En med os?

Drømmer du? Drømmer du om dig og mig?

Drømmer du om badende elefanter og flyvende træsko med egne frie viljer? Drømmer du, at du er Kevin Kukbloksi på fin, fransk syre?

Drømmer du om det umulige? Drømmer du om femogtyve røvere, der bosser dig rundt indtil du afleverer dine hænder i et læderetui?

Om at køre på knallert i en vandrutschebane og indånde kviksølv? Om grammatikkens kollaps?

Om solen der eksploderer inden du indser, hvorfor dine nøgler klistrer til min hånd, der opdager at der kun er fire diamanter tilbage i køleskabet?

Drømmer du at være med i Luksusfælden med din træhytte? Om at sejle i en jolle i et hav af blod fra dine forældres genbos have?

Drømmer du om noget stort? To bjergkæder med ben og arme og køller, der slår hinanden til plukfisk?

Om at falde i en fælde af beskidt musik og forlange gratis slik på skolen? Den perfekte krop badet i sved og indhyldet i sort?

Drømmer du?

Tilsæt kun hjerne og fingre

Alt handler om programmering. Moren der var ved at give op i SuperBest, da hendes barn skreg sine lunger ud, syntes nok ikke det handlede om programmering. Faldet fra randen var sket mentalt, og det var kun et spørgsmål om tid, før hun fysisk ville kollapse ind over indkøbsvognen. Men også der handlede alt om programmering. Hun vidste det bare ikke endnu.

Programmering er at kontrollere sine følelser. Når man programmerer, må man ikke være sur eller vred. Du kan ikke være ked af det. Skal vi to være vrede eller kede af det sammen? Skal vi to stemme nej sammen? Være og stemme og snakke og lytte til der ik’ er mer’ at grine af. Vi kan også læse Anders And og høre Moderat, så der ikke er mere at græde af. Sådan er det vel bedst. Alt hvad der er bedst ender i dine arme men ikke i mine. Sådan er det værst. Sådan er programmering ikke.

Programmering er style set og netting set – bare sæt mig fri nu. Men ak. Det er kopier og deres referencer, der naturligvis ikke fortæller hele historien, men dog nok til at forstå, hvorfor programmering burde ske med en sten og et reb ved en bæk og hindbærbusk. Brændende.

En hest i et hus i en hob af sabler, der sluger sig selv og indekserer præcis hvert tredje hår på hestens snude. En overophedet ghettoblaster der spiller hits fra din barndom kun for pludselig at påstå, at den hellere vil være en pilskæv ambulance. 5 meter kloakrør gennem din stue og 100 timers meditation til en Judas Priest-koncert. Et stort, væskende sår midt i din sommersalat. Sådan er programmering ofte. Nu er du advaret.

Programmering er at få en på tuden. At tude af lykke over sin kode. Kode man elsker og kode man hader. Programmering er stolthed og pinlighed:

TODO: changing the value of e.g. originalStyle.name, e.g. originalStyle.name = ‘hej’, does not break the “verify changes copied back to original” ITs – why not?

Programmering er 12 millioner ord og forkortelser, du ikke kan leve uden men aldrig kommer til at se.

Programmering er at skrive dine og mine ord engelsk, uden fejl. Programmering er ikke på tysk. Vielen dank.

Programmering er den fineste orden og den mest sjuskede hovedrengøring, du nogensinde kommer til at sætte dit navn på.

non-dirty-words-that-rhyme-with-asteroide: []

Du må kalde mig Berit, Max eller Palle Strøm hvis det allerede findes, men mangler der i talesprog ikke en eller anden teknik til at sætte attributter – metadata, hvis vi skal blive fancy – på et ord eller en sætning, der kan udvide beskrivelsen af det ord eller den sætning? Altså, ud over bare at sige en ekstra sætning.

Et eksempel:

Jorden bliver måske ramt af en altødelæggende asteroide.

Hvis man nu eks. ønsker at sige noget yderligere om sandsynligheden i sætningen, har man forskellige muligheder. Man kan eks. bruge bestemte ordvalg (den teoretiske/boglige metode) til at forklare:

Med “måske” mener jeg “der er en marginal risiko”.

Lægge tryk på bestemte ord – rugbrødssmetoden:

Jorden bliver måske ramt af en altødelæggende asteroide!!

