Gud er ikke stor. Han var.

Christopher Hitchens er død.

En stor, klog, intelligent, belæst, provokerende og utroligt underholdende anti-teist er død.

Hans dybt provokerende og for sine debatmodstanderes frustrerende præcise, rationelle, videnskabelige og velartikulerede argumenter vil blive savnet. Hans manglende stemme vil blive mærket.

Givet hans egen mangel på tro, er han ikke et bedre sted nu, og der bliver ikke nogen evighed der skal “leves” under en guddommelig diktator. Heldigt for ham selv, hans venner og familie – og os – levede han ikke med tanke på noget efter døden. Han levede det bedst mulige liv, mens han var her. Jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme.

Christopher Hitchens (13. April 1949 – 15. December 2011)

Husk Hitchslap.

Reklamer

Tid til noget nyt?

OK, det blev ikke til en mini-føljeton, men nu har den her kladde plaget mig længe nok – om det så skal koste mig frostpizzaen til aftensmad! (og muligvis forstanden) Lad os starte med det – for mig – letteste spørgsmål:

Anden Jakira

Dette top-billede (altså øverst i indlægget) af anden Jakira får du, fordi jeg beder om lidt mere af din tålmodighed i dag.

Er der store problemer i verden i dag? Hvad er de?

  • Ifølge FN (WFP), dør ca. 10 millioner mennesker om året af sult og fejlernæring. Det er over 25.000 mennesker om dagen. Ikke den lettest spiselige kost (høhø), hvis du spørger mig.
  • Ifølge Joseph E. Stiglitz, sidder ca. 1 procent af befolkningen i USA på ca. 40 procent af værdierne. Fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed, mere kriminalitet virker som oplagte konsekvenser. Én ting er USA og andre obskure konstruktioner, men ifølge OECD stiger uligheden nu også i go’e gamle Danmark og lande, der plejer at have nogenlunde styr på det lort.
  • Vi smadrer planeten: luft, vand, jord, global opvarmning, lokal forurening, affald, bilos, sprøjtegifte, mangel på rent drikkevand, skovrydning, udryddelse af dyre- og plantearter. You name it, we’ll destroy it!
  • Vi smadrer planeten på en meget kortsigtet måde. Hvor skal folk bo om 200 år, når de varme lande er blevet 5 grader varmere og ubeboelige dele af året? (vi må hellere se at få bygget murene nu, ik’ Pia!?) Hvad skal vi spise og drikke om 500 år, når jorden og grundvandet er ødelagt af sprøjtegifte? Hvad skal vi proppe i vores flyvende biler om 100 år, når olien er brugt op? Og én eller anden, fortæl mig venligst hvorfor støtten til olie, gas og kul er meget større end støtten til alternative energiformer og hvad værre er, er stigende!!??
  • Arbejdsforholdene for folk i de fattige lande er horrible: fattige bønder og børn, der lokkes/bliver nødt til at tage til fabrikker i byerne, hvor de får lov at trampe lidt rundt i kemikalier til knæene 12-14 timer om dagen til en fyrstelig hyre. Hvorfor går alle disse millioner af børnearbejdere ikke i skole og lærer at bygge rumraketter og fusionsreaktorer i stedet for at sætte batteri i min iPod og snørebånd på mine løbesko (ja ok, sneaks).
  • Arbejdsforholdene for folk i de rige lande er horrible: vi stresser rundt og slider os selv op for at lave halvdårlige produkter, fordi ledelsen ønsker 80-procentsløsninger…i går.
  • Vi er fanget i en uendelig cyklus af arbejde og gæld: for at kunne købe et hus bliver jeg nødt til at låne penge. For at betale renterne til lånet bliver jeg nødt til at arbejde, men hvis renten stiger, bliver jeg nok nødt til at låne lidt mere (hvis jeg kan) for at have råd til at leve, men bliver så også nødt til at arbejde mere. Thus solving the problem once and for all!

