Tilsæt kun hjerne og fingre

Alt handler om programmering. Moren der var ved at give op i SuperBest, da hendes barn skreg sine lunger ud, syntes nok ikke det handlede om programmering. Faldet fra randen var sket mentalt, og det var kun et spørgsmål om tid, før hun fysisk ville kollapse ind over indkøbsvognen. Men også der handlede alt om programmering. Hun vidste det bare ikke endnu.

Programmering er at kontrollere sine følelser. Når man programmerer, må man ikke være sur eller vred. Du kan ikke være ked af det. Skal vi to være vrede eller kede af det sammen? Skal vi to stemme nej sammen? Være og stemme og snakke og lytte til der ik’ er mer’ at grine af. Vi kan også læse Anders And og høre Moderat, så der ikke er mere at græde af. Sådan er det vel bedst. Alt hvad der er bedst ender i dine arme men ikke i mine. Sådan er det værst. Sådan er programmering ikke.

Programmering er style set og netting set – bare sæt mig fri nu. Men ak. Det er kopier og deres referencer, der naturligvis ikke fortæller hele historien, men dog nok til at forstå, hvorfor programmering burde ske med en sten og et reb ved en bæk og hindbærbusk. Brændende.

En hest i et hus i en hob af sabler, der sluger sig selv og indekserer præcis hvert tredje hår på hestens snude. En overophedet ghettoblaster der spiller hits fra din barndom kun for pludselig at påstå, at den hellere vil være en pilskæv ambulance. 5 meter kloakrør gennem din stue og 100 timers meditation til en Judas Priest-koncert. Et stort, væskende sår midt i din sommersalat. Sådan er programmering ofte. Nu er du advaret.

Programmering er at få en på tuden. At tude af lykke over sin kode. Kode man elsker og kode man hader. Programmering er stolthed og pinlighed:

TODO: changing the value of e.g. originalStyle.name, e.g. originalStyle.name = ‘hej’, does not break the “verify changes copied back to original” ITs – why not?

Programmering er 12 millioner ord og forkortelser, du ikke kan leve uden men aldrig kommer til at se.

Programmering er at skrive dine og mine ord engelsk, uden fejl. Programmering er ikke på tysk. Vielen dank.

Programmering er den fineste orden og den mest sjuskede hovedrengøring, du nogensinde kommer til at sætte dit navn på.

IMG_5760

Reklamer

Skraldenyt

fuckyouverymuch-style:

  • Problemet er ikke giraffer. Problemet er svin.
  • Ville gerne se hvem denne blev lavet til.
  • Tilbyd den mand asyl.
  • De fik mig (desværre) til at klikke (suk, mænd er lette).
  • Synes én af disse skiller sig ud.
  • Ved ikke helt hvad jeg skal mene.
  • OK
  • Nobelt men nok lidt dumt.
  • USAbsurd

IMG_7814

Tykkeanden

Jeg har besluttet mig for, jeg ikke vil være tyk. Sådan rigtig tyk. Det håber, jeg er noget, man kan beslutte sig for. For jeg er så småt på vej. Fucking indhentende tid.

Det er sjovt og måske lidt charmerende kikset på den lidt hjælpeløse dreng der lige er flyttet hjemmefra-agtige måde at sige, at man lever af frysepizza, toast, chips og pommes frites. Men jeg kan afsløre, at man får en fin, halvrund mave af det (fin, men ikke skinnende endnu…ad). Også selv om man var et aktivt barn med kæppe og ketchre, har en god grundform og yadda yadda yadda.

Nina og Maria fra min gymnasieklasse sagde vist nok engang, at det kan være charmerende, når en fyr er lidt kraftig. Når han ikke er stærk, men lidt rund i det. Min kæreste mener, at der generelt er højere krav til mænd end til kvinder, om at de skal være fit. Jeg er ikke helt sikker, men rigtig stærk bliver jeg nok aldrig – til det, elsker jeg salt for meget.

Her til morgen løb jeg min anden tur på en uge. Jeg løber aldrig. Jeg hader at løbe. Jeg er ikke typen, der løber, og jeg er ikke typen, der elsker at presse mig selv. Jeg hader det. Men jeg kan se behovet for det. Af mange grunde, bl.a. den fine, halvrunde, endnu ikke skinnende grund.

