Ét stk. digitaliseret globus, tak

Jeg har haft travlt. Med eventkalendere, ebøger, årsregnskaber, Københavns Kommune og meget, meget stærk mad. Bare et lille tip: hvis du bestiller Chili CrabNamNam, så får du 1) sjovt nok KRABBER, som skal knuses med en krabbeknuser, have flået benene af og kødet suget ud, 2) meget fedtede fingre og 3) UTROLIGT stærk mad (tip fra en prof: de små, sorte grøntsager i sovsen er chilier).

Ud over travlt har jeg også haft indbrud. Fandt jeg ud af i dag. Heldigvis kun i mit kælderrum. Men stadig.

De har stjålet en flyttekasse, der så vidt jeg husker primært indeholdt kabler: strømkabler, netkabler, computerkabler. Og så nogle billeder af mig og Jessica. Muligvis et indrammet af mig selv som cheerleader (en meget fuld cheerleader). Og desværre sikkert en masse, jeg først finder ud af senere. Æv.

Nå, men så lykkedes det dem altså at komme ind. Måske blev de provokeret af den tidligere bombastiske udmelding og skulle bevise at Nuh-uh, sæføli kan vi komme ind og stjæle dit lort! Eller måske var det bare min tur.

Uanset, så har jeg nu indset, at ting kommer i tre kategorier:

  1. Ting der kan erstattes af forsikringspenge.
  2. Ting der kan digitaliseres og tages backup af på verdensomspændende væv.
  3. Ting der ikke hører under kategori 1 eller 2.

Foreløbig har jeg selvfølgelig lavet en lang liste med alle mine ting, jeg ville være ked af at miste. Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg digitaliserer og serialiserer globusser og Sikker Hansen-ænder. Heldigvis har jeg stadig denne – og heldigvis er den i kategori 2:

2 thoughts on “Ét stk. digitaliseret globus, tak

    • Ja, det er lidt ærgeligt. Specielt fordi der på de sidste 6 måneder er forsøgt indbrud i mit kælderrum, forsøgt indbrud i min lejlighed og nu lykkedes indbrud i mit kælderrum.

      Det er som sagt ikke så meget en kasse fuld af kabler, der irriterer, men når man ikke ved, hvad man mister. Derfor listerne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s