Dette indlæg skulle egentlig have handlet om min manglende evne og lyst til at smalltalke. Men det er ligegyldigt, når nu verden leger stor, smilende ananas. Så vil jeg meget hellere fortælle…
- At der findes folk der har været gift et år, serverer pølser i svøb og verdens største skåle med dip – og er SÅ søde sammen!
- At der findes folk der ser ud til at have fået ph.d.’er i Chile – y claro que si, quiero visitar.
- At der findes folk der får klø i squash og stadig er ét stort smil (no wonder, når de folk går på én…én! date og får en kæreste).
- At der findes folk man kan ringe til kl. 5 om morgenen og snakke med om åndsvage misforståelser og fremtidige venskaber.
- At der findes folk med sjove navne og ænder om halsen, der besøger rigtige lande med rigtige fugle og siger nul nul nul nul nul prik prik inden de går hjemmefra om morgenen.
- At der findes folk der er så gode til smalltalk (og vanvid), at man ikke kan andet end at se på i ærefrygt (og være bare en lille smule misundelig).
Og bare lige for at toppe det hele af, ser jeg denne i aften:
Det knapt så unikke snefnug 
All the kindness in the world ❤ Det gælder bare om at finde den!
Eller turde lade den finde en.
Hahahaha, tak for et grin 🙂
Min fornøjelse. Nu vil jeg kigge lidt nærmere på skæve eksistenser og god karma.
Enjoy 🙂
Pølser i svøb og skåle med dip. Jeg har så klart et billede lige nu.
Ja, det lyder måske lidt klamt. Og det var det vel egentlig også. Men godt smagte det.