Roskilde 2012: gracias por volar con Cubana!

Hjemme. Træt uden at være ødelagt. Glad uden at være ekstatisk.

Det var en god Roskilde. Den bedste i tre år. Minimalt emo.

Hvorfor? Fordi vejret var godt, musikken fed og vennerne fantastiske galninge. Og fordi jeg tillod mig selv Roskilde på min måde. Teenagefestede når jeg havde lyst, var en gammel mand og læste min bog når jeg havde lyst. Man gider ikke altid sine venner (og øl/hvidvin/gin/vodka/rom…) og de ikke en – duskeglov.

Musikken

The Shins fra distancen og et par søde nordiske eksemplarer på græsset udenfor Arena skabte en glimrende opvarmning til den bedste Roskildetorsdag i mands minde. The Cure var et behageligt baggrundslydspor til et endnu mere behageligt eventyr i krogene omkring Orange. Modeselektor vild fest og hårdt pumpede tæknonæver i vejret. Når man går tilbage til lejren og føler sig fuld uden at være det, ved man, noget er gået godt den aften.

Rangleklods var muligvis den musikalsk største oplevelse (fuck mig, den mands stemme er som sukker på en honningmad med syltetøj på!), og jeg kan ikke vente med at se dem til STRØM (Strøm Strøm!) igen til august. M83 spillede (som et par andre) for lavt men var som i vinters på Vega derudover suveræne og endeligt, mens resten af verden rockede med Bossen eller stenede med Bån Aj’va’ (budumtji), spillede 120 Days en mørk og ond koncert for omtrent 120 mennesker deroppe et sted bagved på Odeon. Faretruende godt.

½ + ½ + 1 + 1 + 1 + 1 = ikke én eneste dårlig koncert!* Ikke dårligt, ikke dårligt overhovedet.

Og så lige en relativt lille men dog vigtig opsang, Roskilde: før I fokuserer på det faktisk flere steder meget fine More Than Music (og $3 millioner til Bruce Springsteen – virkelig!?) – to ting:

  1. Afsæt mere end én bus til at hente folk ved indgang Syd og Vest (søndag).
  2. Køb lige et par ruller ekstra toiletpapir og få chokoladebussen til at køre et par ekstra ture. Det er simpelthen et for dumt (og nasty) sted at spare. Rent ulveheld at jeg for første gang havde valgt selv at tage en rulle med.

Men…

Sejlersko, teenagekram, djævlehorn, stråhatte, vagtsten, solceller, lydmure, laserlys, mexicanske cowboyhyl, helkropssoveposer, dansk (k)rap, hvidvinskaos og det efterhånden obligatoriske samlingspunkt, anlæg og bardisk: til alt og alle der var en del af det….tak fordi I fløj med Cubana!

(Lad os overveje at gøre det igen næste år)

*Når man er et gammelt snefnug og året 2012 er fredag pausedag og søndag gå-hjem-dag. Derfor ingen musik disse to dage.

Reklamer

Råxkilde 14

Endnu et år med bas, bajere og bombaclots står for døren. Forventninger justeret, mavefornemmelse god. En slags ækvilibrium måske.

  • Gummistøvler og dåsemakrel pakket.
  • Røngtensyn installeret og skiundertøj tryktestet (ingen plastdyr led overlast).
  • 50/50 for nedsmeltning.
  • Minimal sandsynlighed for en tur på landet.
  • Hvidvin, vodka red bull og whiskey sour skal holde dampen (sagde jeg lige whiskey? og hvad fanden er whiskey sour egentlig?)
  • Secure all animals in the zoo.

Vi ses om en uges tid. 1 Roskildeår (~1 hundeår) ældre.

Åbent brev til J

Jeg forstår dine Roskildefrustrationer. Det gør jeg virkelig. Jeg forstår, at du synes, at Roskilde er blevet poppet, og at vi popper med. Lefler for masserne.

