Koks i gøgemøget

Nu er vist et lige så godt tidspunkt som alle mulige andre til at bringe dette emne op:

  • Rollemodel? Nej, forbillede
  • Student? Nej, studerende (men jo, der er også masser af studenter for tiden).
  • Kaptajn? (fodbold) Nej, anfører
  • Kondition? Nej, betingelse

Eller hvad med disse:

  • Analyst? Nej, analytiker
  • CEO? Nej, direktør
  • Bet? Nej, væddemål
  • Publicity? Nej, omtale

Vi tager også lige et par grufulde eksempler på direkte oversættelser fra engelsk til dansk:

  • Til Deres information, er dette et ikke-ryger-fly.
  • Vilkår og betingelser gælder (eks. Party Poker-reklame, marts 2012)

Jeg tror faktisk ikke det er fordi, folk ikke vil tale og skrive dansk. Jeg tror bare, at danske udtryk efterhånden bliver brugt så lidt i medier, at folk ikke kan huske dem mere. Så:

  • Jo, naturligvis er jeg en sur gammel mand.
  • Jo, selvfølgelig udvikler sproget sig.
  • Jo, selvfølgelig er der eksempler, især indenfor fagsprog, talemåder og faste vendinger (hard disk eller touché, anyone? (double [triple] whammy) , hvor det bliver stift eller kunstigt at oversætte til dansk, fordi ordet/udtrykket ikke fandtes, i det danske sprogs tidligere faser, eller ganske enkelt fordi en eller anden franskmand engang var enormet sej.
  • Og jo, selvfølgelig er det primært folket, via det talte sprog, og ikke et centralt offentligt organ, der skal styre sprogets retning.

Jeg synes ikke, det handler om at være pernittengrynet eller korrekt, for jeg er stadig helt på Stephen Frys side. Hovedbudskabet er, at hvis vi ikke mere fokus på det her, så er min frygt, at vi lige så godt kan droppe de resterende danske ord om 50-100 år. Jeg er ked af at sige det (hvor mange ville have sagt sorry to say?), men tag med på Roskilde og fortæl mig, at jeg tager fejl (hvor mange ville have sagt prove me wrong?).

Og helt ærligt, hedder det sale eller udsalg* og klub eller diskotek? (så kald det i det mindste en natklub).

* Jeg er godt klar over, at man af turisthensyn kan ønske at skrive ting på engelsk. Men det argument holder altså ikke på fucking (!) Ydre Østerbro.

PS. Og jo, jeg er også godt klar over, hvor mange ord på “gammelt” dansk, der er låneord og importeret fra tysk, engelsk, fransk osv. Og hvis ikke der findes et godt udtryk på dansk i forvejen, så brug da for guds skyld det udenlandske. Men vær dog lidt kreativ…sæt noget Nephew eller Malk De Koijn på og læs, lyt og lær (igen, Instant Hygge!). Opfind en fjollet dansk udgave af det udenlandske udtryk. Lad nu være med bare at klippe-klistre (okay, du fik mig, copy-paste’e (se bare hvor grimt og besværligt det bliver)).

PPS. Tjek lige sproget.dk….de er vildt seje, og hvor ville du ellers støde på ord som dippedutter, kruseduller, flyversjus, skrækslagen og grønlangkål.

Reklamer

Hvad skal redde vores kollektive røv?

Dette fik en mig til at tænke en gammel tanke:

Det bliver kunst og kultur – alt det bløde – der skal redde Danmarks røv de næste 30-40 år.

Ikke mikrochips, procesoptimering eller vandkraft, men ting som det her, det her, det her, det her, det her, det her eller det her. Måske også lidt mellemhård samfundsvidenskab.

Det er det vi kan, der vi skiller os ud. Alt det hårde kan 2½ milliarder kinesere og indere også. Og lige om lidt (nu?) bedre end os.

Lister. Masser af lister. Til ingen verdens nytte.

Jeg sagde jo, det handlede om lister. Og dem lavede jeg altså i dag. Punkter og prikker blev sat. Vigtige navne, ting, begivenheder og steder blev flyttet og kopieret rundt i det ene dokument efter det andet, altsammen i den store sky.

Til ingen verdens nytte. Det ved jeg jo godt.

  • Der var målene for 2011, der blev evalueret (8 grønne og glade, 5 gule og ligeglade og 8 røde og sure smileyer), nye mål for 2012 specificeret (note til selv: hold minimum to friaftener om ugen, hvis bundlinjen for 2012 ikke skal være blodrød!) og guldet blev selvfølgelig begravet i en kiste på Skatteøen (skattekortet beholder jeg altså selv).
  • Den gamle liste med pigernes telefonnumre blev arkiveret, og det blev slået fast, at jeg jo altså havde mødt piger på andre måder end via dating, eller mens jeg var fuld (nå nå – flot!).
  • Dating-idéerne fik deres egen lille plads (hvorfor synes piger det er skummelt at tage ud i en gammel industribygning på første date?) i række 7, kolonne 4, selv om der jo slet ikke bliver tid til den slags pjat med alt den selvforbedring 2012 tilsyneladende kommer til at byde på (mmm).
  • De tekniske udfordringer, der skal gøre mig til supermand (Superman?) i alt, hvad der er mørkt og nørdet, blev konkretiseret og nedfældet. Engage.
  • Helbreddet blev opsummeret og gemt væk. For hurtig adgang i tilfælde af pludselig paranoia.

