je ne suis pas (encore) mort

Mens bloggen finder sine fødder og på én og samme tid føler sig smådeprimeret og lettet over at kunne sige “to studenterbrød” i stedet for deux croissants et un café noisette (og i det hele taget se meget forvirret ud), kan du kigge lidt på en munk, der reprazenter Munkebakken:

IMG_7905

Nu hvor det er ude af verden, kan vi også lige genopfriske reglerne for ordene på disse sider:

  • Jeg skriver først og fremmest for at opfylde mine behov, sekundært for at give dig en kort pause fra Word og Politiken.
  • Jeg skriver, når jeg har noget at fortælle, stort eller småt, men vigtigt for mig. Seneste indlæg til trods er dette ikke min personlige Instagram-side med små, fine billeder af kaffe (eller mande-pizza (ad)).
  • Jeg skriver altså om ting, jeg synes er vigtige. Det har tit handlet om kærlighed, dating og forhold, navlepilleri og melankoli, men de emner er – naturligvis – blevet sværere at skrive om, siden jeg har fået en kæreste. Som det stod så klogt for nyligt i en mail:

Tænker på om det ikke også er fordi dit liv netop ikke er så ego-centreret længere … forstå mig ret, mener ikke “egoistisk”! Men før var det kun dig som hovedperson i eget liv. Nu er der rigtig meget af livet, hvor man er to – på godt og ondt. Og det er ikke altid let at adskille, så man frit kan dele.

På mange måder havde det været bedst for alle parter, hvis bloggen havde været anonym, så den kunne være mere end bare næsten ærlig. Det virvar af tanker og følelser parforholdet bringer med sig, kunne beskrives langt mere detaljeret og spændende, hvis du ikke vidste hvem jeg – og for nogles vedkommende – hvem min kæreste var.

Så hvor efterlader det os, kære blog?

  • Har jeg stadig brug for dig? Gu’ har jeg så!
  • Minder du mig om, at jeg skal stræbe efter ærlighed? Absolut.
  • Vil jeg love dig, at vi ses hver uge? Det hverken kan eller vil jeg
  • Bliver vi glemt og gemt, så kun fremtidens mørkeste Internetarkæologer kan finde os? Oplagt, ja.
  • Er du ok med det? Ja? Fedt.

Tak for din tålmodighed.

IMG_7913

PS. Kommer det også stadig til at handle lidt om lister? Ja, for fanden.

Ikke lige nu

Jeg kunne skrive dine ord. Skrive dine ord mens du sidder lige her ved siden af mig.

Skrive at du skulle sige mine ord, mens jeg lytter i den anden retning.

Skrive om ck, Amarth, julemænd i Borgergade, tirsdagslakrids og folk der maler sig op i et hjørne og flår mit fucking hoved af. Om min pincet og om at sluge. Din blog, min blog og manglen på din blog. Vigtigheden af boremaskinen på mit bord, sexlysten og trætheden og om den forpulede syre, der brænder i min hals.

Men så længe jeg blot kunne, så er det lige meget. Jeg skal ville være. Være, vil og er.

Men det bliver ikke lige nu.

IMG_7105

PS 1. Fordi PS = energi.

PS 2. Ordet desto eksisterer stadig. Brug det….bitches!

En gåtur i parken

Det er bare livets fakta.

Det kunne man sikkert sige om meget på disse sider. Men sådan er det altså. Det er mine sider, mine fakta, mine banaliteter.

F.eks. så jeg i dag en buschauffør stoppe sin bus, stå ud af den, kigge lidt til begge sider, og så bære en låst cykel fra buskadset ind i bussen og køre igen.

Jeg kan også fortælle, at jeg har en dårlig vane. Når der er lidt tilbage, tager jeg det sidste. Drikker det sidste danskvand, bruger det sidste toiletpapir (men husker at hænge en ny rulle op…hvor svært kan det være, for fuck’s sake!?), spiser de sidste poletter. Så er der jo ligesom ryddet op, gjort klar til en ny omgang. Rester, siger du?

Jeg synes Information skriver for mange gode artikler, som man ikke kan at læse.

Jeg undrer mig over, at jeg nogle gange kan høre havet, når jeg bider tænderne sammen.

Jeg mener, at man burde kunne sove alle steder i naturen, da:der er for langt altid at køre hjem, og man ikke altid har en kæreste, ven, bror, el. i nærheden, man kan crashe hos. Så enten skal vi altid sige ja til folk, der har brug for et sted at sove, eller også skal vi opfinde en lommesovepose, man kan have med overalt. Har vi overhovedet brug for et hjem?

Og så er det ligesom om, jeg tror, at hvis jeg nu bare lige overhaler ham der, hende der, ham der og ham der, så har jeg overhalet dem allesammen.

Så derfor får I denne. Som på en måde på én og samme tid deler vandene i to og siger det hele.

IMG_6149

Helt vildt unikke snefnug og krydret røv

Ja, så du har også lagt mærke til, at der ikke sker en skid på bloggen. Men hvad skal du også bruge knapt så unikke snefnug til, når det vrimler med helt vildt unikke snefnug udenfor!?

