Miniguide: sådan gør du min cykeltur endnu bedre!

Inspireret af Annes gode indkøbstur, blev jeg på den lyse, varme, helt vindstille og sønderrivende fredelige morgen det var i morges mindet om om hvordan du, min kære medcyklist, kan gøre 8541 meter til en helt igennem behagelig og fredfyldt oplevelse – for os begge.

Helt overordnet gælder følgende tommelfingerregel: du er alene på vejen! Du færdes i en lille, stille by, hvor du trygt kan antage, at der ikke findes andre cyklister, bilister, fodgængere eller noget som helst, der kan komme i vejen for dig – eller som du kan komme i vejen for. Gør derfor præcis som det passer dig!

Derudover…

  • Nye videnskabelige undersøgelser viser, at de fleste mennesker har et max antal gange de kan dreje hovedet. Overskrider de det antal, risikerer de alvorlige nakkeskader. Undlad derfor så vidt muligt at kigge dig over skulderen, når du overhaler. Hvis du altså overhaler.
  • Sørg ved rødt lys for at køre op foran alle de andre cyklister og placér dig enten midt i fodgængerfeltet eller så langt ude i krydset at de tværkørende cyklister skal ringe med klokken (riiing riiiiiing, det er jo så hyggelig en lyd). Især er det meget vigtigt, hvis du er blevet overhalet af samtlige andre cyklister på vej op til det røde lys, at du tager det heeeeelt stille og roligt, når det bliver grønt. Nu er de andre cyklister jo bag dig!
  • Hvis du tager springet og beslutter dig for at overhale, så sørg for at tage dig god tid. I selve overhalingen, altså så langt til venstre som muligt, kan du med fordel tjekke om der skulle være kommet nogle sms’er fra ham den søde ned fra Props.
  • Tag chancer! Især her om vinteren er det hele jo så gråt og kedeligt, så pep hverdagen – både din og andres (det er vel en service til dem) – lidt op ved at tage nogle chancer, ikke overveje tingene for meget, kast dig ud i det. Trafikken er typisk er godt sted lige at tage en slapper og få tankerne hen på noget andet. Få tænkt præsentationen til i morgen igennem, kig dig lidt omkring, eller bare dagdrøm. Hvad du end gør, så stress af og slå så mange sanser fra som muligt.
  • Kør altid over for rødt. Jo mere rødt, desto bedre. Hvis du kan se, der holder mange og venter fra den anden side, særligt hvis folk er uartige og har tyvstartet, kan dette tip anvendes. Og sidst men ikke mindst: gør det i dit eget tempo.

Med disse få, simple råd er jeg sikker på, du vil få nogle fantastiske oplevelser i trafikken. Det ved jeg i hvert fald jeg gør. God tur!

PS. Folk skal holde op med at være bitre idioter, der råber af hinanden i trafikken. Men folk skal saftsuseme også udvise bare et gran af respekt, omtanke eller i det mindste bare anerkendelse af, at der eksisterer andre mennesker. Den virker begge veje.

PPS. Det må gerne holde op med at blæse nu.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s