Giv mig 10 millioner gode grunde (eller bare én)

Kan man bo i et hus til 10 millioner og samtidig gå ind for en kraftig omfordeling af goderne i Danmark såvel som hele verden og ønske afskaffelse af kapitalisme til fordel for et pengeløst system som eks. resource-baseret økonomi (RBE)?

Min ven – lad os kalde ham Tage – siger ja, og mener, at hvorvidt man er “god til at navigere systemet”, ikke bør blandes sammen med, hvilken vægt ens udsagn har. Jeg mener, at man – alt andet lige – må stå svagere, hvis man sidder i et hus lavet af penge og samtidig mener, at goderne skal omfordeles bedre. Handlinger og symboler betyder noget. Hvad mener du? Ingen hellighed her. Oprigtigt et åbent spørgsmål.

Jeg har tidligere snakket om, at der er massive problemer i verden i dag – problemer der er for store til, at jeg har lyst at ignorere dem. Jeg mener ydermere, at en betragtelig del af problemerne skyldes det kapitalistiske system og har også fortalt om mulige afløsere i form af RBE-lignende systemer. Der er adskillige sider dedikeret til emnet, bl.a. problemerne ved kapitalisme, hvad RBE er, hvordan det fungerer, osv., men disse emner er ikke fokus i dette indlæg.

Her og nu vil jeg blot konstatere – og give Tage fuldstændigt ret i – at et systemskifte til noget som RBE uden tvivl er et godt stykke væk. Men givet den enorme (og voksende!) ulighed i verden, vil jeg indtil da (fortsætte med at) gøre noget for at lappe på det nuværende system. Hvad? Først og fremmest:

  1. Stemme på partier, der ser global ulighed som et af de allervigtigste problemer og har det øverst på dagsordenen at gøre mere for at mindske den.
  2. Stemme på partier, der går ind for bevarelsen af en “nordisk model” med bl.a. gratis udddannelse og sygehusvæsen og ser kapitalisme fungere bedst med offentlig styring.
  3. Investere penge i firmaer og organisationer, der udvikler teknologi og processer, der kan hjælpe med at bringe os nærmere RBE, eks. vedvarende rigelig energi (fusion, vind, sol osv.), ingen fossile brændstoffer og decentraliseret produktion (3d printning, basically en star trek replicator), for at bruge Tages ord.
  4. Donere penge væk privat til velgørende organisationer og til organisationer, der vil bidrage positivt til punkt 1-3 samt yde flere mikrolån.
  5. Begrænse hvor mange “unødigt” dyre dimser, jeg køber eller, miljøskadelige ting, jeg foretager mig, osv. med det formål at kunne gøre mere af punkt 3 og 4 (dvs. bruge mine egopoint fornuftigt; det koncept må jeg uddybe en anden dag)

Sekundært:

  • Læse om og formodentligt på mellemlangt sigt involvere mig i organisationer der vil arbejde mod et systemskifte.
  • Hjælpe med at fjerne andre hindringer end økonomiske og teknologiske for RBE, eks. uddannelsesmæssige, religiøse, sociale og politiske forhold.
  • Være mindre dømmende og mere positiv og konstruktiv.
  • Læse mere om emnet og sprede budskabet!

Jeg mener, at det nytter noget at tale og skrive om det. Selvfølgelig mener jeg det.

IMG_6306

PS. Det her handler naturligvis om, hvordan jeg kan leve med min konstante dårlige samvittighed og konstante skuffelse over, at samfundet er indrettet som det er. Som da jeg for nogle år siden læste i MetroExpress, at socialister er mere ulykkelige mennesker end kapitalister. Der er desværre alt for meget om den snak.

PPS. Men det handler også om, at jeg faktisk kan gøre nogle helt konkrete ting for at gøre det globale samfund til (i mine øjne) et bedre sted (flere forslag modtages meget gerne!). Hvordan man kan gøre det lokale samfund bedre via eks. større involvering i nærdemokrati, frivilligt arbejde, osv. er et seperat indlæg.

Reklamer

2 thoughts on “Giv mig 10 millioner gode grunde (eller bare én)

  1. Jeg vil mene at Tage har ret. Tage har ret fordi de to ting virkelig er adskilte. Man kan sagtens navigerer systemet uden at gå ind for det. Eksempelvis kan man godt downloade musik ulovligt og samtidig være ked af at der ikke går flere penge til kunstneren. Det ligger sig måske op af hele aspektet med at man nemt kan holde to trossystemer i hovedet på én gang (fx religiøse mennesker i videnskabelige, specielt biologiske, fag) – men nu er jeg vist på vej ud af et sidespor.

    Jeg vil også mene at Tage er en nar. Tage er en nar fordi naturligvis betyder ens handlinger noget i forhold til omverdenens opfattelse af ens holdninger. Richard Dawkins ville vel næppe have modtaget den mængde positiv omtalelse som han har fået hvis han var muslim og vendte hovedet mod mekka tre gange dagligt.

    Her mener jeg faktisk jeg rammer hovedet på sømmet, lidt til overraskelse for mig selv. Ens holdninger er skam adskilte fra ens handlinger set i det subjektive lys, men i det objektive lys bliver ens handlinger farvet.

    I forhold til resten af dit indlæg. Det må tages over en øl. 🙂

    • Hvis jeg fortalte dig, hvem Tage er, tror jeg du ville ændre mening om ham 🙂 (men måske ikke om hans udsagn).

      Forskellen på at bruge 10 millioner i stedet for 3 millioner på et hus og at downloade musik ulovligt er, at *omfanget* af konsekvenserne, dvs. mængden af penge der kunne være blevet omfordelt ved at købe luksushuset, er meget større end omfanget af konsekvenserne ved at downloade musik ulovligt. Men *principielt* har du og Tage ret.

      Og ja, jeg mener naturligvis også, at du har ramt hovedet på sømmet (i hvert fald ét af dem). Bør man ikke stræbe efter at handle så objektivt godt som muligt? (ja ja, “kun subjektivitet er muligt”, “hvad er godt?”, og bla bla)

      Øl efter skift til Amager. Privat-besked mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s