Bade(v)and (og hvordan jeg lærte at bekymre mig og elske videnskab)

Jeg tænker en del over synd. Eller synd er nok ikke det rigtige ord. Men skyld, bekymring, ansvar og dårlig samvittighed – den slags fine tanker.

Men så tænker jeg jo f.eks. på miljøet, når jeg printer, sagde min kæreste den anden dag, da jeg kritiserede hende for at tage bilen til Farum i stedet for S-toget. En smule klogere på livet holdt jeg min mund, selv om trangen til at diskutere hvor mange stykker papir, der mon går pr. liter benzin, absolut var tilstede.

Søndag snakkede vi om vand. Badevand. Skal jeg have dårlig samvittighed over at tage et langt (varmt*) bad? Min intuition sagde ja. Selvfølgelig. Det lærte jeg jo, da jeg var barn. Gad vide om mine forældre mon kun tænkte på deres pengepung, når de fortalte min bror og jeg, at vi ikke måtte tage lange bade?

I Danmark er vores badevand (og meget andet vand) også vores drikkevand, så spørgsmålet på såvel det 11- som 34-årige snefnugs læber er, om der mon er nogen – i dag eller i fremtiden, i Danmark eller andre steder – der risikerer at gå tørstige i seng, fordi jeg tager lange bade? Vil det gøre en positiv forskel – udelukkende ift. mængden af rent drikkevand – at tage kortere bade?

For at svare på det, skal man vide en masse om vandets kredsløb, grundvandsmagasiner, grundvandsspejl, iltindhold, nitrat, sulfat, svovlkis (!), og sikkert ord, der er endnu værre. Det læste jeg en smule om ovre hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), og med frygt for at have misforstået det hele, er her hvad jeg fandt frem til:

Den gode nyhed er, at vi i Danmark pumper mindre vand op fra grundvandsmagasinerne end, hvad der findes i dem (hvor meget mindre?). Så langt så godt.

Den dårlige nyhed er, at vi – af forskellige årsager – højst sandsynligt ikke får samme mængde rent drikkevand igen, når vi først har pumpet det op én gang. Eksempelvis bliver noget af vandet forurenet på sin tur gennem jorden tilbage til grundvandsmagasinerne, og hvis vi pumper for meget vand op, risikerer vi bl.a. også at det salte grundvand blandes med det ferske og gør det ferske vand udrikkeligt.

Så konklusionen er? Hvis jeg bruger 10 liter rent drikkevand på et bad, og der kun kommer 9½ liter tilbage i systemet (specifikke tal trukket ud af røven), så kræver det kun et lillebitte geni at se, at det ikke går i længden. Og det er endda kun for Danmark. Hvis vi nu sparede på drikkevandet, kunne vi så eksportere (forære, gennemsigtigt er det nye sort) det til nogle af de ca. 1 milliard mennesker, der allerede i dag ikke har rent drikkevand? Noget med nogle store rørledninger? Jeg er ikke ingeniør; jeg ved ikke, om det giver mening?

Der er andre områder end vand, hvor det 34-årige snefnug ikke er blevet meget klogere end det 11-årige. Hvor barndommens simple instrukser fra de voksne aldrig er blevet nærmere gransket, analyseret, udforsket, udfordret, efterprøvet, kritiseret. Det vil jeg forsøge at blive bedre til.

Jeg har altid været et følelsesmenneske, men 18 år i selskab med naturvidenskab, har (heldigvis) sat sine spor: Bør jeg, rationelt set, have dårlig samvittighed?, prøver jeg at vænne mig til at spørge. Et menneske kan kun (over)leve med en vis mængde dårlig samvittighed. Jeg slipper nok aldrig ud af min mere eller mindre permanente tilstand, men jeg er blevet så klog, at jeg i det mindste gerne vil nøjes med at have dårlig samvittighed over noget, der er værd at have dårlig samvittighed over.

*Her ignorerer jeg de ressourcer (olie, gas, el, etc.), vi bruger til at varme vandet med, samt de kemikalier, vi bruger til at rense det.

IMAG0541

Reklamer

Lyserød sommer

For mindre end en time siden blev jeg mindet om, at nogle mennesker er ingens ansvar

For to timer siden sms’ede jeg mit cpr-nr. til en mand i jakkesæt

I morges kørte 1996 på repeat i mit hoved i fire minutter.

I nat slettede jeg 12 billeder der betyder noget

 

X er forbundet til Y der er forbundet til en lyserød sommer der kan selv og vil selv.

IMG_2547

Konkret som en sød konkurs

Ting for tiden er på én og samme tid meget abstrakte og meget konkrete.

Konkrete fordi jeg måske snart skal forholde mig til, om det er værd at skifte garderobe for penge. Og konkret fordi, jeg har fået en genial idé til en kalender-applikation, der om muligt kan få mine lister til at blive endnu mere vinkelrette, men samtidig vil få dem til at slænge sig foran mig som var de lagt af en Hollandsk skinnelæggermaskine.

Abstrakte fordi intet er perfekt. Og fordi jeg ikke ved, hvordan jeg nogensinde kan flytte fra dette:

IMG_5443

PS. Ulv, hvordan har du det med stenet beton, knallertbander og batterisyreaftryk på gulvet?

PPS. Kumme, konkurs, komfort. Tænk over det.

PPPS. Nu hvor vi alligevel bevæger os på grænsen mellem absurditet og lalleglad sommerærefrygt, kan du lige så godt få dette tip med.

Defragmentering

Alt det nørderi ovre hos amarOrama (se kommentarerne), fik mig til at tænke på go’e, gamle Defrag:

win98[3]

Kan I huske Defrag? Selvfølgelig kan I det! Det ultimative tidsspilde!

