Nok sutteklud ved tværsum 6?

Måske 2013 bliver året, hvor jeg får gjort noget ved punkterne på listerne i stedet for bare at lave flere punkter og flere lister?

Gu gør det ej! Alle ved, at året der “bliver året”, ikke bliver året.

Jeg (nok snarere, du) gider egentlig ikke diskutere liste/målopfyldelsesteknik (selvfølgelig gør jeg det*). Og jeg er egentlig nogenlunde tilfreds med min evne til at nå mine mål. I 2011 var der 8 grønne, 5 gule og 8 røde smileyer. I 2012 bliver det 10 grønne, 8 gule og 5 røde.

Der hvor jeg kunne (burde) kritisere mig selv er ikke min evne til at nå mine relativt beskedne mål. For når man er strukturfacist og åh-så disciplineret, så er det tit bare at følge opskriften og implementere.

Men kommer jeg nogensinde til virkelig at tage en chance? Gøre noget farligt eller fjollet? Prøve Himmelskibet, hoppe i vandpytter på Strøget, få en andetatovering, lære at danse, kun bestille banana split på den perfekte romantiske aften, kun spise chips til julemiddagen, eller stikke af fra den kedelige cocktailfest og have sex i elevatoren (er der ikke snart nogen, der holder en cocktailfest, så man kan stikke af fra den)?

Måske er bloggen blevet en slags sutteklud, hvor dét at skrive om tingene føles som at udleve dem? Det ville være bizart men forklare en del. Eller kan man lægge en rationel plan for at blive modig, gøre noget vanvittig, så’n lette overgangen? (Du ved, 17.15-18.00: gør noget skørt!) (overgangen til hvad? Hvornår er nok nok?)

Jeg fik endnu engang at vide i dag, at jeg giver mig selv for mange tæsk. Måske gør jeg det pga. simpel jantelov. Måske er det den socialdemokratiske opvækst eller mine nørdevenners til tider spøjse ydmyghed, der smitter af. Måske er det masochisme. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg ved, det er min stil.

Men hvis du vil gøre noget åndsvagt, så gå dog for helvede ud og gør det, i stedet for bare at sidde her og snakke om det! Du har fuldstændig ret, og det kan du bande på jeg vil gøre! Nu har jeg i hvert fald skidt meterologerne et stykke og købt den største pakke Jumpin’ Jacks (for 2000 kroners Jumpin’ Jacks, tak), den lokale farvehandel kunne diske op med.

2013 er et skævt (for voksne: ulige) år, så det er også et farligt år. Det er et af de år, hvor man får lyst til at regne tværsummen af cifrene ud, fordi man ikke kan finde ud af, hvad man ellers skal bruge dem til. Og fordi tværsummen er et mere trygt tal end 2013.

IMG_4255

* Nogle tager deres vigtigste punkter ét efter ét eller fem ad gangen og går i gang med det hele på én gang, for så ved de, at de får gjort noget ved det. Andre laver en liste med 20 ting og kigger på listen ca. en gang om dagen, og sørger så for at lave det nødvendige mikro- og makroadministration der skal til før punkterne på listen går i opfyldelse.

PS. Måske 2013 alligvel bliver året? Hvor jeg finder ud af, hvad balancen skal være mellem at lægge mit liv på Internettet og lade visse tanker og ord forblive private.

PPS. Måske det passer meget godt med tallet og året 2013’s lidt dystopiske klang, men hvor meget jeg end vender og drejer det, så ser jeg aldrig bloggen – eller nogen af os – være mere end bare næsten ærlige. Godt nytår.

Reklamer