Confessions of a Distorted Mind – The Emo Diaries

Det her skulle have egentligt handlet om Distortion. Om stemningen og musikken. Om hvor ringe musikken faktisk er. Og om hvor fed en fest man alligevel kan have, hvis man bare tilsidesætter normale kvalitetskrav. Prøv det, det er faktisk virkelig fedt! Og Philip, you’re the shit, og dine kampråb – Pol’ti…kontrol…skaber mere vold– til trods (jeg er enig i det, jeg tror, du gerne vil sige)…tak for at holde os til ilden!

Men nu kommer det altså i stedet til at handle om piger og dating og dating og piger. Om hvor håbløst det hele er, om hvor chanceløs man (som navlepillende snefnug) er.

K. gav mig en opsang i dag og forsikrede mig endnu engang om, at jeg ender ensom og alene. Efter lidt nyttesløs kamp med selverkendelsen, måtte de fleste dele af mig desværre give ham ret. Men denne gang var det faktisk ikke mig, der var the bad guy. Det var hende. Men hun gjorde, hvad hun skulle. Og dermed ingen bad girl, blot en pige med fjollet lyst hår og de smukkeste, grønne øjne.

Oven på dagens grusomheder, var dagens tema ligesom lagt. Men i en overraskende højtsvævende, æbleplukkende, ikke-køre-hjem-og-surmule’ende tilstand, var der overskud til en lille flok erkendelser.

Erkendelse #1
Jeg har efterhånden ingenting at fortælle. Intet at afsløre. Alt er blevet sagt.

Everything left’s been done before
Nothings new, nowhere to explore

Så hvad er det et spørgsmål om? Når man står der blandt flotte hipsterpiger og ikke engang gider at forsøge? At man har selverkendelse nok til at vide, at det alligevel ikke vil lykkes? Eller at man på en eller anden bizar måde bare ved, at man er for gammel?

For gammel? Pffft, det lyder latterligt og ER latterligt. Kan det erstattes med for moden? For erfaren? For kedelig? Gør det en forskel? Nej.

Erkendelse #2
Essensen er, at det kræver energi. Energi reelt at være glad, og lige her, at chatte unge damer op. Med eller uden guld i blodet.

Jeg glæder mig over, jeg kan få blikke på Sankt Peders Stræde, men kæmper samtidig med at finde det positive i, at en kombination af kræsenhed, dårligt selvværd, mørkt sind, dårlig timing og en masse anden uduelighed og tåbelighed, placerer mig stensikkert alene på sofaen.

Jeg overvejer en pause. En lang pause. Holder jeg den? Mon dog.

Ekendelse #3
Der, midt i den halvgrå, halvskinnende, halvcrappy forårshimmel, midt i den dårlige tækno, midt i København. Der blandt fucking teens og tweens i neongrønne windbreaker-jakker og dansende svenskere på paller, kigger man pludselig op på kirketårnet og indser noget for mange sikkert trivelt og banalt: måske er den vigtigste grund til at jeg ønsker en kæreste, at jeg kan føle, at der er en, der holder af mig.

Ikke en sexpartner, en at lave mad med, en at tage på ferie med, en at gå til fest med, en at vise frem, en der ommøblerer lejlighedheden mens jeg er på arbejde. Men viden om og følelsen af at et rigtigt menneske, sådan et fra denne verden, der – uanset om hun er ude eller på sofaen – holder af mig og savner mig. En der sms’er “Kommer du snart hjem? Så får du bløde strøg, mørk musik og hvid chokolade!”.

Måske er der lektier at lære af i dag. Ting jeg burde have skrevet ned i en lille sort notesbog, havde jeg været lidt mere tjekket. I stedet blev det til rod og sjusk. Og en dag der starter og ender som så mange andre før den: alene. Uden retning, kategori og sjæl.

Reklamer

10 thoughts on “Confessions of a Distorted Mind – The Emo Diaries

  1. Hold så kæft og få dig nogen børn så du ikke river hul i den stakkels navle! Eller nogen låne børn på et Fritidshjem for forældre frigjorte blafrende rodløse. Vær noget for nogen. Vær det nu!

    Og ja som i enig i din erkendelse af at det betyder mest at være elsket. Og elske.

    Distortion med kærligt erfarent overskudssmil til alle de sorgløse hipster piger. Du er bare en anden liga. Og du ved det

    • Åh Jesper, hvorfor skal du altid have ret? Det er så meget lettere bare at pille i sin navle.

      Men nej, der er vist ingen tivlv om, at jeg er en anden lige end de sorgløse hipsterpiger….3. Bundesliga! Men der er skam også fint hernede.

  2. du er dog den største taber at høre på, og du er en grim mand, alt i dit ansigt hænger nedad. Sammen med resten af dig. Du er uspændende og ynkelig. De eneste der gider kigge efter dig er 17årige piger, som ikke har selvtillid nok til at tro på, at de har en chance hos de mænd, der rent faktisk er sexede og interessante. Så få dig dog for guds skyld en interesse, eller et eller andet at byde ind med, i stedet for det evindelige klynkeri.

