Bilkort

I går i So Ein Ding (er først lige begyndt at se det sporadisk: fedt program og elsker allerede mobilfotokonkurrencen) anmeldte han Sonos Playbar: et stykke elektronik der kan tage imod lyd fra forskellige lydkilder og sprede det ud over de forskellige rum i ens lejlighed (ja, de fleste af os bor jo i herskabslejligheder). Meget cool, lidt nørdet og meget etableret. Jeg forstår faktisk godt redebygger-trangen og kunne selv finde på noget lignende i en fremtidig lejlighed med min kæreste. Jeg ville dog nok finde nørden frem og bygge noget selv (eller i det mindste fejle eklatant i forsøget og så købe noget færdiglavet…mmm, færdiglavet…fryse-tablet, anyone?). Det ville uden tvivl også blive langt mere stilfuldt design (Internetironi).

Men har han – og Sonos – tænkt over, at jeg måske jeg ikke er interesseret i lyd i alle rum? Måske er det faktisk meget rart at gå ud i køkkenet uden musikken følger efter mig – for ikke at tale om hvor fed, musik gennem vægge kan lyde. Eller på toilettet: måske er det faktisk meget rart, at det eneste jeg kan høre er den svage summen, der nødvendigvis må være i en chokoladekassebunker fra ’79 (ok, jeg kan også høre noget andet). Jojo, jeg har da af og til også badeværelsesdøren på klem, så jeg kan høre musikken fra stuen, men det er jo netop i badet til vandets bulder og brag, jeg tit tænker klarest. Luk den dør! Jeg ved godt, at netop eksemplet han gav med at spille P1 i køkkenet og musik i stuen er oplagt, men jeg behøver altså ikke en dyr designerchokoladebar til at spille P1: til det har jeg min fantastiske Batman-ghettoblaster.

Gu er gadgets, iGrej, o.l. geniale, og det er i princippet befriende at have adgang til al digital information og underholdning hele tiden. Bortset fra det overhovedet ikke er befriende, da man i praksis er limet sammen med sin telefon, tablet, bærbare og vel snart bogstavelig talt med Google Glasses. Er det fordi, vi ikke tør efterlade vores grej? Tænk hvis vi gik glip af en EVENT på Facebook og først fik læst vores yndlingsblog efter skovturen. Eller gør vi det bare fordi, vi kan? Fordi vi røvkeder os (med hinanden)?

Dette er kun næsten et STOP UDVIKLINGEN!-indlæg. Eksempelvis er det da genialt at kunne sms’e sammen (eller Latitüde hinanden) på Roskilde og vupti, så står man samme sted. Hvis nogen under 25 læser dette, så var Roskilde – præ mobiler – nogenlunde lige så sindssygt, som det lyder: aftal i lejren hvor og hvad tid, man skulle mødes, og hvis man ikke var der, måtte man tulle lidt mere rundt alene. Dette er forresten første gang, så vidt jeg husker, jeg spiller “dengang jeg var ung”-kortet (her på bloggen i hvert fald).

Jeg siger på ingen måde, det var bedre. Jeg siger bare, det var noget andet. Og der følger nogle ting med at være klistret ind i printplader dagen lang. En klister der kun vil blive stærkere og stærkere: nogle vil se det som muligheder og atter muligheder. Andre af os, nok primært os gamle, gnavne, nostalgiske, læserbrevsskrivende, get off my lawn-råbende mænd (der er virkelig ikke mange os), vil engang imellem savne en efterårsdag i rusk og regn med et spil bilkort. Jeg kan i hvert fald ikke erindre, jeg nogensinde er kommet i dårligere humør af at spille bilkort end ved at kigge på min mobiltelefon.

IMG_2407

Reklamer

En akademisk diskussion

I råber bare højere og højere uden at lytte til hvad nogen siger, og når der er gået en time, så går I ind og spiser. Sådan er I. Sådan er jeres familie.

