Ydersiden af dug

Nogle gange er det ydre mere interessant end det indre. Ydersiden af dug, eksempelvis.

IMG_7841

 

Reklamer

Ej for sent

Intet er ændret om et døgn. Ingen grund til at lade som om. En sortgrumset vinteraften er en sortgrumset vinteraften.

Til gengæld er ingenting længere for sent.

Så hvorfor føles januar så alligevel så meget mørkere og mere destruktiv end december? Når nu vi alligevel synes jul er noget opreklameret lort, der koster os de penge, vi skulle have brugt til en tur til Solland.

Er det pga. mørket? Kulden og isblæsten? Fordi der er tre måneder til en ferie (for os der ikke holder børneferie i februar)? Fordi sne lige ligger lidt blødere på et grantræ med en lyskæde end på et uden? Er det på en eller anden måde som om, det er nemmere at være ved slut end ved start? Hvorfor det?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at intet er ændret om et døgn.

IMG_7649

Du er fri til at gøre, hvad universet fortæller dig

Læs denne sætning færdig, luk øjnene og gæt så, hvad det næste, der kommer til at stå på denne side, er….

futuremorten

Polynesiske vinduespudsere

Pænt svært, hva’? Fair nok. Prøv nu at lukke øjnene igen og gæt hvad din næste tanke bliver…

IMG_7230

Hvad var den så? Kunne du gætte det? Nej? Hmm, mystisk. Eller hvad?

I nedenstående video argumenterer en af de fire apokalyptiske riddere, forsker i neurovidenskab og filosofi, forfatter og udøvende “meditatør” (findes der et navneord på dansk for en person, der mediterer?) – hvad man vel efterhånden må kalde en Elon Musk for hjernen – Sam Harris for, at fri vilje ikke eksisterer!

 

Det er faktisk en ret fed fornemmelse bare at læne sig tilbage, starte sin introspektionsrutine, og se hvilke tanker, der popper op. Det bliver SÅ meget måden man bruger sin lørdag aften på i 2014.

Hvis du ikke gider se videoen, synes jeg, du bør forsøge at gætte hvad din næste tanke bliver, indtil du a) gætter den, eller b) får lyst til at se videoen.

Når du så har set dén, kan du roligt gå i gang med resten af hans Youtube-repetoire, eks. Death and the Present Moment, hvor du også får lov at lukke øjnene og lege med (husk i øvrigt altid at beholde bukserne på, når en fremmed beder dig om at lukke øjnene).

Go’ gættelyst!

IMG_2303

PS. Obligatorisk: René de Seance – Verdens mægtigste mand

Giv mig 10 millioner gode grunde (eller bare én)

Kan man bo i et hus til 10 millioner og samtidig gå ind for en kraftig omfordeling af goderne i Danmark såvel som hele verden og ønske afskaffelse af kapitalisme til fordel for et pengeløst system som eks. resource-baseret økonomi (RBE)?

Min ven – lad os kalde ham Tage – siger ja, og mener, at hvorvidt man er “god til at navigere systemet”, ikke bør blandes sammen med, hvilken vægt ens udsagn har. Jeg mener, at man – alt andet lige – må stå svagere, hvis man sidder i et hus lavet af penge og samtidig mener, at goderne skal omfordeles bedre. Handlinger og symboler betyder noget. Hvad mener du? Ingen hellighed her. Oprigtigt et åbent spørgsmål.

Jeg har tidligere snakket om, at der er massive problemer i verden i dag – problemer der er for store til, at jeg har lyst at ignorere dem. Jeg mener ydermere, at en betragtelig del af problemerne skyldes det kapitalistiske system og har også fortalt om mulige afløsere i form af RBE-lignende systemer. Der er adskillige sider dedikeret til emnet, bl.a. problemerne ved kapitalisme, hvad RBE er, hvordan det fungerer, osv., men disse emner er ikke fokus i dette indlæg.