Men jeg er altså (endnu?) ikke blevet sådan en, der lige løber en tur, når der er en halv time, jeg ikke ved hvad jeg skal lave i. Jeg er ikke blevet en, der skal træne op til hverken halv- eller hel-marathon. Jeg er derimod stadig sådan en, der lige retter lidt i denne tekst, før jeg tager løbeskoene på. Så…

  • Der skal stadig spises Lossepladsen, men der skal også spilles squash.
  • Der skal stadig ædes pizza, både frost og rigtig, men der skal også rulles med mavehjul.
  • Der skal stadig frådes chips, men der skal også løbes tur. Én gang om ugen? To gange om ugen? Hmm…

IMG_5904

PS. Jeg husker tydeligt, hvordan gymnasieklassen i 2.g. storgrinede af mig, fordi jeg fortalte, hvor mange chips og hvor meget Cola, jeg i 7.-8. klasse kunne spise og drikke uden at tage på, men det kunne jeg altså ikke rigtig mere. Dér lærte jeg hvad stofskifte er og hvilken vej det går…åh ja, hvem der bare havde sit stofskifte fra 2.g tilbage.

PPS. Overskriften er en intern joke fra gymnasiet: tyggeanden var en “opfindelse” fra en bog med vanvittige japanske opfindelser. Tyggeanden kunne tygge din mad for dig. Jeg kunne desværre ikke finde et billede af tyggeanden, men måske et billede af en kæmpe oppustelig and er lige så godt?

LørdagaftensNettoshopping

Byt om byt om byt om. Mandag til torsdag. Fredag til søndag. Ryst op og vend rundt. Er det ikke det, de siger…det jeg siger?

Hvad er meningen? Hvad forventes der af en?

Skal man nu kunne gå på lørdagaftensNettoshopping uden at føle sig sølle og misundelig? Bare fordi det er ens egens skyld, at man siger nej til tilbud og ikke opsøger en skid. Næh nej. Så skal der trøstespises. Køkkenskabene ladet med sukker på fast og flydende form.

Med den tone for 2013 lader det til, at der er ting, der skal tages seriøst. Og så skal det vel også være med bytur og flirt? Vildt og uskyldigt? Spille bordfodbold og kigge på sorte nederdele?

Forvirret snot og sprukne læber er hvad man får. Tror jeg.

IMG_6145

Omkuld

Jeg vil gerne snakke. Jeg vil gerne snakke og tale for, at hvis man holder det simpelt, så bliver det godt og nemt og sjovt. Hvad er simpelt? Børn.

Eksempelvis synes jeg man bør sige sjovt i stedet for morsomt. Faktisk bør man sige vi i stedet for man, skal i stedet for bør og helt sikkert i stedet for eksempelvis. Altså:

Jeg synes helt sikkert, vi skal sige sjovt i stedet for morsomt*.

Jeg synes det er sjovt, når voksne opfører sig barnligt. Måske af den simple grund, at børn gør flere åndsvage og uventede ting end voksne. To af de voksne, jeg kender, der er mest barnlige er, skudamuda og Maria (Maria kender jeg ikke rigtigt, men hun virker bims i låget…fedt!) Jeg er desværre selv ret akavet omkring børn. Gad vide hvorfor.

Derudover…er også voksensnak, så det bliver…Og så har jeg fået en ny elkedel. Den er grim.

Jeg har også fået en kasse fuld af hvidt fnuller. Det er en julegave, nogen har sendt forkert, så jeg får desværre ikke lov at beholde den. Æv.

Husk! Flere kastanjedyr. Også selv om de er lavet af kartofler.

Bindestreger er ok (kan være, ville jeg have skrevet, men come on!) men for det meste ret grimme. Lad os lade være med at bruge dem. Ting der står i ét ord er SÅ meget federe! (beklager det fancy udenlandske tegn, men lige dén er vigtig)

Klistermærker er også ret fede, og lige nu overvejer jeg seriøst at bruge nytårsaften udenfor med 10 graders frost, en flad engangslighter og tre bæreposer med heksehyl og Jumpin’ Jacks (Nats, kommer du og hjælper?).

Og så synes jeg, vi skal huske at røre ved sne og vælte omkuld i sne. Og bruge ordet omkuld noget mere.

Og selvfølgelig synes jeg du skal cykle i sne (lad nu være at vente på den åndsvage bus, der alligevel ikke kommer).

* sjovt i stedet for sjovt, fungerer ligesom ikke, vel?

PS. Jeg vil gerne rette en sønderrivende kritik mod den samlede nørdestand (og nok også lidt min far), der har hjernevasket mig og fået mig til at tale og skrive som en 74-årig jurist. Til jer der til daglig er tvunget til at læse og høre på det: Undskyld!

PPS. PS (og PPS’er) og ()’er er undtaget fancytegnsreglerne.