Hver tredje dansker får kræft, stod der i pamfletten.
Hvis det er sandt, slog det mig, så bliver jeg – alle, vel – nødt til at se sådan her på kræft:
- Nogen skal i gymnasiet, andre på handelsskolen.
- Nogen kan lide sushi, andre kan ikke.
- Nogen køber en ladcykel, andre en bil.
Vi skal alle uddannes, spise og transporteres…
Man har altid vidst, at det bare er at komme i gang og vælge sin måde at dø på, for det kommer jo nok ens vej uanset. Men når tallet er en tredjedel, så er kræft ikke bare noget “nogen får”.
Hvad skal du efter folkeskolen?
Hmmm ja, jeg’ ik’ helt sikker, men jeg regner med at skulle have kræft.
PS. Det her må ikke misforstås, hvis du har kræft eller kender nogen, der har kræft: det var en lettelse for mig, da jeg pludselig indså ovenstående, for ingen har jo lyst til at være alene med deres sygdom (eller med noget andet). Og lige lidt ved jeg selvfølgelig godt det kommer til at hjælpe, hvis (når) jeg selv får kræft, eller kender nogen der gør.
Det knapt så unikke snefnug 
Haha, skøre knægt! Tak for et godt grin 🙂 igen…
Synes ikke det var så skørt, men det var så lidt (tak, selv tak).
Er du tilbage i forretningen?
Det var da på ingen måde skørt! Men derfor kan jeg jo sagtens synes, du er lidt på den skøre side af tabellen?!
Forretningen kører lidt sløvt for tiden, men savner mine virtuelle-legekammerater 😉
Heldigvis ved vi allesammen, at den skøre side af tabellen er den rigtige. Lidt ligesom 17-tabellen.
Ja, nettet må være gået på forår. Alt er sløvt her for tiden.
Men hvem vil ikke også hellere side udenfor og nyde solen, fremfor at være fanget indenfor foran en kold skærm?
Frankie har ihvertfald ikke tålmodighed til at sidde inde bag vinduet og kukke lure… Han er virkelig vågnet op af sin vinterhi, sprunget ud som kønsmoden køter, der kun vil ud og jagte nogle tæver. Jeg har hænderne fulde! De bliver så hurtigt voksne, han skal konfirmeres til næste år 😉 hihi