Berlin har øst og vest. Øst er spændende. Vest er kedeligt. Klichéen passer.
Berlin har også kondenseret mælk, forfærdeligt kiksede madfabrikker, grammatikstationer, flødebolleglas, begravede naziskoler, bip, bop, bombefugle, bjørne der ligner aber og flere cykler end du sikkert lige gik rundt og troede.
Men ingen chili i olie til din shawarma. Og ingen currywurst i denne omgang.
Berlin er den vej.
PS. Man kan også få toast på café i Berlin. No shit. Det lader til at være et relativt stort hit. Toast med curry-chutney og bacon. Yumumum.
PPS. Pigen på billedet hedder S., har altså fine grønne kondisko og er lidt genert.
Det knapt så unikke snefnug 
Hej S
S læser ikke så tit med herinde (tror jeg). Men jeg er sikker på, hun siger hej tilbage.
Flødebolleglas???????? Hvad er det? Siiig det nu?!!!!!!
Og hej til damen med de grønne sko!
Flødebolleglas…det ved alle da, gør de ikke? 🙂
Det her er flødebolleglas:
https://picasaweb.google.com/103822397574319093469/BerlinDenVej02#5797046192582391122
Kan godt se, at det ikke rigtigt er glas, men det er flødeboller til glas. Altså flødebolleglas.
Aha! Det strejfede mig da jeg så albummet første gang, men ok, nu hvor det er skåret ud i blogpap, så fatter blondinen det! 😉
Og jeg siger hej til damen med de grønne sko.
Efter 2 uger i Berlin, hvor jeg kun har set (og opmålt, doh) ca en halv kvadratkilometer, universitet der kunste og mit hotelværelse indefra. Må jeg konstatere at karrypølse er ikke det jeg er i underskud af. oih.
Hvad med nu? Og karrypølse er ikke det værste, man kan være i overskud af. Tag eks. snegle.
Ligenu er jeg i underskud af ostepops og frysepizza… Kan man nå lavere nulpunkt?