Sådan sagde min far om min mors familie, da vi i går diskuterede læreres arbejdstider. Han mente, at det var en akademisk diskussion. Og at det ikke flytter noget.

Jeg tror egentlig ikke min far hader akademiske diskussioner i sig selv, men han hader at diskutere på min mors families måde. Måden hvor man hidser sig sådan op og så brændende ønsker at få sin mening hørt, at man givetvis engang imellem glemmer at lytte. Hvor en del af argumentets styrke ligger i på hvilken nabogård, det kan høres.

Deres nabo sagde forresten noget af det mest øjenåbende, jeg længe har hørt: Jeg tror egentlig ikke det er så vigtigt for mig, at folk hører min mening. Jeg var lamslået. Hvorfor er det ikke det vigtigste i verden for hende!? Hun er forresten socialrådgiver, og min respekt blev bestemt ikke mindre for hende og det folkefærd i det øjeblik. Knapt så unikke snefnug har i sandhed meget at lære.

Jeg sagde, at jeg mener alle diskuterer med en eller anden grad af stolthed og en grad af at ville vinde diskussionen, mænd i hvert fald. Men at jeg egentlig tror mange af os også lytter. Og næste gang vi diskuterer det samme emne, er der måske en itsibitsi chance for at der alligevel er noget, der har flyttet sig.

IMG_5904

PS. Jeg svarede også, at det er de akademiske diskussioner, jeg brænder for. Er der mon noget galt i det.

PPS. Jeg kan godt se, at det lidt tid endnu vil være svært at have akademiske diskussioner med min niece. Heldigvis kan vi også begge lide ting der hopper.

Det er singulariteterne der tæller

Hvordan er universet opstået? Ja, intet mindre end universets begyndelse på en pisse-mørk og lorte-våd regnvejsmandag (som jeg sagde til M. tidligere i dag: når man ikke tror på Gud, så er det altså lidt svært at sætte pris på, at de sidste fire gange jeg har cyklet, har det været i silende regn).

Mange troende siger, at Gud har skabt universet. Mange ateister (og sikkert også nogle troende) siger, at det ved de ikke. Et yderst fornuftigt og rimeligt ydmygt udsagn, har jeg syntes.

Og det synes jeg sådan set stadig. Men jeg må sige, at Hamza Tzortzis taler godt for sin sag. Det vil være bedst, hvis du selv hører, hvad han har at sige, men hvis du ikke gider det, forstår jeg det godt. I så fald må du stole på mig. Han uddyber det kosmologiske argument.

Det kosmologiske argument (som William Lane Craig også tit bruger) kan beskrives nogenlunde sådan her:

  1. Alt hvad der eksisterer har en årsag.
  2. Universet begyndte at eksistere.
  3. Derfor har universet en årsag.

Ifølge argumentet, kræver universets eksistens altså en forklaring, og en “Første Årsag” til skabelsen af universet – generelt antaget at være Gud – skulle være denne forklaring.

Hamza siger, at der kan være tre grunde til, at universet eksisterer:

  1. Universet er opstået ud af ingenting. Denne mulighed afviser han, da han siger, at noget ikke kan opstå ud af intet (han refererer bl.a. til Stephen Hawking og siger, at “kvantum-vacuum-fluktuationer” ikke er intet).
  2. Universet har skabt sig selv. Dette afviser han, da det er et paradoks og ikke logisk muligt.
  3. Universet har en årsag.

Han konkluderer derfor, at den tredje grund er den eneste mulige, men siger med det samme, at det ikke er ensbetydende med, at den årsag er Gud.

Her kan man spørge sig selv, om man kan forestille sig andre muligheder end disse tre til at universet eksisterer? Eller om spørgsmålet overhovedet giver mening: svarer det til at spørge om rund er flottere end blå?

