Retfærdighedens fedtede spændetrøje

Jeg er lige blevet brændt af til squash. 20 min før start. Det er sjovt, hvordan man først ved den slags 20 min før.

Du kan næsten ikke gøre noget værre mod mig end at bryde en aftale. For så dukker DommerMorten op og deler sine fedtede gule og røde kort ud. Findes der et større “Fuck dig” end at melde afbud 20 min før?, tænker han.

Min indbyggede “retfærdighedssans” er så stor, at den er et problem. En fedtet spændetrøje. Som jeg vrider mig i i mine overvejelser, om hvorvidt jeg har lov til at vende det til noget positivt: chancen for at fikse cykel, øve spansk, researche NodeJS. Og som åbenbart klemmer så hårdt, at den manglende blodtilførsel til hjernen forhindrer mig i at huske, at jeg for kun 5 dage siden lavede samme trick. Tsk tsk.

Det ville være så fedt at være en af jer, der bare er ligeglade. Oprigtigt ligeglade, cool, chillaxede og hvis første tanke ikke er Fuck verden og hvorfor er det forresten altid mig, der skærer mig i fingeren med brødkniven og hvis trøjer krymper bare fordi jeg tørretumbler dem!. Men i stedet tænker Nå, det var det også synd, han skulle arbejde på en søndag eller Mon ikke vi finder en anden dag lige om lidt. Pyt. Bare fucking pyt. Lærer jeg det nogensinde? Konceptet der står der som et lys i horisonten og skærer i øjnene. Så smukt og så uopnåeligt.

Hvad kalder man det? At gå i for små sko. At være nærtagende, forsmået? Godt spørgsmål men et bedre er måske: hvad gør man ved det?

33-årige Morten ER heldigvis lidt mere positiv end 13-årige Morten. Bare lidt. Nu vil jeg i hvert fald bestille den (skide) squashbane til næste gang og gå ned pumpe luft i den (fucking) cykel.

IMG_4406

PS. Til dig, kære squash-afbrænder: beklager hvis du i min stemme i telefonen kunne spotte manglende lyst til at leve. Jeg lover dig, at jeg allerede er god igen, og at der om 5 min ligger en ny reservation til en squash-bane i din indbakke.

2 tanker om “Retfærdighedens fedtede spændetrøje

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s