Bomber, svar og børn

Stevns er dernede
Missiler og fossiler
Ej læng’re lede

Rejs mig og gå væk
Mit svar det skal nok komme
Intet siger knæk

Børn skal fødes
Det er så såre simpelt
Men hvor skal blødes?

IMG_5204

På nye eventyr

Har været på tur med amarOrama og pille.

Det blev til rør og rustne trapper, murbrokker og graffitti, masser af tyvekoster og afføring samt en fiskehejre og en Mickey Mouse-gravsten!

De er to søde piger, der ved hvad verden kan, og hvad de kan i verden. Sjove, høflige, skøre (pille, jeg lover det er en kompliment!) og nysgerrige er de også; blev eks. udspurgt om mine 1337 dating sk1llz. Amar, du spørger bare. 🙂

Amar nævnte også, at hun synes min blog nogle gange er ret intern og lidt svær at forstå. Jeg kan jo kun give hende ret. Og det er sådan set også meningen.

Dette er min blog. Min offentlige dagbog, hvor jeg er næsten ærlig. Når jeg skriver om ænder i sportsvogne, emo, skraldemad, V., Philip, Johnny, Bjørn og hvad de allesammen hedder, så er det fordi, det giver mening for mig. Og hvis det engang imellem også gør det for dig, er det fantastisk.

Københavns sidste ægte baggård

I hvert fald ifølge Johnny, som jeg mødte i baggården.

Men jeg havde en aftale og nåede desværre kun et par hurtige skud.

Det er vist ikke sidste gang jeg har været i Københavns sidste ægte baggård. Det gav Johnny mig nemlig lov til. Flink mand.

En blog om lister…

Nogle aftener lykkes det bare. Aftenen starter egentlig halvskidt: har stadig halvtømmermænd efter en mandags-tour-de-teenage på Understellet og Det Rene Glas (hej L), kommer for sent fra arbejdet, og halvstresser ind til World Press Photo (skynd dig skynd dig skynd dig, sidste dag i morgen!), som er fyldt med mennesker og egentlig langtfra lige så imponerende og rørende som sidste år (dog var det her lige til at tude over). Alle boghandlerne har lukket, så jeg kan ikke få fat på 2200 Hverdagsritualer-bogen, og folk lader til at køre ekstra råddent i trafikken her til aften (mon dog).

Men pludselig vender det. Byen blærer sig i mørket. Det virker som om lyset fra vinduer, gadelamper, Netto-skilte, you name it, bare ikke kan falde forkert, det nærmest provokerer, og kun spejlreflekset mangler. Indkøbene klares uden for meget synd og køleskabet fyldes op med andet end øl, for gammel creme fraiche og – lad os set det i øjenene – gulerødder der ikke ender i min mave uden en eller anden form for dip på. Kommer hjem og planen nedfældes. Nu kan det ikke gå galt. Der ringes til den belgiske pige og en sur mail vendes til noget, omend bittersødt, så dog sødt. Tøjbunkerne havner på magisk vis i skabet, mors fødselsdagsgave færdigplanlægges (fri leg) og kortet skrives. Brysterne støttes og pludselig sidder jeg her og bruger aftenen på det, jeg egentlig gerne ville.

De kan sgu noget sådan nogle planer og lister. Giver overblik. Ro. God samvittighed. Ved sgu (det er ikke et bandeord mere, sagde den søde pige hos Dansk Sprognævn, så nu skal det sgu bruges!) ikke hvad det er, men det knapt så unikke bliver i hvert fald helt blød indeni, når tingene går op i en højere enhed (ok, da).

Jeg tror faktisk, jeg vil unde mig selv (klap klap) at smide mig i sofaen og nyde en af der de gode, store, mørke Vestfynske øl og en halv (ok, hel, men dog ovnbagt) pose chips til aftenens Champions League-kamp (troede du virkelig noget andet om et knapt så unikt snefnug?). I dette lys er selv Plzen-Barcelona smuk.

Los fótos del snefnug

OK, esta vez en Español – y probo sin Google Translate, mi pagina con verbos en Español, etc. Los todos Domingos yo debo practicar a mi Española y escuchar a Ben & Marina Curtis. Tambien y debo utilizar que Nydira ahora vive en Copenhague pero alguño vez yo estoy lazy y está muy peligroso no estar un snefnug perfecto.

Me gusta a tomar los fótos y he hecho una pagina en mi blog con fotos random de mi Picasa albums. Disfruta!