Han giver nu følgende argumenter for at Gud er den mest sandsynlige årsag til universets begyndelse:

  • Givet Occam’s Razor, er det mest sandsynlige, at årsagen er én (der er ikke flere årsager).
  • Årsagen kan ikke selv have en årsag (givet absurditeten i uendelig regression).
  • Den må være ikke-materiel og eksistere udenfor tid og rum, da den skabte tid og rum.
  • Den må være magtfuld, da den skabte hele universet.
  • Den må være intelligent, da den skabte alle naturlovene i universet og dét at skabe naturlove antyder intelligens.
  • Den er i stand til at træffe valg, fordi den valgte at skabe netop dette univers. Altså har årsagen en vilje og er i stand til at have et forhold til den materielle verden (eks. mennesker?).

Jeg forstår, hvad han mener med alle punkterne, men jeg er ikke enig. Eksempelvis ift. at årsagen må være magtfuld: kan årsagen ikke have været lille og “ubetydelig” (eller bare den vigtigste ting der nogensinde er sket) men startet en meget lang kædereaktion, der gjorde det muligt at skabe noget, der ville kræve meget magt at skabe med én handling, nemlig naturlovene og tid og rum, som vi kender det?

Jeg synes faktisk, han gør et godt forsøg (og er i al fald meget veltalende), men jeg er uenig i, at – givet disse argumenter, så skulle den mest sandsynlige forklaring til universets begyndelse være, at Gud har skabt det. Som minimum kan man vel sige, at det ikke er særligt ydmygt, at påstå netop dén forklaring er den mest sandsynlige, når selv verdens førende forskere sikkert vil sige, at de knapt nok har en idé om årsagen. Og der hvor filmen nok knækker for de fleste ateister: det er ikke bare en eller anden Gud, der har skabt unverset, men ifølge Hamza, specifikt Allah.

Denne del af diskussionen, hvilken Gud der har skabt universet (og dermed er den sande Gud), udtaler troende sig normalt omkring ud fra deres specifikke hellige bog, i dette tilfælde Koranen. Nogle muslimer gør eks. dette ved at sige, at givet at Koranen giver specifikke forudsigelser vedr. eks. menneskers forplantning eller hvordan bjergene er opstået, som ingen mennesker kunne have vidst, da Koranen blev skrevet (omkring år 700 fvt.), så må det være Guds ord, og da der ydermere står i Koranen står, at Gud har skabt universet, må det derfor være Gud, der har skabt universet.

Dette er i sig selv en meget interessant del af diskussionen, men den tror jeg vi gemmer til en anden pisse-mørk og lorte-våd regnvejsmandag.

PS. Jeg kan forresten fortælle, at jeg er en Kafir. Hvad dette kommer til at betyde for Guds dom over mig, ved jeg endnu ikke, men spændende er det.

Pyt (eller komfur)

For et par år siden mindede et amerikansk-dansk dampbarn mig om, at dansk har nogle ret fine ord. Ord der ikke let, elegant eller overhovedet lader sig oversætte til et fremmedsprog. Han fremhævede pyt. Det fine ved ordet, sagde han, er, at det er positivt ladet, ikke som eks. det engelske nevermind som i bedste fald er neutralt.

Skudamuda mener det fineste af dem alle er melankoli, og på engelsk er der folk, der synes, at sammensætningen cellar door er fantastisk.

Men jeg synes altså, det fineste danske ord er pyt. Eller komfur. Derfor har jeg lavet siderne Pyt og Så!.

Kærlighedserklæringer til det danske sprog.