OK, der er måske ikke nok til snemænd og hemmelige ishuler, men der er nok til at kaste en snebold i nakken på en, du bryder dig om (eller en du hader, hvis du tør).

Gå ud!

IMG_4938

PS. Der er også pissekoldt og ubehageligt udenfor, så jeg forstår godt, hvis det bare bliver en hurtig tur og så ind til kakao og hjemmebagte pebbernødder. Mums! (men holder nu stadig på at brunkager sparker pebbernødders krydrede røv)

Sorte piger til fest uden trusser

Min tur til den klassiske Hvor syge i hovedet er bloggens besøgende, altså hvad søger I på for at finde den? Lad os kigge på det sammen:

  • miniskørt – I er nogle beskidte gamle mænd (og kvinder)!
  • læderveste (arbejds lædervest) – de er meget meget flotte og jeg tror allesammen vi savner dem. Fuck t-shirts til Untangle, jeg skal have en arbejdslædervest!
  • sorte piger – jeg erindrer ikke der har været et eneste billede eller en eneste omtale af sorte piger. Berøringsangst?
  • dulle pige – er du en? Vil du være en? Have fat i en?
  • emo pige – måske den perfekte pige er en sort, dullet emopige?
  • sjove hatte – kald mig kold og kynisk men jeg hader sjove hatte. Jeg bryder mig heller ikke om musicals og stand-up.
  • 2girls1cop – dette er forståeligt men jeg tror (håber!) I blev skuffede.
  • landmandsspillet – jubiiii, 80er-nostalgi på den gode måde! Er der nogen der har det?
  • duller på 13 år – det er meget specifikt – og meget ungt! (se første punkt)
  • flæskeæggekage – jeg er sulten.
  • til fest uden trusser – vil I vide hvordan I gør? Eller vil I gerne med til en fest hvor pigerne ikke har trusser på? Uanset hvad, så bakker jeg op om jeres forslag (som det vel ikke kan ses som andet end).
  • bankebræt – jeg mangler et! Hvis nogen fra kommunen læser med, må I meget gerne inkludere bankebrædder i samme kampagne som råberummene og skrigefliserne. Vote no on Brianfrakturer 431!
  • bader sig roskilde – nej, på Roskilde Festival går man ikke i bad. Hvis du mener når man bor i Roskilde, vil jeg bede dig om at lave en ny, mere specifik søgning.
  • lig pige – I er syge. Eller vil I bare vide hvordan I lægger jeres elskede ned på den mest sensuelle og romantiske måde? Jeg tipper det første.
  • i say it – det er svært at argumentere imod: you said it, man!
  • spist af kannibal – jeg vil gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan.
  • gu sæt – gu selv!
  • efterskolepigerne – er det nogle bestemte, I søger? Eller de generelle efterskolepiger? Er efterskolepiger ligesom Batman: de kommer når man viser Lejrbålssymbolet på himlen? (Senere, ved lejrbålet…)
  • fight club arbejder – hvad arbejder fight club for? Jeg ved det ikke. Eller vil I have job i en fight club?
  • hvid dag – bare lov mig det ikke er Sensation White. Vinterdag? Sne? Snefnug? Vi nærmer os.
  • det pinlige øjeblik hvor ipo – hvor ipo hvad? Fortæl mig slutningen!!
  • slet ikke farligt dubstep – det meste dubstep er livsfarligt. Jeg anbefaler du holder dig til elevatormusik.
  • ikea kuling – hmm, møblerne har jo nogle ret mærkelige navne i IKEA, men plejer det ikke at være noget mere i stil med Björknagr og Ulvahatti?
  • slemme slemme piger – Internettet er fuld af dem. Håber du fandt hvad du søgte.
  • god kæphest – du behøver ikke tale til din kæphest, den kan ikke høre dig.
  • gør du endelig det – tak.
  • sjove grydeskeer – du tilbringer for meget tid i køkkenet.
  • billede af gammel mand med rolatorværsgo.
  • jeg er emo – det er jeg også nogle gange.
  • mange mennesker krammer – og nu er vi faktisk to mennesker på Internettet, der har fået nok! Vil I omgående stoppe med at kramme!
  • hun gør noget ved mig – noget godt, håber jeg. Kan du være mere præcis?
  • hvordan gør du på cykel tur – der er mange mulige svar, men først og fremmest nyder jeg det bare.
  • hvad betyder nuggets – for den del af befolkningen der godt kan lide mad i spande: alt!
  • det bliver sgu for rodet – enig! Altså…
  • hvad er konklusion – at Internettet er fuld af skrald.

Derudover er de fleste andre søgeord noget med snefnug (surprise surprise), Cannibal Corpse, wup wup, emo, duller, etik og af en eller anden grund, noget med støvler: lange støvler, sorte støvler, læderstøvler, nittestøvler! Hva’ faaaaeen? Og denne opremsning gør det jo sikkert ikke bedre.

Kære læsere, I er syge i hovedet! Godt arbejde.