Eller kombinationen:

Sandsynligheden er næsten lig nul for, at jorden bliver ramt af en altødelæggende asteroide!

 

Men hvad nu hvis man ønsker at sige noget om, hvor veldokumenteret udsagnet er? Hvor privat det er, hvor stor tillid man har til det, eller hvilke ord der rimer på asteroide og ikke er beskidte?

I diskussioner – især diskussioner på mørke steder i såvel tid som i rum som i sind – er det ikke altid muligt at nå frem til sin pointe, før modparten har mistet tålmodigheden eller bare vil høre sig selv tale. Hvis man kunne markere eller præfikse ord eller sætninger med source: NASA, privacy-level: friends, confidence: mjaaah eller non-dirty-words-that-rhyme-with-asteroide: []….ja, hvad så? Så kunne vi måske skære lidt mere ind til benet.

Måske noget med farver på pap, usynlige streger i luften eller lugten af forskellige citrusfrugter?

PS. Eller er det kropssprog? Hvordan indikerer man høj tiltro til et udsagn med kropssprog?

Mænd og kvinder?

Nogle kan spise Taquitos fra 7-11 til aftensmad. Andre kan ikke.

PS. Ville du besøge Spasser Casa: en danskejet frikadellebod på en caribisk ø? Ville du bruge bookahooka.com?

Bobler

Flere bobler! Både dem fra Bubble Bobble og den slags, man gemmer sig i og ser verden anderledes igennem. Ikke så meget tyggegummibobler.

I en “gåtur hjem fra arbejde”-boble dæmpes alle lyde, og jeg føler mig fuld. Går derinde, kigger ud. Fuld. På vej hjem fra arbejde. Folk på gaden og deres hurtige cykler ligner sig selv. Det er helt klart mig selv, der er i boblen. Gad vide om de kan se den. Gå hjem! Det gør min kæreste også lige nu.

Alt ændrer sig i bobler. Ordene “Hagia Sophia” bumler og tumler gennem luften og er næsten udmattende at lytte til. Man skal passe på, hvor man går, når man er i en boble. Se og lyt skruet ned til et minimum, smag og lugt næsten væk. Kun spider senses der får hårene til at rejse sig ved et vinterstrejf, giver mig nys om, at mit blod optager mere ilt end normalt.

Arbejdsbobler er tit stålhårde og udmattende. De er som et af de mareridt, hvor en alligator næsten hapser dig. Når man vågner er man drænet og badet i sved. Nogle gange med tandmærker.

Skrivebobler hvor der er helt stille lige indtil Unknown ringer er de bedste. Fuck Unknown! Hvad nu? Forfra? Hvordan skaber man bobler? Gid jeg vidste det.

Fuldemandsbobler gælder ikke (lige nu).

Min erfaring med bobler er ikke enorm, men jeg tror, at alle bobler er gennemsigtige (for andre), stort set aldrig holder mere end et par timer, men til gengæld er næsten umulige at trænge igennem. Kør min fod over eller skyd en and, og boblen sprænger. De er måske hverken trygge eller varme eller lige så sjove som andre bobler, men der er en grund til at boble-coke er the number one drug blandt knapt så unikke snefnug.

Nyd dine.

ende

Det her er skruen uden ende…

 

Torneroseafspillende, sneskoskubbende, Bauhauskogende, kalifatinspicerende, hvidvinsvimsende, optogsregulerende, Magretheskålspenetrerende, hummusforløsende, torsochillende, bilkortsnulrende, kongetroneoverfusende, Stormgadetumlende, hvepsekageproducerende, rebsbusksundersøgende, aktiemarkedsglorificerende, solgudsvaskende, … endeløst udløsende. Lang tillægsformstilblivende.

 

I et Toget standser ikke mellem Høje Tåstrup og Næstved-remix.

 

Perversioner og varme håndværkere

Jeg diskuterer dobbeltmoral. Synes nogle bør bevare enkeltmoralen*.

Undersøger om det er bedre at køre i en lille eldrevet bil, der sikrer ren kærlighed til København end at opstille matematiske koder for jerns egenskaber. Står stille uden et svar.

Forlader lokalet når andre kommer. Det er nemmest og mest trygt.

Sover ufortjent længe og snakker om perversioner og varme håndværkere. Hører Moderat imens.

