Egorum

Det er eftermiddag, og jeg sidder i stadig underbukser (dog ikke på hovedet). Ser skraldepokertv med kaffe og krummer over hele mit vel-egentlig-ret-så-fantastiske skrivebord fra Grønjordskollegiet (hvordan kan man egentlig nogensinde smide noget ud? Der er jo minder i det hele).

Sætter grålørdagsemostenermusik på og kigger kun kort på volumenknappen. For naboernes skyld. For her er jo kun mig og dem. Og faktisk mest mig.

Det er efterhånden længe siden, jeg har boet med nogen. Jeg ved godt, hvad det vil sige at have et fællesskab og deles om tid og rum. Det er rart, og giver øjeblikke der ikke kan opnås alene. Men når hverdagen sætter ind, og man går og småvrisser lidt over hvorfor man skal have blomkål (føj) for anden gang på en uge, har alle så ikke brug for deres eget rum, med lavalamper og høj dødsmetal, hvor man kan skrige lidt ind i væggene? Et rum hvor man ikke skal tage hensyn til andre end sig selv. Et egorum.

Så det hele handler altså om mig. Mig, mig selv og jeg. Hvad er nyt, og hvem skulle det ellers handle om? Men hvordan får man et egorum, hvis der pludselig er andre i ens lejlighed? Hvordan gør jer med kærester, koner, børn, svigerfamilier; folk der kræver både hensyn og opmærksomhed, når I kommer småsmadrede hjem efter en dag i mental modvind? Er det der man pludselig bliver helt vild med at stå op kl. halv fire om natten og tage på fisketur?

Hvis jeg nogensinde skulle være heldig nok til at flytte sammen med en pige, så håber jeg det bliver en god en af slagsen (en rigtig). For jeg har det jo i virkeligheden skidegodt, og forandring er pissefarligt. Måske er det derfor flytteprojektet aldrig bliver til andet end åbne huse og bogmærker i browseren.

PS. Hvis man bor sammen med en rigtig, så har man måske ikke så meget behov for egorum, eller manglen på egorum vil måske ikke føles så slem. Men når man først har smagt klokken tre-underbuksernes sødme, så kan jeg ikke forestille mig andet end at man vil savne den i ny og næ.

PPS. V rejste følgende spørgsmål i mit hoved: hvis man er sammen med en rigtig, er det så klamt at dele bolsjer? (Johnny, du behøver ikke svare)

7 tanker om “Egorum

  1. For mit vedkommende tror jeg aldrig, jeg kunne være sammen med en person, som ikke ville acceptere min grundtrang til at have mit eget rum – i bogstavelig og overført forstand. Jeg tror faktisk, det rum ville gøre mig til en bedre kæreste, og jeg håber ikke, det ville blive opfattet som egoisme og symbiose-ulysteligheder – for det ville være ment som det modsatte. Jeg tror bare, det er godt at have et sted, hvor man kan smide alt sit skrald, så andre ikke behøver at gå og skvatte i det …

    PS: ‘når man først har smagt klokken tre-underbuksernes sødme’ – jeg kan lide formuleringen. Men helt ærligt. Vi er altså nogen, der har tømmermænd (og i øvrigt er nået til klokken fire-underbukserne nu …)

    PPS: Mangler der ikke noget til højre i billedet?

    • Det er jeg helt med på. Og jeg er helt enig. Men jeg tror også, der er stor forskel på teori og praksis. Vi glemmer måske nogle gange at lade den anden få det rum….bogstaveligt og i overført forstand.

      Hmm, ja jeg er en svag-undbukser. Endda sådan en der skal udenfor en dør nu. Tsk tsk.

      Der mangler meget til højre i billedet. Det vil der altid gøre.

      Go’ tømmermandsstener!

  2. Jeg tror, man finder ud af at give hinanden rum med tiden. Jeg har personligt brug for mindst én time alene om dagen, så jeg kan sortere i mit tankekaos 😉
    Lige i starten da min eks og jeg flyttede sammen, forsøgte jeg mig at tage denne “personlige-rum-tid” i soveværelset(med lukket dør!) Min eks kom dag efter dag ind, og spurgte om vi var uvenner… Hvor jeg så svarede “Nej, vil du ikke gå ind ved siden af og lukke døren efter dig?” Der var noget i den sætning, han havde svært ved at forstå betydningen af, vi endte ihvertfald med at BLIVE uvenner over det hver dag. Så tænkte jeg, jeg må ændre adfærd… Jeg går i køkkenet, forsøger at multitaske(fungerer normalt aldrig for mig) lige få ordnet mine tanker og aftensmaden.,. Tror du så ikke manden kommer ud i køkkenet(kvindens domæne), læner sig op ad køleskabet, og spørger hvad jeg laver… Hvorefter jeg svarer “Jeg laver mad, var du ikke i gang med at se noget fodbold inde i Stuen, du ved det andet rum, inde ved siden af?!” Det blev vi også uvenner over. Men med tiden forstod han(efter LANG tid), at jeg havde brug for alene tid. Og at man skal lade mig være, når jeg bliver sur. Gå for Guds (og din egen) skyld ikke efter mig… Og jo mere plads han gav mig, des mindre behøvede jeg… Til sidst kunne jeg være alene sammen med ham!!! Og det er i virkeligheden det allerbedste ved at bo sammen med nogen 🙂 Det og så at der er en at hente rundstykker til søndag morgen !

    Så selvom du føler dig rusten og har tilvænnet dig en masse underlig single-adfærd, så skal du ikke være nervøs, heller ikke dig Skuda,.. Bare kast jer ud i kærligheden 🙂 Det er vidunderligt! Det er jo heller ikke af fri vilje, jeg bor alene… Derfor jeg har fået lille Frank 🙂 han er min kæreste-vikar, og han udlånes gerne til rustne-singler, der skal have trænet kravlegårds-kæreste-adfærd op igen!!!
    Hav en vidunderlig weekend, jeg sender positive tanker til jer begge…

    • Det må være dejligt at finde en, man kan være alene sammen med. Specielt hvis det så også betyder, at man kan være sammen, selvom man er alene. Sådan én kunne jeg godt ønske mig. Især på en søndag …

      • 🙂 jepsi… Altså man er Jo ikke altid fysisk sammen, men man er sammen i ånden 🙂 eksistentiel ensomhed er ikke eksisterende! Kærligheden er vidunderlig… Hihi, jeg er vist håbløs romantiker. Tag alt jeg siger og træk 30 pct fra, så stemmer det nok mere overens med virkeligheden. Min virkeligheden opfattelse er en anelse lyserød 🙂 kys og kærlighed til alle søndagens tømmermændsramte kærligheds-disciple…

  3. Nå ja, vi skal jo bare finde en eller anden, som vi kan være alene sammen med. Eller.
    Jeg kan også godt lide at dimse lidt for selv, men helst kun når jeg trænger og ikke når jeg bare er for meget alene. Mine vaner bliver for tossede ellers.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s