På tuer

Den sidste morads af nerver sidder stadig i tøjet. Hjertet har banket i hidtil ukendte rytmer. Alle må lære at kravle og flyve, ja bare gå.

Så nu går vi. Vi går rundt, til højre, skråner over og så lige ud. Men det vigtige er, at vi også løber. Løber op på tuer. For først når man står på tuen ser man det klart, får ilt. Ilt til ikke bare at holde motoren kørende men få den til at growle.

Alt kan ske. Måske vil alt ske. Vent og se.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s