På nye eventyr

Har været på tur med amarOrama og pille.

Det blev til rør og rustne trapper, murbrokker og graffitti, masser af tyvekoster og afføring samt en fiskehejre og en Mickey Mouse-gravsten!

De er to søde piger, der ved hvad verden kan, og hvad de kan i verden. Sjove, høflige, skøre (pille, jeg lover det er en kompliment!) og nysgerrige er de også; blev eks. udspurgt om mine 1337 dating sk1llz. Amar, du spørger bare. 🙂

Amar nævnte også, at hun synes min blog nogle gange er ret intern og lidt svær at forstå. Jeg kan jo kun give hende ret. Og det er sådan set også meningen.

Dette er min blog. Min offentlige dagbog, hvor jeg er næsten ærlig. Når jeg skriver om ænder i sportsvogne, emo, skraldemad, V., Philip, Johnny, Bjørn og hvad de allesammen hedder, så er det fordi, det giver mening for mig. Og hvis det engang imellem også gør det for dig, er det fantastisk.

Københavns sidste ægte baggård

I hvert fald ifølge Johnny, som jeg mødte i baggården.

Men jeg havde en aftale og nåede desværre kun et par hurtige skud.

Det er vist ikke sidste gang jeg har været i Københavns sidste ægte baggård. Det gav Johnny mig nemlig lov til. Flink mand.

En blog om lister…

Nogle aftener lykkes det bare. Aftenen starter egentlig halvskidt: har stadig halvtømmermænd efter en mandags-tour-de-teenage på Understellet og Det Rene Glas (hej L), kommer for sent fra arbejdet, og halvstresser ind til World Press Photo (skynd dig skynd dig skynd dig, sidste dag i morgen!), som er fyldt med mennesker og egentlig langtfra lige så imponerende og rørende som sidste år (dog var det her lige til at tude over). Alle boghandlerne har lukket, så jeg kan ikke få fat på 2200 Hverdagsritualer-bogen, og folk lader til at køre ekstra råddent i trafikken her til aften (mon dog).

Men pludselig vender det. Byen blærer sig i mørket. Det virker som om lyset fra vinduer, gadelamper, Netto-skilte, you name it, bare ikke kan falde forkert, det nærmest provokerer, og kun spejlreflekset mangler. Indkøbene klares uden for meget synd og køleskabet fyldes op med andet end øl, for gammel creme fraiche og – lad os set det i øjenene – gulerødder der ikke ender i min mave uden en eller anden form for dip på. Kommer hjem og planen nedfældes. Nu kan det ikke gå galt. Der ringes til den belgiske pige og en sur mail vendes til noget, omend bittersødt, så dog sødt. Tøjbunkerne havner på magisk vis i skabet, mors fødselsdagsgave færdigplanlægges (fri leg) og kortet skrives. Brysterne støttes og pludselig sidder jeg her og bruger aftenen på det, jeg egentlig gerne ville.

De kan sgu noget sådan nogle planer og lister. Giver overblik. Ro. God samvittighed. Ved sgu (det er ikke et bandeord mere, sagde den søde pige hos Dansk Sprognævn, så nu skal det sgu bruges!) ikke hvad det er, men det knapt så unikke bliver i hvert fald helt blød indeni, når tingene går op i en højere enhed (ok, da).

Jeg tror faktisk, jeg vil unde mig selv (klap klap) at smide mig i sofaen og nyde en af der de gode, store, mørke Vestfynske øl og en halv (ok, hel, men dog ovnbagt) pose chips til aftenens Champions League-kamp (troede du virkelig noget andet om et knapt så unikt snefnug?). I dette lys er selv Plzen-Barcelona smuk.

Los fótos del snefnug

OK, esta vez en Español – y probo sin Google Translate, mi pagina con verbos en Español, etc. Los todos Domingos yo debo practicar a mi Española y escuchar a Ben & Marina Curtis. Tambien y debo utilizar que Nydira ahora vive en Copenhague pero alguño vez yo estoy lazy y está muy peligroso no estar un snefnug perfecto.

Me gusta a tomar los fótos y he hecho una pagina en mi blog con fotos random de mi Picasa albums. Disfruta!

2200 Hverdagsritualer

Jeg har fået et af mine billeder med på 2200 Hverdagsritualer, så hvis du har lyst kan du lige nu se mit billede et sted på Nørrebrogade (du må spørge pænt, hvis du vil vide hvor):

4

For en total amatør som mig er det egentligt ret fedt og for det ikke skal være løgn, kommer det måske med i en fotobog senere. Der er vist blevet udvalgt ca. 180 ud af i alt ca. 700 billeder, så på den måde går det fint i tråd med ikke at føle sig som et alt for unikt snefnug, men som nyudsprunget hippie-optimist vælger jeg alligevel at tage det som et skulderklap

Jeg indsendte også tre andre billeder:

Jeg synes faktisk selv bedre om de to sort-hvide, men Trine mente, at kuratorerne nu nok ville kunne lide de fine ballonner. Hun fik ret, så tak til Trine. Hun og en masse andre skidedygtige fotografter udstiller forresten i Photo City, så skynd dig ud til Carlsberg og kig på Læsø, strippere, 9/11 og meget mere. Om ikke andet så slå et smut forbi Nørrebrogade….folk er virkeligt dygtige, og du kan snacke en durum, mens du kigger.

Som en sidste bonusinfo kan jeg fortælle, at Fatamorgana holder fest på fredag på Enghavevej. Der kommer DJs og alt muligt andet sejt, så der er vist ingen undskyldning for ikke at få lidt foto under huden!