OK, vi (de) er fucked! Hvad skyldes al den ulykke dog?

Kan man forestille sig, at der er grundlæggende, principielle og strukturelle problemer med måden vores samfund og økonomiske system er skruet sammen på?

Jeg har ikke et klappet og klart svar, men omvendt synes jeg heller ikke det nødvendigvis er superoplagt, at selvfølgelig skal vi da fortsætte af det – hidtil eneste semi-succesfulde spor vi kender – kapitalismen og og de frie markedskræfter. Andre økonomiske systemer end det kapitalistiske har været prøvet før [det kommunistiske, fnug.], uden succes. Men er det ikke lidt at undervurdere menneskeheden, vores opfindsomhed og evne til nytænkning, at sige, at dét er de to muligheder, der er: kommunisme og kapitalisme? At vi ikke skulle kunne komme på nye – og hvem ved, måske bedre – måder at indrette vores økonomi og samfund på, end hvad nogle tyskere udtænkte (eller i hvert fald, førte videre) for et par hundrede år siden, hvad nogle russere prøvede for 80-90 år siden, og hvad nogle halv-skøre og forblændede Nordkoreanere og Cubanere stadig prøver?

Nu har vi (i vesten) eksperimenteret med (moderne) kapitalisme et par hundrede år, og det har nogle gode sider men måske også nogle dårlige. Måske er det på tide, vi erkender, at den faktisk ikke fungerer godt nok, at vi kan og bør gøre det bedre, og derfor bliver nødt til at eksperimentere med noget nyt (kommunisme er gammelt, ikke nyt). Ja, det er farligt at prøve noget nyt, men der sker i hvert fald ikke noget, hvis vi bliver siddende i vores lædersofaer og ser Vild med Dans. Som tidligere citeret af The Bug: Believe me…nuttin’ begins at ‘ome!. Nogen skal starte. Hvorfor ikke os?
Eller måske er vi som mennesker slet ikke kloge nok til at træffe den slags grundlæggende ændringer – med mindre man smider en forførende nazist, kommunist, religiøs leder eller måske en veltalende forretningsmand ind i mikset. Er det først når hele lortet er crashet, resourcerne brugt op, biodiversiteten minimeret og folk fysisk og psykisk ligger i ruiner, at de fundamentale ændringer kan ske? Er det kun gennem smerte vi er i stand til den slags skift? Jeg ved det ikke, men jeg håber det sgu ikke, og jeg ser faktisk mindst lige så mange grunde til optimisme som til pessimisme.

Jeg er naiv, men ikke så naiv. Jeg er meget bevidst om, at man ikke kan pege pølsefingeren ét sted hen og forvente at finde alle svarene der. Der er mange faktorer, der har indvirkning på ovenstående problemer: mangel på uddannelse, mangel på demokrati, korruption, magtmisbrug, sygdomme, overbefolkning og religion er et par af dem. Og alle disse skal der også styr på. Men noget siger mig, at vores nuværende økonomiske system spiller en stor rolle. Og nok også større end nogen af de andre.

For i kapitalismen handler det jo om vækst og overskud. Og grundlæggende ikke en skid andet. Jo, alle store firmaer i dag bliver nødt til at have en social og en grøn profil, men helt ærligt: er det de dele af virksomheden, de initiativer, der får lov at overleve, når krisen er krads? Og vi skal sørge for at have vækst, så vi kan være konkurrencedygtige (og hvorfor man nu ellers skal have vækst). Men som så mange har spurgt om før: hvordan skal vi blive ved med at vækste (uhhhh, sorry Stephen Fry, men det ord skulle virkelig ikke være blevet til et verbum)? Og med hvilket formål? Mere vækst og mere overskud? Wauw.

