Dalelhan

Der var engang en bonde fra Mongoliet. Bonden hed Dalelhan. Hans lille stenhus på sletten, hvor han boede med sin kone Zalihan og søn Huatbek, var for varmt om sommeren og for koldt om vinteren, men Dalelhan var ikke typen, der brokkede sig. I stedet brugte han sine kræfter på at dyrke grøntsager og passe på sine køer. Køerne var ikke noget problem. De var stille og venlige og Dalelhan havde lært deres sprog.

Grøntsagerne, derimod, var straks værre, for dem kunne man ikke tale med og så lod de til at kræve ekstra kærlighed, fordi vejret i Mongoliet nogle gange var lidt hårdt ved dem. Hvis jeg nogensinde skal få råd til en ordentlig dør til mit hus, kommer det til at kræve mange flere grøntsager, sagde Dalelhan til Zalihan.

En dag fik Zalihan en idé. Hun havde været med Huatbek en tur i Areletuobiexiang, som var den nærmeste by, og prøve noget fantastisk, de kaldte Internettet. En af kustoderne der viste hende rundt på Internettet, kendte godt Dalelhan og havde foreslået dem, at de skrev sig op på en liste i et slags forsamlingshus, der hed Kiva. Her kom mange rejsende forbi, og nogle af dem var meget rige. Forsamlingshuset var dog ikke helt normalt. Her kom nemlig folk fra hele verden – og de fleste – fortalte kustoden, havde lidt ekstra de sagtens kunne undvære. Der hvor de kom fra var der nemlig masser af grøntsager i jorden, døre i næsten alle huse og mad på bordet med sjove navne som flæskesteg og kartoffelmos.

Og sådan gik det til, at Dalelhan, Zalihan og Huatbek fik råd til at købe en masse frø og plante dem i jorden, så der året efter groede en masse dejlige grøntsager, de kunne sælge på markedet og endelig få råd til en dør, så der var køligere om sommeren og varmere om vinteren. Og Dalelhan kunne endelig bruge sine kræfter på det han var allergladest for: at tale med sine køer.

Dalelhan

PS. Jeg har mikrolånt Dalelhan $25 og han har betalt mig $1,41 tilbage. Go Dalelhan, plant de frø! Jeg tror på dig!

PPS. Mikrolån, det virker….bitches!

2 thoughts on “Dalelhan

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s