Jeg arbejder på kontor. Det er den type jeg er.

* Og droppe alt det privatskolepis.

Nørd til hest

Er alle computernørder anarkister? Det håber jeg. Det burde de i hvert fald være.

Vores arbejde består i at opbygge systemer. Kategori, konsistens, integritet, normalisering.

Tanken var på vores samlede tanker, der kan måles som elektrisk aktivitet i vores hjerner. Tænk (!) på alle de tanker, der går spildt. Tænk på alle de forelskelser, hjertesorger, selvindsigter og geniale idéer om forbedrede mikrolån og Hyperloops^2 der opstår for et splitsekund senere at forsvinde i baggrundsstøj.

Hvis disse tanker kunne opsamles og lagres i en database, kunne nørder arbejde på dem. Kategorisere, normalisere, granske. Nørderne skulle naturligvis være godhjertede og bruge dataundersøgelserne til gode formål. Sætte system i kaos med formål at hjælpe menneskeheden. Men hvad hvis der var onde nørder, der ville udnytte tankerne til at undertrykkelse, manipulation os og indsprøjning af reklamer i vores hjerner?

Jeg tror og håber, at alle mennesker har bare en minimal mængde anarkisme i sig. Det er især godt, at nogle har en stor mængde. De skal nemlig flå de systemer ned, som nørderne har bygget op. Og når nørderne engang bliver for dygtige, så håber jeg, hestene overtager.

“Glemt dit kodeord?”

Jeg har jo mine lister. Masser af dem. Som du ved. På en af dem står noget om, hvad der gør mig glad, hvad jeg burde blive bedre til…i den dur. Skatteøen kalder jeg den.

Jeg har lige gravet lidt flere smaragder ned på Skatteøen (men skattekortet beholder jeg lige selv lidt endnu). Jeg tror, primært jeg gør det for at tilfredsstille listepsykopaten, men til aften fik han den tanke, at det med 2-3% sandsynlighed også vil kunne hjælpe et 85-årige demensramt listepsykosnefnug til at huske, hvad dets liv bestod af og hvad der betød noget, da det var yngre (et purungt snefnug, interessant tanke…allerede kort efter fødslen som dråbe i himlen kender det sin skæbne: vished om den sikre død smeltende i gråt, dansk bunkesjap). Måske den slags gør 85-årige snefnug glade.

Så her er et svagt relateret spørgsmål til nørderne: antaget at du lever længe nok til at få demens, hvordan vil du så sikre, at du ikke glemmer kodeordet til dine kodeordsbeskyttede data, eks. email, dokumenter, fotos, o.l. (her antaget at du på dette tidspunkt overhovedet interesserer dig for såkaldte “data” og ikke blot venter på næste genudsendelse af Lykkehjulet i 80D og Bengt Burgs hoved i et glas)? Har du til den tid (nu?) for længst lagt dine kodeord i et “pas-på-mine-kodeorde”-program, så du kan skal huske ét? Vil du, når du opdager, at du begynder at glemme dine kodeord, begynde at skifte til biometrisk autentifikationsform som eks. fingeraftryk eller irisscanning (eller en ny og smartere metode, der findes til den tid) (og satse på at ingen gider hukke dine rynkede fingre af/stikke dine øjne ud med rødglødende issyle)? Eller vil du vælge hippie-tilgangen og minimere risikoen for, at det sker, ved at træne din hukommelse med mere eller mindre vanvittige hukommelseskortspil og memorering af pi’s decimaler?

PS. OK, hvad mit liv består af ca. august 2013: en ulv, skvadderbasser, pizza, gæld pr. m2, kaptalistiske instrumenter, sammensatte bønner, pronombres personales og en lille smule dotcom-stemning.

Relativitet

Du kan ikke forvente at et menneske i Danmark tålmodigt venter…

• 10 sekunder på, at gul skifter til rød.
• 9 sekunder på, at vandet bliver koldt (eller varmt).
• 8 sekunder på, at hjemmesiden stener.
• 6 sekunder på, at kammeraten stener.
• 5 sekunder på, at sms’en afsendes.
• 4 sekunder på, at elevatordøren lukker.
• 2 sekunder på, at telefonen indfanger sjælen.
• 1 sekund på, at nøglen til hullet kan findes.