Hvad med at indrette vores samfund og arbejde med et andet formål end at tjene penge? Hvad med maksimal udnyttelse af resourcer, minimering af forurening og affaldsprodukter, arbejdsvilkår, socialt ansvar, arbejdskvalitet, nyskabelse, uddannelse, selvrealisering (oh yes, I did!) og ting, der ikke kun har fokus på at maksimere vækst og økonomisk overskud? Kan man forestille sig sådan noget? Måske. Hvad skal jeg bruge pengene til, når jeg har mælk og honning lige foran min dør?

Stringent logisk kan svaret på spørgsmålet (Er det nuværende økonomiske system er en betydelig del af de største nuværende problemer?), selvfølgelig ikke udledes af ovenstående beskrivelse, men det virker – i mine øjne – sandsynligt, at svaret er ja. Som minimum mener jeg, at man er nødt til at sende de strukturelle sider af kapitalisme og de frie markedskræfter til et 2nd (og tredje, og 557.) QA review (eller måske endnu bedre: op til inspektøren!). Nogle gange bliver man måske nødt til at gemme de fine fornemmelser og strenge krav til stringent bevisførelse (jf. ateisme-debatten mener jeg kun beviser eksisterer indenfor matematik og måske jura) lidt væk og så nøjes med det bedste, man har. Og så handle ud fra det.

Og det gør eks. Occupy Wall Street/Copenhagen jo. Respekt for det! Og der er endda også andre, der lang tid før the young punks begyndte at gå på gaderne, syntes og synes, at vi er helt på afveje og har nye, vilde, helt crazy idéer, der – hvem ved – måske om nogle hundrede år, vil vise sig ikke at være så vanvittige endda (mener jeg, når jeg altså ikke lige har ramt en alt for mørk aften og mener, at vi er done, før vi når så langt).

Men dét måske sværeste spørgsmål står jo stadig tilbage og griner os lige ind i ansigtet:

Kan vi gøre noget ved problemerne?

Og er vi – eller bare flertallet – i bund og grund interesserede i at gøre noget ved dem? På hvilken bekostning?

Måske vi blot kan starte med at blive enige om, at der er store problemer og at tingene faktisk ikke fungerer godt (nok)? Jeg er hverken økonom eller i det hele taget særlig klog, men det mener jeg faktisk heller ikke man behøver at være for at se, at der er noget galt. Meget galt. Jeg mener at kunne se, at en betragtelig del af problemet skyldes vores nuværende økonomiske system. Måske – højst sandsynligt – mener du noget andet. Men tænk lige over det, ik’?

PS. Som altid: snefnugget synes det er fedt at blive klogere (når han ikke lejlighedsvis er viklet ind i sin stolthedskappe), så hvis du nu er en helt vild sej økonom, eller bare synes, jeg har skrevet noget sludder, så skriv en kommentar og lad os få lidt debat (og evt. senere, en god gedigen nævekamp)

Afsnit 1: hva’ æær dit probleeem deeer, mand!?

Der kan være i hvert fald to formål med et blogindlæg som dette: at underholde og at informere. Man gør sjældent det sidste, hvis man ikke også gør lidt af det første – med mindre man da er skolelærer og kan tvinge børnene til at lytte (men nok ikke forstå), når man fortæller om antikke græske krukker og mærkelige, gamle mænd med store skæg.

flot skæg

Men nu er jeg jo ikke lærer og I er ikke skolebørn (selv om jeg håber I kan mærke jeres lille barn sparke til jer), så denne gang bliver jeg nødt til at bede jer bære over med mig, hvis det kommer til at minde lidt for meget om gamle græske potteskår.

Ikke at det egentlig havde noget med Occupy Denmark at gøre, men det var jo nok ikke helt tilfældigt, at det var netop i lørdags, jeg havde en halv-hidsig diskussion om økonomi med Morten på Drone (hej Moa!).

Et af mine spørgsmål var: fungerer tingene godt i dag? Er verden virkelig det sted, vi ønsker den skal være, eller kan vi gøre det bedre? Vi – os der læser dette på vores smartphones (det blev en HTC Desire S) og eyePads – har det vist egentligt ret godt. Der vil selvfølgelig altid være plads til forbedring, men der er faktisk masser af fremskridt rundt omkring og på den måde vel grund til optimistisme.