Hele verden er blevet mere poppet. Flere remixes, mere mashup, mere junk og skrald, alt skal bare være hurtigt, let og sjovt. Og jo, jeg er i princippet også imod den udvikling. Men jeg har også indset, at jeg kun har én chance for at gøre det godt. For at more mig og have et godt liv. Jeg vil gerne være med til at ændre verden, men jeg vil gerne gøre det parallelt med, at jeg spiller mashups på Roskilde. Er det en selvmodsigelse? Ikke for mig.

Bør jeg være mere tro mod mine idealer? En bedre ven? Absolut. Men man skal vælge sine kampe. Og jeg har valgt ikke at lade Roskilde være en af dem.

Jeg har ikke ét nr. liggende på Jukey, jeg ikke kan lide.

We can do this the easy way….

Skal? Skal ikke?

Roskilde er let. Bulgarien er svært. Højskole er svært. Blive i København er SVÆRT.

Udfordringen er: tag alene afsted på ferie. Det er vel ikke fordi, jeg fysisk ikke tør købe billetterne. Ligeledes ved jeg ikke, om det er idet jeg sætter foden i lufthavnen, jeg falder død om af skræk. Vil det være ombord på flyet? Ved ankomst til det FARLIGE land? Eller i det øjeblik jeg skal sige hej til det første menneske, jeg ikke kender? Hvornår kan jeg forvente, at det bare ikke går, at det hele er noget dødsygt lort, jeg ALDRIG skulle have begivet mig ud i? Fuck. Undskyldningen om at jeg jo ikke gør det, fordi nogle mennesker er mere sociale end andre og blablabla bliver sværere og sværere at pushe til mig selv.

På godt gammeldags amerikansk, så skal det vist gøres til et positivt valg: om jeg tager på Roskilde eller ud at rejse alene, så skal jeg gøre det fordi, jeg mener netop dét vil være det sjoveste! Ikke for at undgå Roskilde, men for se Venedig og dø. Ikke fordi folk på højskoler ikke forstår ironi*, men fordi anden får lov at lege dj for Roskildefolket. Ikke fordi jeg ikke længere gider 20-årige piger på Roskilde, men fordi 36-årige Tommy fra Wales vil være et cool nyt bekendtskab. Og ikke fordi jeg kommer til at kede mig i Bratislava og mangler en at dele den perfekte urbuksdestination med, men fordi Roskilde er en uges fest med mine venner.

Kan jeg for engangs skyld ikke gøre noget fordi jeg har LYST!? Hvad har jeg lyst til?

Lad os nu lige starte med Distortion. Lad mig nu lige klare mig igennem fire dage med sol (er sikker hver gang, Copenhell derimod…), gadefest, teenagetøser og dårlig tækno. Hvis man kan klare dét uden kriller, derfra hvor blodet spilder, så kan man klare alt.

* På en tur til Grib Skov med Thomas sidste weekend mødte vi på ret så tilfældig vis tre søde (ikke single, æv!) piger, der havde gået på højskole sammen. Jeg overhørte en af dem fortælle, at hun som barn var så dårlig til at forstå ironi, at hun og hendes far havde opfundet håndtegn til at vise, hvornår han var ironisk.

PS. Hvis jeg tager på Roskilde, skylder jeg mig selv en rejse alene.

PPS. Det har intet med alder at gøre. Jeg har haft de her tanker længe, og jeg er helt sikker på, at der er masser 32-årige og ældre, der hvert år tager på Roskilde uden al dramaen.

PPPS. Roskilde kan vel også gøres svært? Hav det sjovt uden at drikke dig ned i gin eller vær med i nøgenløbet? Bum.

Hvor er svenskerne i læderveste?

Inspireret – eller måske snarere provokeret – af sminkede lig og opfordringen til at skrive læserbreve som sure gamle mænd, så kommer der lige lidt mere om Roskilde. SÅ spændende er Roskilde heller ikke, og der findes sikkert også folk, der måske ikke engang var på Roskilde (pffft, mon dog), men nu presser vi lige citronen en ekstra gang. Forhåbentligt kommer det så næste gang til at handle om delpersonligheder, yoga, Munken der solgte sin Ferrari eller måske CDOer (har lige set Inside Job og får næsten lyst til at søge job i en bank).

