Bade(v)and (og hvordan jeg lærte at bekymre mig og elske videnskab)

Jeg tænker en del over synd. Eller synd er nok ikke det rigtige ord. Men skyld, bekymring, ansvar og dårlig samvittighed – den slags fine tanker.

Men så tænker jeg jo f.eks. på miljøet, når jeg printer, sagde min kæreste den anden dag, da jeg kritiserede hende for at tage bilen til Farum i stedet for S-toget. En smule klogere på livet holdt jeg min mund, selv om trangen til at diskutere hvor mange stykker papir, der mon går pr. liter benzin, absolut var tilstede.

Søndag snakkede vi om vand. Badevand. Skal jeg have dårlig samvittighed over at tage et langt (varmt*) bad? Min intuition sagde ja. Selvfølgelig. Det lærte jeg jo, da jeg var barn. Gad vide om mine forældre mon kun tænkte på deres pengepung, når de fortalte min bror og jeg, at vi ikke måtte tage lange bade?

I Danmark er vores badevand (og meget andet vand) også vores drikkevand, så spørgsmålet på såvel det 11- som 34-årige snefnugs læber er, om der mon er nogen – i dag eller i fremtiden, i Danmark eller andre steder – der risikerer at gå tørstige i seng, fordi jeg tager lange bade? Vil det gøre en positiv forskel – udelukkende ift. mængden af rent drikkevand – at tage kortere bade?

For at svare på det, skal man vide en masse om vandets kredsløb, grundvandsmagasiner, grundvandsspejl, iltindhold, nitrat, sulfat, svovlkis (!), og sikkert ord, der er endnu værre. Det læste jeg en smule om ovre hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), og med frygt for at have misforstået det hele, er her hvad jeg fandt frem til:

Den gode nyhed er, at vi i Danmark pumper mindre vand op fra grundvandsmagasinerne end, hvad der findes i dem (hvor meget mindre?). Så langt så godt.

Den dårlige nyhed er, at vi – af forskellige årsager – højst sandsynligt ikke får samme mængde rent drikkevand igen, når vi først har pumpet det op én gang. Eksempelvis bliver noget af vandet forurenet på sin tur gennem jorden tilbage til grundvandsmagasinerne, og hvis vi pumper for meget vand op, risikerer vi bl.a. også at det salte grundvand blandes med det ferske og gør det ferske vand udrikkeligt.

Så konklusionen er? Hvis jeg bruger 10 liter rent drikkevand på et bad, og der kun kommer 9½ liter tilbage i systemet (specifikke tal trukket ud af røven), så kræver det kun et lillebitte geni at se, at det ikke går i længden. Og det er endda kun for Danmark. Hvis vi nu sparede på drikkevandet, kunne vi så eksportere (forære, gennemsigtigt er det nye sort) det til nogle af de ca. 1 milliard mennesker, der allerede i dag ikke har rent drikkevand? Noget med nogle store rørledninger? Jeg er ikke ingeniør; jeg ved ikke, om det giver mening?

Der er andre områder end vand, hvor det 34-årige snefnug ikke er blevet meget klogere end det 11-årige. Hvor barndommens simple instrukser fra de voksne aldrig er blevet nærmere gransket, analyseret, udforsket, udfordret, efterprøvet, kritiseret. Det vil jeg forsøge at blive bedre til.

Jeg har altid været et følelsesmenneske, men 18 år i selskab med naturvidenskab, har (heldigvis) sat sine spor: Bør jeg, rationelt set, have dårlig samvittighed?, prøver jeg at vænne mig til at spørge. Et menneske kan kun (over)leve med en vis mængde dårlig samvittighed. Jeg slipper nok aldrig ud af min mere eller mindre permanente tilstand, men jeg er blevet så klog, at jeg i det mindste gerne vil nøjes med at have dårlig samvittighed over noget, der er værd at have dårlig samvittighed over.

*Her ignorerer jeg de ressourcer (olie, gas, el, etc.), vi bruger til at varme vandet med, samt de kemikalier, vi bruger til at rense det.

IMAG0541

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s