuld

Jeg vil gerne snakke. Jeg vil gerne snakke og tale for, at hvis man holder det simpelt, så bliver det godt og nemt og sjovt. Hvad er simpelt? Børn.

Eksempelvis synes jeg man bør sige sjovt i stedet for morsomt. Faktisk bør man sige vi i stedet for man, skal i stedet for bør og helt sikkert i stedet for eksempelvis. Altså:

Jeg synes helt sikkert, vi skal sige sjovt i stedet for morsomt*.

Jeg synes det er sjovt, når voksne opfører sig barnligt. Måske af den simple grund, at børn gør flere åndsvage og uventede ting end voksne. To af de voksne, jeg kender, der er mest barnlige er, skudamuda og Maria (Maria kender jeg ikke rigtigt, men hun virker bims i låget…fedt!) Jeg er desværre selv ret akavet omkring børn. Gad vide hvorfor.

Derudover…er også voksensnak, så det bliver…Og så har jeg fået en ny elkedel. Den er grim.

Jeg har også fået en kasse fuld af hvidt fnuller. Det er en julegave, nogen har sendt forkert, så jeg får desværre ikke lov at beholde den. Æv.

Husk! Flere kastanjedyr. Også selv om de er lavet af kartofler.

Bindestreger er ok (kan være, ville jeg have skrevet, men come on!) men for det meste ret grimme. Lad os lade være med at bruge dem. Ting der står i ét ord er SÅ meget federe! (beklager det fancy udenlandske tegn, men lige dén er vigtig)

Klistermærker er også ret fede, og lige nu overvejer jeg seriøst at bruge nytårsaften udenfor med 10 graders frost, en flad engangslighter og tre bæreposer med heksehyl og Jumpin’ Jacks (Nats, kommer du og hjælper?).

Og så synes jeg, vi skal huske at røre ved sne og vælte omkuld i sne. Og bruge ordet omkuld noget mere.

Og selvfølgelig synes jeg du skal cykle i sne (lad nu være at vente på den åndsvage bus, der alligevel ikke kommer).

* sjovt i stedet for sjovt, fungerer ligesom ikke, vel?

PS. Jeg vil gerne rette en sønderrivende kritik mod den samlede nørdestand (og nok også lidt min far), der har hjernevasket mig og fået mig til at tale og skrive som en 74-årig jurist. Til jer der til daglig er tvunget til at læse og høre på det: Undskyld!

PPS. PS (og PPS’er) og ()’er er undtaget fancytegnsreglerne.

Reklamer

Hvad for vi ud af det?

Jeg er med dig hele vejen, Stephen! Jeg er præcis ligesom dig: eks-sprogfacist der forsøger at være løs på tråden. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gør lidt ondt i øjnene at se når folk “arrangere festen”, og siger de “håber der er mindre biler på vejene imorgen end der var idag”, men jeg forstår jo udmærket, hvad de mener. Jeg kan jo godt se, at det er mit “problem”, ikke deres.

Det er måske bare et simpelt oprør mod ensretning og leder jo nok lidt tilbage til hvor meget sjusk der er nok, men hvor meget skal vi bekymre os om sproglig korrekthed (hvis man i forvejen har hang til lister, kasser og struktur, så må jeg på det kraftigste advare mod at læse noget som helst relateret til datalogi)? Skal der overhovedet være sproglige regler? Helt uden regler ville kommunikation nok være ret svært, og med for mange regler ville tingene nok blive (er) ret så kedelige. Som sædvanlig havner vi et sted i midten. Selv sproget har åbenbart svært ved at være et unikt snefnug (er der overhovedet nogle områder, hvor en ekstrem holdning bare er det helt rigtige? Alt det her roden rundt på midten bliver sgu lidt kedeligt i længden).

Ud over (eller er det “udover”?) smålighed tror jeg også, at der kan være et element af stolthed i det. Kommaregler, ét-eller-to-ord-problematikken, nutids-r, bindestreger (min store kæphest – og et svagt punkt), ejefald osv. og så videre er jo noget, man kan være god til. Måske noget der er nemt at være god til. Jeg bliver nødt til at spørge om hjælp til at afgøre antal kombinationsmuligheder (permutationer?) for x parametre. Jeg kan ikke finde ud af at tegne to ænder i en sportsvogn, og jeg ved ikke hvorfor man bliver tyk af for mange kulhydrater. Men korrekt dansk: dét kan jeg da (sådan da)! Og hvad kan jeg så bruge det til? Den dag samfundet beslutter, at selv eksaminer og jobsamtaler ikke længere kræver korrekt dansk, der håber jeg, at jeg – og alle som mig – har fundet andre ting at gå op i – og opdaget andre evner i os selv.

Så hvis der er nogen, der læser med, der undre sig over hvorfor det hele skal være så stift eller bare er ligeglade, om deres komma regler er nye eller gamle, så må nattens råd være: skriv løs! Gå amok, vær kreative, skid hul i fejlene (præcis det samme jeg burde sige til mig selv med det spanske (på den anden side er der en venlig pige, der synes jeg er for hård ved mig selv, så vi lukker ned for selvkritikken her)). Jeg synes det er fantastisk at læse om jeres rodede kærlighedsliv, vanvittige færgeporno og crazy byture – også selv om det måtte gøre lidt åndt i øjnene at læse (eller måske netop derfor).

(Dedikeret til Philip)