Her og nu vil jeg blot konstatere – og give Tage fuldstændigt ret i – at et systemskifte til noget som RBE uden tvivl er et godt stykke væk. Men givet den enorme (og voksende!) ulighed i verden, vil jeg indtil da (fortsætte med at) gøre noget for at lappe på det nuværende system. Hvad? Først og fremmest:

  1. Stemme på partier, der ser global ulighed som et af de allervigtigste problemer og har det øverst på dagsordenen at gøre mere for at mindske den.
  2. Stemme på partier, der går ind for bevarelsen af en “nordisk model” med bl.a. gratis udddannelse og sygehusvæsen og ser kapitalisme fungere bedst med offentlig styring.
  3. Investere penge i firmaer og organisationer, der udvikler teknologi og processer, der kan hjælpe med at bringe os nærmere RBE, eks. vedvarende rigelig energi (fusion, vind, sol osv.), ingen fossile brændstoffer og decentraliseret produktion (3d printning, basically en star trek replicator), for at bruge Tages ord.
  4. Donere penge væk privat til velgørende organisationer og til organisationer, der vil bidrage positivt til punkt 1-3 samt yde flere mikrolån.
  5. Begrænse hvor mange “unødigt” dyre dimser, jeg køber eller, miljøskadelige ting, jeg foretager mig, osv. med det formål at kunne gøre mere af punkt 3 og 4 (dvs. bruge mine egopoint fornuftigt; det koncept må jeg uddybe en anden dag)

Sekundært:

  • Læse om og formodentligt på mellemlangt sigt involvere mig i organisationer der vil arbejde mod et systemskifte.
  • Hjælpe med at fjerne andre hindringer end økonomiske og teknologiske for RBE, eks. uddannelsesmæssige, religiøse, sociale og politiske forhold.
  • Være mindre dømmende og mere positiv og konstruktiv.
  • Læse mere om emnet og sprede budskabet!

Jeg mener, at det nytter noget at tale og skrive om det. Selvfølgelig mener jeg det.

IMG_6306

PS. Det her handler naturligvis om, hvordan jeg kan leve med min konstante dårlige samvittighed og konstante skuffelse over, at samfundet er indrettet som det er. Som da jeg for nogle år siden læste i MetroExpress, at socialister er mere ulykkelige mennesker end kapitalister. Der er desværre alt for meget om den snak.

PPS. Men det handler også om, at jeg faktisk kan gøre nogle helt konkrete ting for at gøre det globale samfund til (i mine øjne) et bedre sted (flere forslag modtages meget gerne!). Hvordan man kan gøre det lokale samfund bedre via eks. større involvering i nærdemokrati, frivilligt arbejde, osv. er et seperat indlæg.

Sanning och konsekvens

Allemansrätt, min røv (I måsta åka in i landet). Derudover er den svenske skærgård ret fin.

IMG_5966

PS. Det er ikke fordi, jeg tager på ferie alene eller ikke vil vise billeder af hende, jeg tager på ferie ikke-alene med, men hun foretrækker at opleve og blive oplevet i virkeligheden.

PPS. Husk nu at få råbt alt hvad remmer og tøj kan holde en gang imellem.

Dalelhan

Der var engang en bonde fra Mongoliet. Bonden hed Dalelhan. Hans lille stenhus på sletten, hvor han boede med sin kone Zalihan og søn Huatbek, var for varmt om sommeren og for koldt om vinteren, men Dalelhan var ikke typen, der brokkede sig. I stedet brugte han sine kræfter på at dyrke grøntsager og passe på sine køer. Køerne var ikke noget problem. De var stille og venlige og Dalelhan havde lært deres sprog.

Grøntsagerne, derimod, var straks værre, for dem kunne man ikke tale med og så lod de til at kræve ekstra kærlighed, fordi vejret i Mongoliet nogle gange var lidt hårdt ved dem. Hvis jeg nogensinde skal få råd til en ordentlig dør til mit hus, kommer det til at kræve mange flere grøntsager, sagde Dalelhan til Zalihan.

En dag fik Zalihan en idé. Hun havde været med Huatbek en tur i Areletuobiexiang, som var den nærmeste by, og prøve noget fantastisk, de kaldte Internettet. En af kustoderne der viste hende rundt på Internettet, kendte godt Dalelhan og havde foreslået dem, at de skrev sig op på en liste i et slags forsamlingshus, der hed Kiva. Her kom mange rejsende forbi, og nogle af dem var meget rige. Forsamlingshuset var dog ikke helt normalt. Her kom nemlig folk fra hele verden – og de fleste – fortalte kustoden, havde lidt ekstra de sagtens kunne undvære. Der hvor de kom fra var der nemlig masser af grøntsager i jorden, døre i næsten alle huse og mad på bordet med sjove navne som flæskesteg og kartoffelmos.

Og sådan gik det til, at Dalelhan, Zalihan og Huatbek fik råd til at købe en masse frø og plante dem i jorden, så der året efter groede en masse dejlige grøntsager, de kunne sælge på markedet og endelig få råd til en dør, så der var køligere om sommeren og varmere om vinteren. Og Dalelhan kunne endelig bruge sine kræfter på det han var allergladest for: at tale med sine køer.

