Jeg er heldigere end en hest, for jeg er voksen og kan gøre, som jeg har lyst til, tænkte jeg, mens jeg lumskede (!) rundt i mit køkken og lavede toast.
Det paradoksale (vanvittige) er, at jo mere voksne folk bliver, desto færre toasts laver de tilsyneladende. Et toastparadoks, om du vil.
Hvis jeg nu en dag skulle være he-he-he-heldig nok til at få børn, skulle jeg så holde op med at lave toast?
PS. Det er nok bare mig, der er lidt 1993: der er vel ingen forældre i dag, der laver et godt, hjemmelavet måltid som en toast mere!?
PPS. Jeg må erkende, at jeg kender nogle ret seje voksne, der stadig laver toast i ny og næ. De hedder Mor og Far.
PPPS. Til gengæld blev jeg både overrasket over hvor lidt toast, der var over mig, og forarget på to mennesker, der gik rundt ude på den måske frosne sø i Kildevældsparken: Hvad nu hvis isen slet ikke er sikker? Hvordan redder jeg dem i land NÅR de lige om lidt brager igennem? Hvad laver de dummernikker? Sikke en skål ansvar, hva’!?.
Det knapt så unikke snefnug 
Tååååuuust! Jeg elsker dem og laver dem sgu nogle gange på min lille brødrister. Er senest blevet skræmmende glad for rugbrøds toast med ost. Smeltet og splattet og sprødt.
Jeg mangler klart en toaster i mit liv.
Hvor heldige er heste egentligt?
Jeg har desværre et problem med rugbrød og ost. Dog har jeg ikke prøvet smeltet-ost-sprødt-rugbrøds-varianten. Men jeg er altså ikke sikker på, det kommer til at fungere.
Alle har brug for en toaster. Det er bare ikke alle, der ved det.
Heste indgår i et verdensomspændende fællesskab, hvor de deler held med hinanden; til de heste der sådan går og hænger lidt med hovedet (det var en ubevidst ABer). Det er det, der gør heste så heldige.
Vi laver nogle gange toast til aftensmad. Fordi vi faktisk for nylig har genkøbt en toastmaskine. For at vi kunne lave det. Man kan også lave det med rugbrød.
Toast på det. Skål.
Jeg er forbløffet. Og så måske alligevel ikke. Er det så gourmettoast, eller bare helt almindelig “toastbrød, skinke og ost”-kombo?
“Hvis jeg nu en dag skulle være he-he-he-heldig nok til at få børn, skulle jeg så holde op med at lave toast?”
så kunne du få lov til at smøre madpakker i stedet. Forældrerollens store privilegium. Jeg hader at smøre madpakker. Jeg har smurt mere end 3000 madpakker. Grrr… Leverpostejmadder med agurk. Sølvpapir. Hvem er det nu der ikke kan lide kødpølse.
Hvis Dan Turell havde smurt madpakker, ville “jeg holder af hverdagen” være blevet en blues !
her er så første vers i min madpakke blues (std. 12 takters blues rundgang)
jeg skulle til at smøre madpakker,
og så var der ikke mere agurk – blues
ja – jeg skulle til at smøre madpakker,
og så var der ikke mere agurk – blues
så leverpostejen den er ensom,
i min uendelige madpakkke – blues
jeg har heldigvis et job med kantine, så madpakkerne er ikke til mig selv også.
(Nånå, kommentaren både her og på G+….jamen, så må jeg jo også)
Genialt.
Søren, drop nu bare det der tele og lav bloggen “En fars madpakkebekendelser”.
Nu har jeg lyst til toast. 😦
Hvornår skal vi spise toast sammen?
Det går sgu ikke. Alt for usundt. Min mave er rigelig rund i forvejen. 🙂
Tilbage i august kom jeg i tanke om at jeg har en toaster – og så spiste jeg toast til aftensmad hver dag i en måned… Det var nok ikke sundt, men det var godt!
Vil i øvrigt gøre opmærksom på at kombinationen sprødt rugbrød med smeltet ost slet ikke smager som rugbrød med ost, så man er nødt til at prøve det før man afviser ideen!
Hmmm, jeg forholder mig skeptisk men lover at overveje at blive et af de mere bredt-favnende mennesker, der spiser rugbrød med ost.