Og meget, meget mere. Og selvfølgelig blev der lagt en månedlig tilbagevendende påmindelse om at hælde alle de små, fine dokumenter fra den røde kasse (Google Docs) over i den blå kasse (DropBox) og bagefter hælde indholdet fra den blå kasse over i den grå kasse (egen ekstern harddisk). Så sygt at det var smukt.

Så når nu jeg får benene kørt over af en damptromle, eller bare er lidt mindre uheldig og blot får børn, hvad fanden er det så, jeg skal bruge disse lister til!? Spørger jeg mig selv. Selv hvis disse plager af bibelske dimensioner ikke skulle ramme mig, er det så ikke bare psykotisk, tidsspilde og fjollet? Når jeg sidder som 53-årig og læser, at i 2011 var det åbenbart vigtigt at være mindre nærtagende, tro mere på mig selv og bruge livsnødvendig tandtråd to gange om ugen, hvad er det så, det skal gøre godt for?

Min mor sagde til jul (ud over at mit hår er frygteligt), at jeg kommer til at fortryde sådan at dele mit liv med offentligheden, med jer, med dig. Måske. Men som det er med at få en tatovering, man fortryder, så lad det være et eksempel på, at man engang var dum. Og at man turde.

Her og nu bliver jeg nødt til at se i øjnene, at jeg har sagt ja til at holde nytår for 21 mennesker i en telefonboks. Min telefonboks. Oh boy.

disse hatte vil få dig til at grine - så sjove er de!

PS. Er jeg syg i roen!? Åh ja.

Den glade tosse uden tinder


18:51:41 [V]: har været flittig med hullahopringen.. 45 mins i dag
18:51:53 [mig]: hehe
18:52:02: er det sjovt med ringen+
18:52:08: føler du dig som 8 år igen?
18:52:46: ajjj.. ik helt, men det er ret sjovt.. men ikke i 45 mins
18:53:33: da man var lille kunne man få timer til at gå med den slags
18:55:24: jeg skal forklare noget omkring mit liv og det at jeg nu generelt er gladere, når du kommer hjem...
18:55:27: det er bizart
18:55:42: jeg er gladere - men det hele flyder på en måde ud i ét
18:55:58: men vil hellere forklare det fæis 2 fæis
18:56:51: det er jeg glad far at høre.. dejligt, men jeg tror ikke jeg forstår
18:57:06: det regnede jeg heller ikke med - er ikke engang sikker på jeg selv forstår
18:57:11: men bizart er det
18:57:57: hvis jeg skulle forsøge i én sætning, ville det nok være noget i stil med, at jeg er i en mere eller mindre permanent tilstand af glæde - altså ikke så mange udsving mere - men dermed heller ikke de helt høje tinder
18:58:32: livet bliver bedre generelt - men måske mindre spændende, mindre dramatisk i hvert fald
18:58:40: giver det mening?
18:58:42: Det lyder positivt..
18:58:46: ja det giver mening
18:59:07: jeg har jo svinget meget
18:59:16: men så arbejdet meget med mig selv og gør det nu ikke så meget mee
18:59:38: måske jeg bare skal vænne mig til det
19:00:01: du er bare blevet gammel :D
19:00:23: hvad mener du med det?
19:00:34: og kedelig.. grå
19:00:51: ja ok
19:01:08: tosse
19:01:20: hehe
19:01:28: jeg synes du er sød at dele det med mig.. det gør mig glad
19:01:37: :)
19:01:42: nu kommer det altså på Bloggenhavn
19:01:44: vores samtale

Forresten må det også snart være på tide at udfordre sig selv lidt igen. Der er jo ingen yoga mere, foto er lidt trægt i det her kulde- og mørkehelvede, og jeg har tampet rundt i de samme, gamle teknologier i et års tid nu (har dog lært hvad et MPLS er og en brøkdel af hvordan man bygger et), men nu har jeg i det mindste installeret python, så jeg kan komme igang med alle de scripts, der skal flytte filer ud og ind af kataloger, så alle reglerne og systemerne passer (actionpacked!). Hvis du ved, hvordan man finder balancen mellem at udfordre sig selv, hele tiden blive dygtigere – og så at være glad og tilfreds med den man er, og det man kan, så må du meget gerne fortælle mig det. Der må være noget dumt på højkant. Forslag modtages.

Og så ellers ikke et ord om den kommende forlængede weekend. Ikke fordi der er noget galt med den, men man behøver altså hverken brune kager eller døde ænder dækket af brun (hva’ faan!?) sovs for at være glad. Det er jo det, man har chips til og måske…..

