Nørd til hest

Er alle computernørder anarkister? Det håber jeg. Det burde de i hvert fald være.

Vores arbejde består i at opbygge systemer. Kategori, konsistens, integritet, normalisering.

Tanken var på vores samlede tanker, der kan måles som elektrisk aktivitet i vores hjerner. Tænk (!) på alle de tanker, der går spildt. Tænk på alle de forelskelser, hjertesorger, selvindsigter og geniale idéer om forbedrede mikrolån og Hyperloops^2 der opstår for et splitsekund senere at forsvinde i baggrundsstøj.

Hvis disse tanker kunne opsamles og lagres i en database, kunne nørder arbejde på dem. Kategorisere, normalisere, granske. Nørderne skulle naturligvis være godhjertede og bruge dataundersøgelserne til gode formål. Sætte system i kaos med formål at hjælpe menneskeheden. Men hvad hvis der var onde nørder, der ville udnytte tankerne til at undertrykkelse, manipulation os og indsprøjning af reklamer i vores hjerner?

Jeg tror og håber, at alle mennesker har bare en minimal mængde anarkisme i sig. Det er især godt, at nogle har en stor mængde. De skal nemlig flå de systemer ned, som nørderne har bygget op. Og når nørderne engang bliver for dygtige, så håber jeg, hestene overtager.

IMAG0600

Reklamer

“Glemt dit kodeord?”

Jeg har jo mine lister. Masser af dem. Som du ved. På en af dem står noget om, hvad der gør mig glad, hvad jeg burde blive bedre til…i den dur. Skatteøen kalder jeg den.

Jeg har lige gravet lidt flere smaragder ned på Skatteøen (men skattekortet beholder jeg lige selv lidt endnu). Jeg tror, primært jeg gør det for at tilfredsstille listepsykopaten, men til aften fik han den tanke, at det med 2-3% sandsynlighed også vil kunne hjælpe et 85-årige demensramt listepsykosnefnug til at huske, hvad dets liv bestod af og hvad der betød noget, da det var yngre (et purungt snefnug, interessant tanke…allerede kort efter fødslen som dråbe i himlen kender det sin skæbne: vished om den sikre død smeltende i gråt, dansk bunkesjap). Måske den slags gør 85-årige snefnug glade.

Så her er et svagt relateret spørgsmål til nørderne: antaget at du lever længe nok til at få demens, hvordan vil du så sikre, at du ikke glemmer kodeordet til dine kodeordsbeskyttede data, eks. email, dokumenter, fotos, o.l. (her antaget at du på dette tidspunkt overhovedet interesserer dig for såkaldte “data” og ikke blot venter på næste genudsendelse af Lykkehjulet i 80D og Bengt Burgs hoved i et glas)? Har du til den tid (nu?) for længst lagt dine kodeord i et “pas-på-mine-kodeorde”-program, så du kan skal huske ét? Vil du, når du opdager, at du begynder at glemme dine kodeord, begynde at skifte til biometrisk autentifikationsform som eks. fingeraftryk eller irisscanning (eller en ny og smartere metode, der findes til den tid) (og satse på at ingen gider hukke dine rynkede fingre af/stikke dine øjne ud med rødglødende issyle)? Eller vil du vælge hippie-tilgangen og minimere risikoen for, at det sker, ved at træne din hukommelse med mere eller mindre vanvittige hukommelseskortspil og memorering af pi’s decimaler?

IMAG0058

PS. OK, hvad mit liv består af ca. august 2013: en ulv, skvadderbasser, pizza, gæld pr. m2, kaptalistiske instrumenter, sammensatte bønner, pronombres personales og en lille smule dotcom-stemning.

Relativitet

Du kan ikke forvente at et menneske i Danmark tålmodigt venter…

  • 10 sekunder på, at gul skifter til rød.
  • 9 sekunder på, at vandet bliver koldt (eller varmt).
  • 8 sekunder på, at hjemmesiden stener.
  • 6 sekunder på, at kammeraten stener.
  • 5 sekunder på, at sms’en afsendes.
  • 4 sekunder på, at elevatordøren lukker.
  • 2 sekunder på, at telefonen indfanger sjælen.
  • 1 sekund på, at nøglen til hullet kan findes.

IMG_6067

Prostatadating

Bruseren. Mærker og vasker de steder, der skal mærkes og vaskes. Tjekker efter prostatakræft, hvilket jeg ikke engang aner, hvordan man gør. Det giver mig en erkendelse og en idé.

