Facit

Jeg forstår naturligvis religiøses trang til lister, og måske egentlig også trangen til et facit. En vished om, hvad der er godt at bruge tid på, og hvad der er skidt at bruge tid på. Med den viden ville livet vel både være lettere og måske mere tilfredsstillende, fordi man kunne føle, at man arbejdede mod et mål og kunne spore frem- og tilbagegang.

For nok kan jeg – og du – sige, at noget føles godt, og derfor skal jeg gøre det, men følelsen af, at jeg minuttet eller dagen efter kan skifte retning, virker som minimum ikke særligt elegant – sådan i matematisk forstand. Der er noget smukt ved at betragte sit liv som et sejlskib på havet, der nogle gange kastes rundt i bølgerne, men der er også noget underligt og farligt over at kontrol, retning og formål ikke findes.

En af sekularistens, humanistens og ateistens (man fristes næsten til at sige satanistens) fornemmeste erkendelser er, at spørgsmålet om mening ikke giver mening og i bedste fald, at svaret er op til den enkelte. At følge vores lyster indenfor rimelighedens grænser, dvs. uden at skade andre, og sørge for at have det så godt som muligt, mens vi lever, fordi intet tyder på, at vi får lejlighed til det, når vi er døde.

Men om det, der vil gøre livet bedst for mig, er at udvikle en genial ebogs-app, der hjælper fattige med at lære at læse, at få børn og være omgivet af kærlighed, eventyr og bløde sofaer eller noget helt tredje, er helt og aldeles umuligt at vide. Måske fordi svaret er, at det er alle eller ingen af delene. Eller er det uforudsigeligheden, der driver mig til vanvid? Måske er det, at det hele er så fandens uvidenskabeligt, fordi vi stadig har en så ringe forståelse af hjernens belønningssystem (men det hjælper min kæreste os heldigvis med at blive klogere på!).

Så det bliver noget med valg og erkendelser og at prøve sig frem. Med de fantastiske (adverbiet) konsekvenser det fører med sig. Problemet er, når man først har erkendt, at et facit ikke kan findes.

IMG_20140726_221716

Dan Mark

Dan Mark samler flasker med sin handicappede lillebror på græsset foran Kihosk.

Dan Mark ejer græsset i sin Milan-trøje. Er kæk og irriterende, udfordrer til at invitere damer ud, som han nok skal kneppe; bosser rundt med sin handicappede lillebror. Lillebroren drikker abrikossodavand, gør hvad der bliver sagt og er til at tude over. På overfladen er Dan Mark ikke sympatisk.

Dan Mark er 17, er blevet fjernet fra sin mor og far og vil gerne være ude til kl. 22. Det finder vi ud af, efter han så inderligt beder en langskægget narkomantype, der måske er hans far, måske en tilfældig værge, men en type der tydeligvis bestemmer over Dan Mark, om at få lov at blive ude:

Prøv li’ se…jeg har i hvert fald hundrede flasker!!!

For han har ikke samlet nok flasker. Hvad fanden laver han ude, hvis han alligevel bare sidder i solen og drikker sodavand? Den langskæggede type trasker utålmodigt græsplænen tynd og holder øje med Dan Mark, i de tre minutter Dan Mark er væk for at pisse.

Dan Mark er tynd. Hans far tyndere. Kokaintynd. Grimmere. Kokaingrim. Albuer der ligner noget fra Game of Thrones. Vi er omsværmet af sydlandske flaskesamlere, der kæmper for deres liv. Men for Dan Mark handler det om et øjebliks rigdom med sodavand, chips og slikkepinde, før besøget fra sin far, der uden tvivl konfiskerer dagens gevinst – minder mundlamme hipstere om, at fattigdom eksisterer i Danmark.

IMG_5274

PS. Han hed virkelig Dan Mark.

Autofokus

Låst på inderside og yderside. Føler hele verden kigger med, når det i virkeligheden bare er lille mig og dig. Bag knejsende mure.

Med den tanke frygter jeg ikke din fysik. Sådan er du ikke farlig. Måske er du slet ikke farlig. Frygter mest sygdom og slanger.

Vi skal gøre, hvad der gør os glade. I alle henseender. Alt andet virker latterligt. Men glad hvornår og i hvor lang tid? Gør hvad der gør dig glad nu, har aldrig hjulpet nogen, tror jeg, men bliver alligvel hængende i hovedet.

Måske skulle jeg skrive den bog. Skrive den med Scripler. Omringet af hård valuta, kan jeg skrive blog, og jeg kan skrive bog. Men det er som om, intet varer længe nok. Før eller siden kommer alt ud af fokus. Det bliver en kort bog.

Så hvis jeg inviterer dig ind i min korte bog, lover du så ikke at grine? Eller slå mig? Det kan ingen love.

Jeg er en del af Generation X. Det skal jeg lige love for. Hvad der naturligvis føles som den sidste generation med lidt tilbage på indersiden. Der er intet specielt ved denne tid og alligevel føles det som om, at herfra kan alt koges ned til patter og kærlighed. I fokus.

IMG_7856

Jeg savner din hånd.

Ej for sent

Intet er ændret om et døgn. Ingen grund til at lade som om. En sortgrumset vinteraften er en sortgrumset vinteraften.

Til gengæld er ingenting længere for sent.

Så hvorfor føles januar så alligevel så meget mørkere og mere destruktiv end december? Når nu vi alligevel synes jul er noget opreklameret lort, der koster os de penge, vi skulle have brugt til en tur til Solland.

Er det pga. mørket? Kulden og isblæsten? Fordi der er tre måneder til en ferie (for os der ikke holder børneferie i februar)? Fordi sne lige ligger lidt blødere på et grantræ med en lyskæde end på et uden? Er det på en eller anden måde som om, det er nemmere at være ved slut end ved start? Hvorfor det?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at intet er ændret om et døgn.

IMG_7649

Du er fri til at gøre, hvad universet fortæller dig

Læs denne sætning færdig, luk øjnene og gæt så, hvad det næste, der kommer til at stå på denne side, er….

futuremorten

Polynesiske vinduespudsere

Pænt svært, hva’? Fair nok. Prøv nu at lukke øjnene igen og gæt hvad din næste tanke bliver…

IMG_7230

Hvad var den så? Kunne du gætte det? Nej? Hmm, mystisk. Eller hvad?

I nedenstående video argumenterer en af de fire apokalyptiske riddere, forsker i neurovidenskab og filosofi, forfatter og udøvende “meditatør” (findes der et navneord på dansk for en person, der mediterer?) – hvad man vel efterhånden må kalde en Elon Musk for hjernen – Sam Harris for, at fri vilje ikke eksisterer!

 

Det er faktisk en ret fed fornemmelse bare at læne sig tilbage, starte sin introspektionsrutine, og se hvilke tanker, der popper op. Det bliver SÅ meget måden man bruger sin lørdag aften på i 2014.

Hvis du ikke gider se videoen, synes jeg, du bør forsøge at gætte hvad din næste tanke bliver, indtil du a) gætter den, eller b) får lyst til at se videoen.

Når du så har set dén, kan du roligt gå i gang med resten af hans Youtube-repetoire, eks. Death and the Present Moment, hvor du også får lov at lukke øjnene og lege med (husk i øvrigt altid at beholde bukserne på, når en fremmed beder dig om at lukke øjnene).

Go’ gættelyst!

IMG_2303

PS. Obligatorisk: René de Seance – Verdens mægtigste mand