Panik om 10, 9, 8, …

En håndfuld gange. Mere er det vist ikke: antallet af gange hvor jeg oprigtigt har skulle træffe et valg og ikke bare kunne køre på autopilot. Fra den forreste del af min hjerne, kan jeg komme i tanke om, at jeg har…

  • Flyttet sammen med en kæreste
  • Slået op med kærester
  • Gået til psykolog
  • Meldt mig ud af Folkekirken
  • Besluttet mig for at blive selvstændig

Jeg har før troet, at nu var nu. Det var det ikke. Men det er det denne gang. Det er nu en realitet, at jeg for første gang i min utrolige karriere som freelancer (urgh, red mig fra det ord) ikke får en opgave serveret. Hvor jeg skal svare på spørgsmål som Er du en af de tunge IT-specialister? og måske bliver nødt til at tage en skjorte på og endda stoppe den ned i bukserne for at få et arbejde. Jeg skælver ved tanken. Men måske det er det værd. For at få lov at lege med ebøger.

Så nu er det altså nu! Nå ja, og så hvornår jeg går i panik.

IMG_0424

2 tanker om “Panik om 10, 9, 8, …

  1. Hvorfor GÅR man egentlig i panik? Det lyder så stille og roligt og ufarligt. Er det ikke nærmere noget, man vælter ind i eller falder ned i sådan kapowagtigt?

    PS: Det gode ved panik er, at det øjeblik, der opstår post panik, ofte er det bedste …

    • Det er et glimrende spørgsmål. Heldigvis har det indtil videre føltes meget ufarligt, men onsdag er selvfølgelig også min normale fridag.

      Jeg giver dig fuldstændig ret: panik er mere dramatisk. Måske noget med at styrte eller eksplodere i panik.

      Jeg ser frem til post-panik. Måske jeg kan komme derhen hvor jeg vil uden panik, men ved nu ikke, om det vil være godt eller dårligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s