Erkendelsen: jeg er hypokonder (og jeg har tidligere taget en test der bekræftede det). Livet er ude på at slå mig ihjel. Jeg er sikker. Og jeg forventer hele tiden, at når jeg kigger efter igen, har der sat sig en dødelig sygdom et sted i min krop. Malaria, hudkræft, modermærkekræft, lymfeknuder, intravenøst bjørnefælde-angreb, you name it. Det er den evige cyklus: tjek efter eksotisk sygdom X – bliv skræmt – gå til lægen – tjek lidt mere – gå til lægen/på hospitalet og få afkræftet eksotisk sygdom X. Sæt X lig X +1 og start forfra.

Idéen: hvis man har prostatakræft, kan man ikke få børn. Gætter jeg på. Dette leder tankerne hen til min datingtid, hvor valgmulighederne var:

  • Har børn
  • Ønsker børn
  • Ønsker ikke børn

Hvad nu hvis blot ret sikkert eller måske ønsker børn (eller ikke kan få børn?)? På sitet skulle man også angive specifikke detaljer om sin kommende partners højde, vægt, osv. Jeg synes, der mangler et datingsite til alle tvivlerne. Til dem der gerne vil have den rigtige følelse i maven, men ikke ved præcis, hvordan personen, der giver den, ser ud, eller hvilke livsstilsmagasiner vedkommende læser (skræmmende tæt på hvad der faktisk stod!). Dem der er et sted imellem knalde med tilfældige fra byen og jeg har lige et par spørgsmål mere. Dem der er ret sikre på meget, men ikke stensikre på noget. Måske bare til dem der ikke er (og aldrig bliver) rigtigt voksne.

IMG_6979

PS. Til folk der kender mig, må jeg for god ordens skyld hellere lige sige, at jeg bestemt ikke selv længere har brug for et sådan datingsite. Tværtimod er min kæreste og jeg stadig i gang med et af de vigtige voksenritualer: at finde puderne til vores puderum.

PPS. Jeg har stadig ikke googlet “prostatakræft”. Men givet at jeg ikke gider have dårlig samvittighed over ting, der ikke er værd at have dårlig samvittighed over, bør jeg vel også forsøge ikke at være bange for ting, der ikke er værd at være bange for.

Konkret som en sød konkurs

Ting for tiden er på én og samme tid meget abstrakte og meget konkrete.

Konkrete fordi jeg måske snart skal forholde mig til, om det er værd at skifte garderobe for penge. Og konkret fordi, jeg har fået en genial idé til en kalender-applikation, der om muligt kan få mine lister til at blive endnu mere vinkelrette, men samtidig vil få dem til at slænge sig foran mig som var de lagt af en Hollandsk skinnelæggermaskine.

Abstrakte fordi intet er perfekt. Og fordi jeg ikke ved, hvordan jeg nogensinde kan flytte fra dette:

IMG_5443

PS. Ulv, hvordan har du det med stenet beton, knallertbander og batterisyreaftryk på gulvet?

PPS. Kumme, konkurs, komfort. Tænk over det.

PPPS. Nu hvor vi alligevel bevæger os på grænsen mellem absurditet og lalleglad sommerærefrygt, kan du lige så godt få dette tip med.

Defragmentering

Alt det nørderi ovre hos amarOrama (se kommentarerne), fik mig til at tænke på go’e, gamle Defrag:

win98[3]

Kan I huske Defrag? Selvfølgelig kan I det! Det ultimative tidsspilde!

Hvad spilder vi tiden på i dag? Facebook, naturligvis. Youtube, reddit, blogs, skrald. En lille opgradering fra Defrag, måske, men her er et forslag til en double whammy: spild din tid og gør noget minimalt godt imens: smut over til Avaaz og skriv under på, at ham der Sne-Edward er en good guy, og det der PRISM er noget skidt. Når du har skrevet under, bliver du belønnet med en tilsyneladende uudtømmelig kilde af sjove navne og fine flag fra hele verden, der så fint daler ned over din skærm:

Schmidt Wirtschaftsberatung GmBH.
picard
mary
M. Bauer
Hennebert Bernard

Timers tidsspilde venter forude! Det er fredag, re-efterår, og du får alligevel ikke lavet mere på den expense report.

avaaz

Hop

Lad os være tamme og lamme
Ufat’ligt fattesvage
Lad os pisse på systemet, gå de andres veje
Lad os hoppe sammen og tro vi er en skid

Tro på noget, tro på gud, tro på intet, tro på din fasters hjemmelavede remoulade
Hvad tror du selv?
Vind og skæv, skæv af vind
Det er sommer, ingen hør’ dit smæld

Søger ingen mening, kun et hop
Galimatias, vanvid, den bedste tanke er perfid
Over and out
Vi danser til du siger stop

IMAG0654