    • Må jeg anbefale lykkepiller? Du er dog det mest mavesure, gnavne menneske længe spottet i cyberspace. Måske skulle DU se at få dig en interesse ud over at genere søde og rare mennesker. Bare en tanke!

  3. Du har mistet dig selv i en evig hæsblæsende søgen efter noget bedre, noget mere spændende, noget nyt, noget smukkere.
    Du belønnes for din søgen med hanky panky og cafe latte dates i en lind strøm. Du forsøger desparat at blive forelsket, det samme gør hun, for hun søger ligeså insisterende som dig.

    Over en latte med påtvungne interessante personligheder og eksotiske hobbier, opfundet til samme formål, bilder i jer begge ind at i finder den store kærlighed. Fra tid til anden overbeviser du dig selv og hende og i følges hjem til følelsesforladt mekanisk sex, som forlænger jeres illusion af kærlighed og nærvær.
    Du indser kort efter, at du ikke er forelsket i hende, men kun i den illusion hun hjalp dig med at tilvejebringe. No hard feelings, hun føler garanteret det samme for dig.

    Du spørger dig selv, hvorfor er jeg heller ikke rigtig forelsket denne gang?
    Kan det være fordi hun ikke har tilstrækkelig selvtidllid og ro i sit eget sind, i sit eget selskab, i sit eget liv?
    Kan det være fordi hendes erklærede mål er at finde en instrumentiel kærlighed (bemærk “en” kærlighed, ikke nødvendigvis “den store” kærlighed), som kan give hende den ro?
    Havde det ikke været mere sexet og tiltrækkende hvis hun var afklaret med sig selv og sit liv og ikke blot behøvede dig som redskab i livets værktøjskasse, behøvede dig til at reparere hendes ensomme og kærlighedshungrende liv. – Hvis hun blot blev forelsket i dig fordi du var en fantastisk fyr?
    No hard feelings, hun tænker garanteret det samme om dig.

    … I am not the one who loves –
    It’s love that seizes me.

    Hold den pause hvis du virkelig tør finde dig selv og kærligheden.

  4. Smukt skrevet. Og meget klogt. Masser af ting man kan sidde og gruble og blive små-deprimeret over. Men du har jo ret i meget af det, du skriver Men ikke det hele. Eks. er lattédates da så 2010! 🙂

    Ingen tvivl om at jeg er skadet og at min søgen på en måde er forskruet. Men jeg hæfter mig ved, at jeg har været forelsket et par gange. Og de et par gange i mig. Kald dét at være på et datingsite mekanisk, det kan man vel ikke andet end at være enig i, men forelskelsen og kærligheden er jo ægte nok, når den opstår, uanset hvordan man har fundet den. Kan du kende forskel på ægte kærlighed og illusionen? Har jeg mistet mig selv, hvis jeg aldrig rigtig ved, hvad jeg har haft?

    Jeg tror, du har ret i, at en pause vil være godt for mig, men så skal det tomrum fyldes af noget andet. Hvad? Som Jesper skrev ovenover: vær noget for nogen! Det tror jeg ville give god mening, i ikke-dagligdagsbetydningen af ordet. I virkeligheden søger jeg jo mindst lige så meget en mening i tilværelsen som jeg søger kærlighed. Og jeg har meget at lære om at få tingene til at give mening alene, men har nogle mennesker ikke større sociale behov end andre? Måske endda større behov for omsorg og intimitet?
    Mother Death siger i Donnie Darko: “Every living creature on earth dies alone”, og den sandhed har jeg erkendt og forsøger at håndtere, så godt jeg kan.

    På en måde er dating blevet lidt en hobby, noget der måske er med til at få tilværelsen til at give en lille smule mening, hvor absurd det end lyder. Måske er det bekræftelsen, måske er det fordi det holder et håb i live. Håbet om at få sine behov opfyldt.

    Tænk mindre, vær mere tilstede i nuet, find mening i og nyd de små ting, slap af. Dér, så er det bare at implementere. Pause eller ej.

  5. Hipsterpiger var dog også noget værre kedeligt noget at begynde at rive i – er det ikke et krav at være absolut max 24 og ekstremt selvoptaget for at lande i den kategori. Ej hov, så kom min lille dømmeko godt nok op til overfladen! Jeg var faktisk i KBH, da der var Distortion, men det var med arbejde så ingen hygge til mig 😦

    Navlepilleri er sgu okay bare du ikke kravler for langt ind i fnulleret.

    • Selvoptaget…..som i selvoptaget nok til at have en blog? 🙂

      Men du har sådan set ret. Eneste problem er, at de ofte ser fine ud og så slår hulemanden de fleste andre centre i hjernen fra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s