Sorte piger til fest uden trusser

Min tur til den klassiske Hvor syge i hovedet er bloggens besøgende, altså hvad søger I på for at finde den? Lad os kigge på det sammen:

  • miniskørt – I er nogle beskidte gamle mænd (og kvinder)!
  • læderveste (arbejds lædervest) – de er meget meget flotte og jeg tror allesammen vi savner dem. Fuck t-shirts til Untangle, jeg skal have en arbejdslædervest!
  • sorte piger – jeg erindrer ikke der har været et eneste billede eller en eneste omtale af sorte piger. Berøringsangst?
  • dulle pige – er du en? Vil du være en? Have fat i en?
  • emo pige – måske den perfekte pige er en sort, dullet emopige?
  • sjove hatte – kald mig kold og kynisk men jeg hader sjove hatte. Jeg bryder mig heller ikke om musicals og stand-up.
  • 2girls1cop – dette er forståeligt men jeg tror (håber!) I blev skuffede.
  • landmandsspillet – jubiiii, 80er-nostalgi på den gode måde! Er der nogen der har det?
  • duller på 13 år – det er meget specifikt – og meget ungt! (se første punkt)
  • flæskeæggekage – jeg er sulten.
  • til fest uden trusser – vil I vide hvordan I gør? Eller vil I gerne med til en fest hvor pigerne ikke har trusser på? Uanset hvad, så bakker jeg op om jeres forslag (som det vel ikke kan ses som andet end).
  • bankebræt – jeg mangler et! Hvis nogen fra kommunen læser med, må I meget gerne inkludere bankebrædder i samme kampagne som råberummene og skrigefliserne. Vote no on Brianfrakturer 431!
  • bader sig roskilde – nej, på Roskilde Festival går man ikke i bad. Hvis du mener når man bor i Roskilde, vil jeg bede dig om at lave en ny, mere specifik søgning.
  • lig pige – I er syge. Eller vil I bare vide hvordan I lægger jeres elskede ned på den mest sensuelle og romantiske måde? Jeg tipper det første.
  • i say it – det er svært at argumentere imod: you said it, man!
  • spist af kannibal – jeg vil gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan.
  • gu sæt – gu selv!
  • efterskolepigerne – er det nogle bestemte, I søger? Eller de generelle efterskolepiger? Er efterskolepiger ligesom Batman: de kommer når man viser Lejrbålssymbolet på himlen? (Senere, ved lejrbålet…)
  • fight club arbejder – hvad arbejder fight club for? Jeg ved det ikke. Eller vil I have job i en fight club?
  • hvid dag – bare lov mig det ikke er Sensation White. Vinterdag? Sne? Snefnug? Vi nærmer os.
  • det pinlige øjeblik hvor ipo – hvor ipo hvad? Fortæl mig slutningen!!
  • slet ikke farligt dubstep – det meste dubstep er livsfarligt. Jeg anbefaler du holder dig til elevatormusik.
  • ikea kuling – hmm, møblerne har jo nogle ret mærkelige navne i IKEA, men plejer det ikke at være noget mere i stil med Björknagr og Ulvahatti?
  • slemme slemme piger – Internettet er fuld af dem. Håber du fandt hvad du søgte.
  • god kæphest – du behøver ikke tale til din kæphest, den kan ikke høre dig.
  • gør du endelig det – tak.
  • sjove grydeskeer – du tilbringer for meget tid i køkkenet.
  • billede af gammel mand med rolatorværsgo.
  • jeg er emo – det er jeg også nogle gange.
  • mange mennesker krammer – og nu er vi faktisk to mennesker på Internettet, der har fået nok! Vil I omgående stoppe med at kramme!
  • hun gør noget ved mig – noget godt, håber jeg. Kan du være mere præcis?
  • hvordan gør du på cykel tur – der er mange mulige svar, men først og fremmest nyder jeg det bare.
  • hvad betyder nuggets – for den del af befolkningen der godt kan lide mad i spande: alt!
  • det bliver sgu for rodet – enig! Altså…
  • hvad er konklusion – at Internettet er fuld af skrald.

Derudover er de fleste andre søgeord noget med snefnug (surprise surprise), Cannibal Corpse, wup wup, emo, duller, etik og af en eller anden grund, noget med støvler: lange støvler, sorte støvler, læderstøvler, nittestøvler! Hva’ faaaaeen? Og denne opremsning gør det jo sikkert ikke bedre.

Kære læsere, I er syge i hovedet! Godt arbejde.