Hvad spilder vi tiden på i dag? Facebook, naturligvis. Youtube, reddit, blogs, skrald. En lille opgradering fra Defrag, måske, men her er et forslag til en double whammy: spild din tid og gør noget minimalt godt imens: smut over til Avaaz og skriv under på, at ham der Sne-Edward er en good guy, og det der PRISM er noget skidt. Når du har skrevet under, bliver du belønnet med en tilsyneladende uudtømmelig kilde af sjove navne og fine flag fra hele verden, der så fint daler ned over din skærm:

Schmidt Wirtschaftsberatung GmBH.
picard
mary
M. Bauer
Hennebert Bernard

Timers tidsspilde venter forude! Det er fredag, re-efterår, og du får alligevel ikke lavet mere på den expense report.

avaaz

Ondsindet ulighedsskabende konstruktion #441

Jeg skælder ud. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg ellers skal få det sagt.

Kan du dog ikke forstå, at kapitalisme/det politiske system/biler/<ondsindet ulighedsskabende konstruktion #441> ikke holder? Hvorfor kan du ikke forstå det?

Jeg tror, mange forstår det. Men ved – ligesom jeg – ikke hvad de skal gøre. Og så er der vel ingen, der har brug for, at der er en anden, der graver i deres mere eller mindre mørke samvittighed – slet ikke mellem tapastallerkener og kulørte drinks (hvornår så?).

Men hvordan holder du magtesløsheden ud? Oplever du den ikke? Ignorerer eller undertrykker du den? Eller gør du faktisk noget?

Jeg tror ikke, jeg er færdig med at skælde ud men må nok erkende, at nogen bedre kan tillade sig det end andre: de der faktisk ændrer verden.

Så hermed dagens to noter-til-selv:

  1. Vær konkret.
  2. Vær positiv, eller som minimum konstruktiv.

Er der nogen, der skal have flyttet nogle tunge ting?

IMAG0596

PS. Nuværende status: magtesløs men mærkeligt neutral (og altså fuld af energi til at løfte tunge ting).

Brosten og digitale kantsten

Det er ikke fordi, jeg er uenig med Amalie Kestler i, at nogle få stenkastende idioter ødelagde en demo/fest for flertallet sidste weekend (ja, der er lidt forsinkelse herinde for tiden). Hun skrev:

Helt ærligt. Som en af dem, der til enhver tid gerne bakker op om en happening og retten til at protestere for snart sagt hvad som helst, er det svært at finde kampånden frem efter sådanne episoder.

Jeg synes det er ærgeligt, hvis hun har svært ved at finde kampånden efter sådanne episoder. For det er jo ikke fordi, der ikke er noget at kæmpe for. Man skal bare lade være med at kæmpe for det ved siden af idioter, der kaster med sten.

For til tider kan man jo godt forstå og endda respektere folk, der går over stregen for at kæmpe mod en tanke eller et system, de mener, er fundamentalt forkert skruet sammen. Som jeg tidligere har sagt, mener jeg også, der er noget fundamentalt galt. Men så længe jeg kun har idéer til blogindlæg og ikke noget konkret at erstatte det nuværende med, så bliver de eneste sten, du ser mig kaste, digitale kantsten. Og i dette eksempel kastede idioterne næppe sten for at komme til orde på en talerstol og fortælle om elitært demokrati eller ressourcebaseret økonomi.

Men jeg synes tankeeksperimentet er sundt for alle os, der synes, det er komplet idiotisk at kaste sten mod politiet. Hvis Danmark var under kommunisme, nazisme eller måske Sharia, hvor mange fredelige protester til ingen verdens nytte ville du så gå i, før du blev træt og tog ufine metoder i brug? Det er jo ikke fordi, vi ikke alle har en grænse. Eller i hvert fald burde have en. At de fleste af os er kujoner og nogle tilfældigvis i bund og grund mener, at verden er fornuftigt skruet sammen, gør ikke eksperimentet mindre interessant eller relevant. Vælg selv dit mareridt.

Jeg synes, det er fair at kritisere stenidioterne, fordi det ikke er konstruktivt at kaste med sten, eller fordi den slags med al sandsynlighed ikke kan ændre noget på større skala. Og de er frustrerede, derfor kastede de. Og de er bare forkælede møgunger fra Gentofte, der ikke ved, hvad det betyder at have det hårdt. Og bla bla bla.

Men før det primære budskab blev brosten, var der en idé, der måske var værd at huske på. Et system der kunne kritiseres.

IMG_5354

Dyb(t) blå (genindfør dødsstraffen)

Dyb blå. Farven på min elskede konfirmations-mountainbike. Og på min ikke-helt lige så elskede Avenue, der i går blev stjålet. Det må være den dybe blå, der forståeligt nok hypnotiserede dem.

Det er første gang i mine ca. 11 år i København, jeg har fået stjålet en cykel. Det var min tid. Parkeret på Hovedbanen natten mellem fredag og lørdag, beder man (åbenbart) selv om det, kædelås eller ej.

Så hvad sker der nu? Nu vil jeg begynde et langt og omstændigt stykke lobbyarbejde og iværksætte landsdækkende reklamekampagner for at få dødsstraffen genindført. For en meget specifik gruppe af mennesker. Åhhh, hvis bare man var religiøs, så man kunne ringe til Helvede og forudreservere deres særlige plads dernede (henne, oppe?).

Men først vil jeg GÅ ned og kigge på en ny cykel. Heldigvis kan det også have sine fordele.

IMG_2720