Padmāsana

Roskilde skal følge med tiden men det er vigtigt, at Roskilde holder fast i sin – måske så-småt-skrantende – position som udfordrer til den mere og mere “poppede” omverden.

Og pop er jo både en musikstil men også en livsstil. Selvfølgelig skal Roskilde booke bands indenfor de genrer, der er oppe i tiden, men ligesom bands som Pink Floyd og Led Zeppelin var med til at rykke midten af musik, så skal Roskilde være med til at gøre det samme. Selve genrerne betyder mindre og mindre, for alt blandes sammen – og det er fedt! Chase & Status blander drum ‘n bass med rock og hiphop, Dååth dødsmetal med techno, M.I.A. stammedans med “pop” (i mangel af et bedre ord), dub og alt muligt andet vanvid, osv. osv. Det vigtige ift. musikken er, at vi skal udfordres, og det synes jeg – i vid udstrækning – Roskilde er rigtig god til!

“Men hvorfor kommer Fatboy Slim eller Manowar ikke!?? De er jo helt vildt fede og SÅ meget sejere end Deadmau5 og Mastodon!” Ved du hvad? Tough luck! For så meget som Roskilde skal holde fast i niche-genrer og undergrundsmusik (og ja, big-beat og powermetal er niche-genrer i 2011!), så skal man jo ikke holde fast i de samme gamle bands for en lille skares skyld. Musikken er måske stadig fed, og der er ingen, der forhindrer dig i at gå til koncerter udenfor Roskilde, men der er en hel verden af NY, fed musik, der bare venter på at blive opdaget. Det er pissehårdt arbejde at følge med, men ofte betaler det sig! OK, det var lidt et sidespor, men gav mig da en glimrende undskyldning til at vise dette billede:

Manowar...RAAWW!

Der hvor det måske halter er ift. livsstilen, men det er for det meste ikke Roskildes skyld. Lauge spurgte for et par år siden på Roskilde: “Hvor er alle svenskerne i læderveste og cowboyjakker med rygmærker?”. De er der ikke mere, fordi de folk der går i læderveste og cowboy-jakker med Cannibal Corpse-rygmærker generelt er blevet er færre.

Cannibal Corpse

Mange piger tager beautybox og to sæt tøj med til hver dag, og duller sig op, når de “går ud” om aftenen på Roskilde. Hvad skete der for at drikke, spise, danse, sove i det samme tøj hele ugen? Spørgsmålet er her, om der er en hel verden af unge mennesker derude, der ikke tager på Roskilde, fordi de synes, der er for mange poptøser og pretty boys. Hvis der er, er det interessant, men min påstand, min frygt, er, at den verden efterhånden er meget lille. Jo, der findes da KoRn-piger, der ikke går i miniskørt og har navlering, men duller de sig ikke også op i deres nitter, ringe og lange sorte støvler? Nedenfor, ikke disse KoRn-piger, men miniskørter i en helt passende længde.

Miniskørter

Så hvad er konklusionen? Nogle folk er tilsyneladende sure over, at Roskilde er en fest for ungdommen. Gu’ er Roskilde en fest for ungdommen! Sådan har det da altid været, og sådan skal det også være! Folk er sure over, at Roskilde er blevet for poppet. Jamen, hele verden er jo poppet. Hvis du vil gøre Roskilde mere alternativ og cool, så lad være med at bruge alle dine penge på iPads, APPS og drinks på Karrierebar. For jo, Roskilde er stor og kan til en vis grad være med til at styre trenden og selvfølgelig indholdet af festivallen, men den rigtige ændring starter, du ved nok hvor! (fight the power!)

Emo Festival 2011

Galleri

Dette galleri indeholder 1 billede.

Ud over lejrens meget flotte emo-paryk er der en grund til, at Roskilde Festival er blevet lidt til emo festival for mig. De sidste par års singleliv med totalfest og trang til rod, sjusk, kaos er blevet erstattet af et … Læs resten