Frost

Du ligger på skovbunden. Du har ligget der et stykke tid. Såret og urykkelig.

Jord og luft mørk og kold. Dit åndedræt tungt, din krop ryster af smerte.

Og nu langer du ud. Dine kløer river og kradser, rammer mig og giver mig flænger på underarmen. Øjnene er fuldt udspilede, hadet lige midt i dem.

Du kæmper for dit liv. Mærker raseriet i hele ansigtet, og du hyler i natten efter mig, nærmest brækker dig, idet du sætter et nyt angreb ind.

Men nu når jeg at flytte mig. Dine arme kan ikke længere nå mig. Din energi rinder ud.

Og da jeg slipper fri af dig og bevæger mig væk gennem træerne, ser jeg dit hoved falde til jorden. Munden lukket, læberne sorte. Dit blod ikke længere lysende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s