Dalelhan

PS. Jeg har mikrolånt Dalelhan $25 og han har betalt mig $1,41 tilbage. Go Dalelhan, plant de frø! Jeg tror på dig!

PPS. Mikrolån, det virker….bitches!

Bade(v)and (og hvordan jeg lærte at bekymre mig og elske videnskab)

Jeg tænker en del over synd. Eller synd er nok ikke det rigtige ord. Men skyld, bekymring, ansvar og dårlig samvittighed – den slags fine tanker.

Men så tænker jeg jo f.eks. på miljøet, når jeg printer, sagde min kæreste den anden dag, da jeg kritiserede hende for at tage bilen til Farum i stedet for S-toget. En smule klogere på livet holdt jeg min mund, selv om trangen til at diskutere hvor mange stykker papir, der mon går pr. liter benzin, absolut var tilstede.

Søndag snakkede vi om vand. Badevand. Skal jeg have dårlig samvittighed over at tage et langt (varmt*) bad? Min intuition sagde ja. Selvfølgelig. Det lærte jeg jo, da jeg var barn. Gad vide om mine forældre mon kun tænkte på deres pengepung, når de fortalte min bror og jeg, at vi ikke måtte tage lange bade?

I Danmark er vores badevand (og meget andet vand) også vores drikkevand, så spørgsmålet på såvel det 11- som 34-årige snefnugs læber er, om der mon er nogen – i dag eller i fremtiden, i Danmark eller andre steder – der risikerer at gå tørstige i seng, fordi jeg tager lange bade? Vil det gøre en positiv forskel – udelukkende ift. mængden af rent drikkevand – at tage kortere bade?

For at svare på det, skal man vide en masse om vandets kredsløb, grundvandsmagasiner, grundvandsspejl, iltindhold, nitrat, sulfat, svovlkis (!), og sikkert ord, der er endnu værre. Det læste jeg en smule om ovre hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), og med frygt for at have misforstået det hele, er her hvad jeg fandt frem til:

Den gode nyhed er, at vi i Danmark pumper mindre vand op fra grundvandsmagasinerne end, hvad der findes i dem (hvor meget mindre?). Så langt så godt.

Den dårlige nyhed er, at vi – af forskellige årsager – højst sandsynligt ikke får samme mængde rent drikkevand igen, når vi først har pumpet det op én gang. Eksempelvis bliver noget af vandet forurenet på sin tur gennem jorden tilbage til grundvandsmagasinerne, og hvis vi pumper for meget vand op, risikerer vi bl.a. også at det salte grundvand blandes med det ferske og gør det ferske vand udrikkeligt.

Så konklusionen er? Hvis jeg bruger 10 liter rent drikkevand på et bad, og der kun kommer 9½ liter tilbage i systemet (specifikke tal trukket ud af røven), så kræver det kun et lillebitte geni at se, at det ikke går i længden. Og det er endda kun for Danmark. Hvis vi nu sparede på drikkevandet, kunne vi så eksportere (forære, gennemsigtigt er det nye sort) det til nogle af de ca. 1 milliard mennesker, der allerede i dag ikke har rent drikkevand? Noget med nogle store rørledninger? Jeg er ikke ingeniør; jeg ved ikke, om det giver mening?

Der er andre områder end vand, hvor det 34-årige snefnug ikke er blevet meget klogere end det 11-årige. Hvor barndommens simple instrukser fra de voksne aldrig er blevet nærmere gransket, analyseret, udforsket, udfordret, efterprøvet, kritiseret. Det vil jeg forsøge at blive bedre til.

Jeg har altid været et følelsesmenneske, men 18 år i selskab med naturvidenskab, har (heldigvis) sat sine spor: Bør jeg, rationelt set, have dårlig samvittighed?, prøver jeg at vænne mig til at spørge. Et menneske kan kun (over)leve med en vis mængde dårlig samvittighed. Jeg slipper nok aldrig ud af min mere eller mindre permanente tilstand, men jeg er blevet så klog, at jeg i det mindste gerne vil nøjes med at have dårlig samvittighed over noget, der er værd at have dårlig samvittighed over.

*Her ignorerer jeg de ressourcer (olie, gas, el, etc.), vi bruger til at varme vandet med, samt de kemikalier, vi bruger til at rense det.

IMAG0541