Men i ny og næ hører man jo også noget med nogle døde børn i Afrika, noget arbejdsløshed, en masse miljøproblemer, fattigdom, kriminialitet osv. – altså i de 5 minutter der er afsat til det, inden hr. og fru Jensen skal fortælle, hvad de synes om den nye fedtskat og selvfølgelig den altafgørende vejrudsigt! Men hvad er årsagen til problemerne? Er det noget, vi kan gøre noget ved? Er der måske nogle grundlæggende problemer med den måde, vores samfund og økonomi er skruet sammen på?

Dette var første mini-afsnit i en mini-føljeton om samfund, økonomi, kapitalisme, penge, bæredygtighed, livskvalitet osv. En synopsis om du vil.

Missionen med føljetonen er på en så vidt mulig objektiv og kildeangivende måde…:

  • At få afdækket nogle af de største problemer i verden i dag.
  • At finde ud af om der er grundlæggende og principielle problemer med måden vores samfund og økonomiske system er skruet sammen på?
  • Hvad de vigtigste årsager i så fald er til problemerne?
  • Om vi kan gøre noget ved dem? Om vi i bund og grund er interesserede i at gøre noget ved dem?

Afsnit 2 følger på samme bat-kanal (dog ikke nødvendigvis samme bat-tid) en mørk vinteraften i den nærmeste fremtid.

Og så just in case:

Fundamentalister

Fundamentalister

Her er et citat fra Richard Dawkins vist meget passende:

…Maybe scientists are fundamentalist when it comes to defining in some abstract way what is meant by ‘truth’. But so is everybody else. I am no more fundamentalist when I say evolution is true than when I say it is true that New Zealand is in the southern hemisphere. We believe in evolution because the evidence supports it, and we would abandon it overnight if new evidence arose to dispute it. No real fundamentalist would ever say anything like that…

En lille sproglig tilføjelse (som jeg også nævner på Ateisme-siden): lad os (på dansk) kun tale om beviser indenfor matematik (og af historiske og kulturelle årsager, måske jura). Sandsynliggørelse synes jeg langt bedre dækker det, vi – både religiøse, troende, ateister, agnostikere osv. – forsøger at beskrive.

Viden og ikke vanviden!

Mine 5 cents om den forrykte norske tragedie:

  • En person der ved et bevidst valg slår et andet menneske ihjel er syg. Selv hvis hans idealer deltes af det meste af befolkningen og hvor overbevist han end var om dem, kan en sådan handling ikke forsvares. Mord er ikke løsningen. Diskussionen om mord i en krigssituation, mener jeg er en anden.
  • Religionsaspektet og den medfølgende diskussionen er enorm og kan med fordel tages senere (og kontinuerligt), men ekstremistisk praktisering af religion (og potentielt set al religion) er et reelt problem, der kræver svar. Anders Breiviks svar er naturligvis ikke det rigtige.
  • Det er ikke muligt at beskytte mod en enkelt galning som ham her. Man kan forsøge at optrævle organiserede netværk, men ingen penge i verden vil kunne forhindre handlinger som disse. Trygheden skal findes i den statistiske usandsynlighed.
  • Minimum 68 mennesker har mistet livet, og det er forfærdeligt og tragisk. Vores samfund har mere eller mindre eksplicit kategoriseret nogle måder at dø på som “uacceptable”, eks. terror og AIDS, og andre som “acceptable”, eks. trafik og livsstilsrelaterede sygdomme. Hvad er acceptable måder at dø på?
  • I Østafrika er over 10 millioner mennesker berørt af tørke, flere tusinde allerede døde og mange mange tusinde alt for tæt på. Det er ikke respektløst for Norge også at huske disse mennesker.

Del gerne jeres meninger….peace out!