Hvis sismofytkærlighed er forkert, vil jeg ikke være rigtig!

Fuck lister?

Måske er det lidt samme historie som voksenting, men hvad skal vi, jeg, egentlig bruge alle de lister til? Her er nogle aktuelle eksempler fra min todo-liste:

  • Nyt toiletbræt
  • Nye persienner
  • Toilet løber
  • Forsøg på at genetablere indhold fra gammel HD
  • Rydde op på bærbar
  • Spansk: verber fra docs op + oversættelser på ting
Her er nogle eksempler på ting der ikke behøver en liste:
.
  • Holde musikken på iPoddy i tip-top stand
  • Tage billeder
  • Skrive blog

Så hvad er konklusionen? Nogle ting er sjovere end andre. Surprise surprise. Nogle ting er kedelige men gør livet lettere. Lister to the rescue! (minder mig om denne xkcd) Find selv balancen.

Nødvendig?

Nødvendig?

PS. Er det pinligt at være A-menneske?

Hvad for vi ud af det?

Jeg er med dig hele vejen, Stephen! Jeg er præcis ligesom dig: eks-sprogfacist der forsøger at være løs på tråden. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gør lidt ondt i øjnene at se når folk “arrangere festen”, og siger de “håber der er mindre biler på vejene imorgen end der var idag”, men jeg forstår jo udmærket, hvad de mener. Jeg kan jo godt se, at det er mit “problem”, ikke deres.

Det er måske bare et simpelt oprør mod ensretning og leder jo nok lidt tilbage til hvor meget sjusk der er nok, men hvor meget skal vi bekymre os om sproglig korrekthed (hvis man i forvejen har hang til lister, kasser og struktur, så må jeg på det kraftigste advare mod at læse noget som helst relateret til datalogi)? Skal der overhovedet være sproglige regler? Helt uden regler ville kommunikation nok være ret svært, og med for mange regler ville tingene nok blive (er) ret så kedelige. Som sædvanlig havner vi et sted i midten. Selv sproget har åbenbart svært ved at være et unikt snefnug (er der overhovedet nogle områder, hvor en ekstrem holdning bare er det helt rigtige? Alt det her roden rundt på midten bliver sgu lidt kedeligt i længden).

Ud over (eller er det “udover”?) smålighed tror jeg også, at der kan være et element af stolthed i det. Kommaregler, ét-eller-to-ord-problematikken, nutids-r, bindestreger (min store kæphest – og et svagt punkt), ejefald osv. og så videre er jo noget, man kan være god til. Måske noget der er nemt at være god til. Jeg bliver nødt til at spørge om hjælp til at afgøre antal kombinationsmuligheder (permutationer?) for x parametre. Jeg kan ikke finde ud af at tegne to ænder i en sportsvogn, og jeg ved ikke hvorfor man bliver tyk af for mange kulhydrater. Men korrekt dansk: dét kan jeg da (sådan da)! Og hvad kan jeg så bruge det til? Den dag samfundet beslutter, at selv eksaminer og jobsamtaler ikke længere kræver korrekt dansk, der håber jeg, at jeg – og alle som mig – har fundet andre ting at gå op i – og opdaget andre evner i os selv.

Så hvis der er nogen, der læser med, der undre sig over hvorfor det hele skal være så stift eller bare er ligeglade, om deres komma regler er nye eller gamle, så må nattens råd være: skriv løs! Gå amok, vær kreative, skid hul i fejlene (præcis det samme jeg burde sige til mig selv med det spanske (på den anden side er der en venlig pige, der synes jeg er for hård ved mig selv, så vi lukker ned for selvkritikken her)). Jeg synes det er fantastisk at læse om jeres rodede kærlighedsliv, vanvittige færgeporno og crazy byture – også selv om det måtte gøre lidt åndt i øjnene at læse (eller måske netop derfor).

(Dedikeret til Philip)

Smart?

Jeg overvejer at træde ind i dette årtusinde og købe en smarttelefon (STOP UDVIKLINGEN! :)). Jeg har højst sandsynligt ikke brug for en, men:

Fordele for mig

  • Altid et (omend halv-crappy) kamera med mig
  • Backup af kontakter og kalender via Google
  • Adgang til global notesblok (Google docs)
  • GPS
  • Altid adgang til email og Internet
  • Behøver ikke altid tænde computer derhjemme

Ulemper for mig

  • Dyr
  • Skal hele tiden lades op
  • Gør følelsesmæssigt mere nas at miste (jf. at miste en ting)
  • Afhængighedskabende
  • Fylder mere i lommen
  • Adgang til email

Andre fordele eller ulemper? Måske grunde til at bygge min egen fusionsreaktor eller gå i den anden grøft, fornægte elektricitet og flytte ud i skoven? (blog fortsætter i så fald pr. skovdue, jf. IP over Avian Carriers)

Hvis det skal være, skal det ikke være en iPhone. Jeg er blevet anbefalet at købe en af følgende:

Andre bud?

Smart telefon