Maskinmesterkaptajnstelefgrafist

Han er sgu ikke helt dum, ham Jesper.

Jeg går og leder efter den ene ting, jeg er god til og brænder for, der kan give mig mening. Men hvorfor skal det kun være én ting? Hvorfor ikke erkende at jeg interesserer mig for og er god til flere ting? Og så skifte mellem dem, dedikere mig til dem alle.

Generelt (privat) forventer jeg stadig, at meningen generelt skal komme fra de små ting: Et strøg over håret, en pose Lossepladsen, gin-fællesskaber og det perfekte flyvehop ud over kantstenen.

Men ift. et arbejde, hvorfor ikke erkende, at jeg altså nok kan lide – og til en vis grad finde ud af – at lave lister, tegne fine kasser og cirkler og få ting til at gå op i en højere enhed, men også at nørde med kode og skrive dansk stil? Og så finde et arbejde hvor nogen vil betale mig for det.

PS. En af mine drømme er at finde et arbejde, der ikke føles som et arbejde. Et arbejde der er et arbejde, en hobby, et netværk, en central del af min personlighed og mit liv. Men det er godt at have mål.

4 tanker om “Maskinmesterkaptajnstelefgrafist

  1. Arne-San says: Aim high start low eller noget. Og Arnes forældre hedder Hr. Lean og Fru Scrum. Mine forældre hedder Hr. Prøv og Fru. lær. Nu har jeg levet med Hr. Prøv og Fru Lær i åhhh så mange år. Noget går altid galt ifht at nå hvad jeg prøver. Så jeg lærer. Men Hr. Lean og Fru Scrum tager små skridt på en lang rute, og vender tilbage for at lægge stenene én efter én. Jeg vidste jeg havde ledt efter Arne-Sans forældre den dag jeg mødte dem. Uden at ha vidst at jeg ledte før. Den eneste reelle udfordring er at få økonomi i det. Til det tror jeg nok på talenterne.

Skriv et svar til Jesper Annuller svar