if (knowledge.length == 0) { stopFaking(); }

Kære med-udvikler/programmør,

Det er virkelig helt og aldeles ok, hvis du ikke ved, hvad…

Stærkt typede sprog, asynkrone callbacks, DC-netværk, højereordensfunktioner, OJMS, Mockito, mvn release:prepare, JAX-WS, chained hashing, Apache’s context container, semaforer, ikke-grådige regulære udtryk, contract-first web services, operational transformations, XSLT, symmetrisk kryptografi og stærk autentifikation

…er, betyder, gør eller kan.

Jeg lover dig, at listen af programmeringsbegreber og især matematisk orienterede emner, jeg IKKE fatter noget af, er minimum 40 gange så lang som ovenstående eksempler på ting, jeg har en kortere eller længere hands-on erfaring med – og dermed i det mindste en begrænset viden om. Det ville da være utroligt, hvis vi havde studeret og arbejdet med præcis de samme ting!

Så kan vi ikke aftale, at næste gang vi snakker nørd, så sluger vi lige stoltheden og lader være med at lade som om?

IMG_5368

PS. Mine mange, langt dygtigere venner og kollegaer er en hyppig påmindelse om, hvor lidt jeg ved.

PPS. I fredags forsøgte jeg eksempelvis at at stoppe et tal lidt for meget over 4 milliarder i en int i stedet for en long. Så er det svært at lade som om, man ved noget om grundlæggende Java-programmering.

Reklamer

Tilsæt kun hjerne og fingre

Alt handler om programmering. Moren der var ved at give op i SuperBest, da hendes barn skreg sine lunger ud, syntes nok ikke det handlede om programmering. Faldet fra randen var sket mentalt, og det var kun et spørgsmål om tid, før hun fysisk ville kollapse ind over indkøbsvognen. Men også der handlede alt om programmering. Hun vidste det bare ikke endnu.

Programmering er at kontrollere sine følelser. Når man programmerer, må man ikke være sur eller vred. Du kan ikke være ked af det. Skal vi to være vrede eller kede af det sammen? Skal vi to stemme nej sammen? Være og stemme og snakke og lytte til der ik’ er mer’ at grine af. Vi kan også læse Anders And og høre Moderat, så der ikke er mere at græde af. Sådan er det vel bedst. Alt hvad der er bedst ender i dine arme men ikke i mine. Sådan er det værst. Sådan er programmering ikke.

Programmering er style set og netting set – bare sæt mig fri nu. Men ak. Det er kopier og deres referencer, der naturligvis ikke fortæller hele historien, men dog nok til at forstå, hvorfor programmering burde ske med en sten og et reb ved en bæk og hindbærbusk. Brændende.

En hest i et hus i en hob af sabler, der sluger sig selv og indekserer præcis hvert tredje hår på hestens snude. En overophedet ghettoblaster der spiller hits fra din barndom kun for pludselig at påstå, at den hellere vil være en pilskæv ambulance. 5 meter kloakrør gennem din stue og 100 timers meditation til en Judas Priest-koncert. Et stort, væskende sår midt i din sommersalat. Sådan er programmering ofte. Nu er du advaret.

Programmering er at få en på tuden. At tude af lykke over sin kode. Kode man elsker og kode man hader. Programmering er stolthed og pinlighed:

TODO: changing the value of e.g. originalStyle.name, e.g. originalStyle.name = ‘hej’, does not break the “verify changes copied back to original” ITs – why not?

Programmering er 12 millioner ord og forkortelser, du ikke kan leve uden men aldrig kommer til at se.

Programmering er at skrive dine og mine ord engelsk, uden fejl. Programmering er ikke på tysk. Vielen dank.

Programmering er den fineste orden og den mest sjuskede hovedrengøring, du nogensinde kommer til at sætte dit navn på.

IMG_5760

Forfat

Så er Scripler’s midlertidige hjemmeside (landing page) i luften!

scripler.com

David, Kaspar, Ole, Allan, Kasper, Sofie og jeg arbejder på højtryk på at lave version 1, hvor man gratis skal kunne lave en ebog. Vi håber på at være færdige til april. Der er lang tid til. Så indtil videre, så følg med på:

Hvis du er helt crazy med ebøger og gerne vil følge med i alt det nye og fede, der sker med ebøger og digital publicering, så tilmeld dig vores nyhedsbrev på scripler.com.

DSCF1579

Perversioner og varme håndværkere

Jeg diskuterer dobbeltmoral. Synes nogle bør bevare enkeltmoralen*.

Undersøger om det er bedre at køre i en lille eldrevet bil, der sikrer ren kærlighed til København end at opstille matematiske koder for jerns egenskaber. Står stille uden et svar.

Forlader lokalet når andre kommer. Det er nemmest og mest trygt.

Sover ufortjent længe og snakker om perversioner og varme håndværkere. Hører Moderat imens.

Jeg arbejder på kontor. Det er den type jeg er.

IMG_7252

* Og droppe alt det privatskolepis.

“Glemt dit kodeord?”

Jeg har jo mine lister. Masser af dem. Som du ved. På en af dem står noget om, hvad der gør mig glad, hvad jeg burde blive bedre til…i den dur. Skatteøen kalder jeg den.

Jeg har lige gravet lidt flere smaragder ned på Skatteøen (men skattekortet beholder jeg lige selv lidt endnu). Jeg tror, primært jeg gør det for at tilfredsstille listepsykopaten, men til aften fik han den tanke, at det med 2-3% sandsynlighed også vil kunne hjælpe et 85-årige demensramt listepsykosnefnug til at huske, hvad dets liv bestod af og hvad der betød noget, da det var yngre (et purungt snefnug, interessant tanke…allerede kort efter fødslen som dråbe i himlen kender det sin skæbne: vished om den sikre død smeltende i gråt, dansk bunkesjap). Måske den slags gør 85-årige snefnug glade.

Så her er et svagt relateret spørgsmål til nørderne: antaget at du lever længe nok til at få demens, hvordan vil du så sikre, at du ikke glemmer kodeordet til dine kodeordsbeskyttede data, eks. email, dokumenter, fotos, o.l. (her antaget at du på dette tidspunkt overhovedet interesserer dig for såkaldte “data” og ikke blot venter på næste genudsendelse af Lykkehjulet i 80D og Bengt Burgs hoved i et glas)? Har du til den tid (nu?) for længst lagt dine kodeord i et “pas-på-mine-kodeorde”-program, så du kan skal huske ét? Vil du, når du opdager, at du begynder at glemme dine kodeord, begynde at skifte til biometrisk autentifikationsform som eks. fingeraftryk eller irisscanning (eller en ny og smartere metode, der findes til den tid) (og satse på at ingen gider hukke dine rynkede fingre af/stikke dine øjne ud med rødglødende issyle)? Eller vil du vælge hippie-tilgangen og minimere risikoen for, at det sker, ved at træne din hukommelse med mere eller mindre vanvittige hukommelseskortspil og memorering af pi’s decimaler?

IMAG0058

PS. OK, hvad mit liv består af ca. august 2013: en ulv, skvadderbasser, pizza, gæld pr. m2, kaptalistiske instrumenter, sammensatte bønner, pronombres personales og en lille smule dotcom-stemning.